Kiøbenhavn.
Ogsaa vi skylde vel vore Læsere, at give en Beretning om Thorvaldsens Ankomst; men i Sandhed, naar man lader sig henrive af Øieblikkets Indtryk, naar man føler sig dybt gjennemtrængt af den glade Overbevisning, at en National-Begeistring dog endnu kan finde Sted i vort kolde Nord, ‒ da er man kun en daarlig Iagttager, og maa altsaa blive en endnu slettere Gjengiver. I Haabet om, at vore velvillie Læsere ikke tilskrive vor Forsømmelse anden Aarsag, end den sande: Mangel paa Evne, ville vi derfor nøies med at henvise til „Kjøbenhavnsposten” og „Dagen”, forsikrende, at Begge ikke overdrive, i Alt hvad dér er Godt, med Hensyn til den hæderlige og fortjente Modtagelse, der blev Kunstneren til Deel; den var lige saa sjelden som Manden selv. ‒ Fra Helsingør have vi imidlertid erholdt følgende Meddelelse, som vi ville optage som et Supplement til de øvrige Beretninger:
Søndagen den 16 Dennes besøgte to, hver i sit Slags mærkelige, Mænd Helsingør og dens Omegn; den Ene var General-Gouverneuren i Vestindien, General v. Scholten, der spiste Frokost paa Vagtskibet, og som en Selvfølge blev modtaget med Kanonskud; den Anden var Thorvaldsen, der paa Fregatten „Rota” var ankommen til Hornbæks-Bugten. Da dette rygtedes i Helsingør, leiede endeel af de anseeligste Borgere, tilligemed nogle Herrer fra Sverige, Dampskibet „Dronning Maria,” og droge ned til Fregattens Ankerplads, for at byde Kunstneren velkommen. Ved denne Lejlighed blev der afsjunget en smuk Velkomstsang af Pastor Boye, og en Deputation begav sig ombord paa Fregatten, for at lykønske Kunstneren til hans Ankomst. Siden gik Thorvaldsen ombord paa Damppibet, og takkede med dyb Følelse sine Landsmand for deres Opmærksomhed. ‒
Forskjellig Modtagelse.
Protectionernes Mand og den herlige Kunstner besøgte
Begge vor Stad i Dag; Begge blev Ære til Deel;
Men forskjellig var Maaden især; thi Hofmanden modtog
Blot Kartovernes Knald, Snillet det jublende Folk.
(Iver Blaa.)