Anna Potocka
Warszawa
Bertel Thorvaldsen
Rom
Udskrift: À Monsieur / Monsieur le Chevaliere / Torvalsen / à Rome.
Dateringen fremgår af brevet.
Countess Anna Potocka describes the excellent qualities of the late Count Włodzimierz Potocki, both as a soldier and as a human being, and writes that his wife,Tekla Potocka, wants a funerary monument to him. For this monument they want two statues – one a beautiful young man of heroic stature, lightly clad and carrying antique weapons, the other a magnificent Junoesque woman – and an eagle. The sculptures must be a little more than life-size as the chapel in which they are to be placed is high-ceilinged. She wants to know how long the work will take, and how much it will cost.
Signore
La vostra riputazione ch’è giunta in ogni luogo, m’impegna, Signore, a pregarvi d’aver la compiacenza d’impiegar per qualche tempo il vostro scalpello in alcune opere che desidererei far fare. Ecco presso a poco l’idea della prima.
Il Conte Vlodomiro Potocki, morto all’ età di 22 anniI, riuniva in lui tutt’ i vantaggi che la Natura puol accordare: militare distinto, cittadino irrimproverabile, marito e padre esemplare di una figura bellissima, e finalmente adorno delle migliori qualità che possano far sperare il suo paese di aver un eroe nella sua persona.
Sua moglie, (e mia cugina)II avendomi data la direzione di un monumento funebreIII che vuole innalzargli, crederei doverlo eseguire cosìIV.
Esso dovrebbe esser coronato da un gruppo di due statue rappresentanti l’una un bel giovane di figura eroica, non intieramente nudo, ma leggieremente vestito, ed armato all’ anticaV. La Patria, (cioè la PoloniaVI) afflitta, l’abbraccia per l’ultima volta ch’ ei scende alla tomba. Questo secondo personaggio dovrebb’ essere una magnifica figura di donna panneggiata in guisa di Giunone. Vlodimiro dev’ esser rappresentato rimpetto alla Patria avente un piede su’il primo gradino in atto di scendere. La Polonia getta con una mano un ramo d’alloro nella tomba, e con l’altra sembra promettergli l’immortalità.
Un’ aquila a’ suoi piediVII, le ali stese, getta un grido di spavento, e sembra volersi opporre alla scesa dell’ eroe. Questo dettaglio non dev’ esser negletto per far maggiormente riconoscere la Polonia dalle sue arme rappresentate da quest’ uccello.
Per indicar la tomba, non si vorebbe nè feretro, nè pietra sepolcrale, ma piuttosto de’ gradini a piedi delle figure e che sembrano condurre a’ sotterranei della chiesa.
Vi si domanda, Signore, di scolpire soltanto le due statue e l’aquila, il tutto in marmo di Carrara: il resto puol esser fatto con quello del paese, e su la faccia del luogo, e d’appresso i disegni che dovreste compiacervi di mandarne. Circa alla grandezza non si troverebbe cattivo che fosse un poco più della naturale, dovendo il detto monumento esser collocato in una cappella alquanto altaVIII.
Compiacetevi farci sapere quanto tempo chiede quest’ opera per esser messa a fine; il prezzo che vorrete fissarvi, e quali anticipazioni vorrete fissarvi.
Spero che non vorrete negar il favore che vi domando, mentre assicurandovi della mia più perfetta stima passo a dirmi
Signore
Varsavia li 6 Aprile 1816
La contessa
Anna Potocka
Min herre.
Deres berømmelse, som er nået alle vegne hen, nøder mig, min herre, til at bede Dem være så elskværdig i nogen tid at bruge Deres mejsel ved nogle arbejder, som jeg gerne ville lade udføre. Hør nu først den omtrentlige idé til det første.
Grev Vodomiro Potocki, død 22 år gammel, forenede i sig alle de fortrin, naturen kan frembyde: fremragende officer, udmærket borger, mønsterværdig mand og fader, af en meget smuk skikkelse, og endelig prydet med de bedste egenskaber, som kunne lade hans land håbe i ham at få en helt.
Hans hustru (min kusine) har overdraget mig at drage omsorg for et gravmonument, som hun vil rejse for ham, og jeg ville mene, det burde udføres på følgende måde.
Det bør være kronet af en gruppe af to statuer, den ene forestillende en smuk ung mand af heroisk skikkelse, ikke ganske nøgen, men let draperet, og bevæbnet på antik vis. Fædrelandet (dvs. Polen), sønderknust, omfavner ham for sidste gang, som han stiger ned i graven. Denne anden skikkelse bør være en storslået kvindeskikkelse, draperet som Juno. Vodomiro bør være fremstillet stående lige over for Fædrelandet med den ene fod på det første trin i færd med at stige ned i graven. Polen kaster med den ene hånd en laurbærgren end i graven, med den anden synes hun at love ham udødeligheden.
En ørn for hans fødder, med udbredte vinger, udstøder et rædselsskrig, og synes at ville modsætte sig heltens nedstigning i graven. Denne detaille må ikke forsømmes for bedre at tilkendegive Polen af dets våben fremstillede af denne fugl.
For at tilkendegive graven, udfordres hverken båre eller gravsten, men snarere trin for figurernes fødder, som synes at føre ned til kirkens krypt.
De bedes, min herre, alene udføre de to statuer og ørnen, alt i carrarisk marmor: resten kan udføres af hjemligt materiale og på stedet efter de tegninger, De ville være så god at sende. Angående figurernes størrelse, ville det ikke være dårligt, om de blev lidt over naturlig størrelse, idet monumentet skal anbringes i et temmeligt højt kapel.
Vær så god at lade os vide, hvor lang tid dette arbejdes fuldførelse vil tage, prisen, De ville forlange derfor og hvilket beløb de ville forlange forud. Jeg håber, at De ikke vil nægte os den gunst, vi beder Dem om, og med forsikringen om min fuldkomneste højagtelse er jeg, min herre, grevinde
Anna Potocka
Warszawa 6/4 1816
|
|
Włodzimierz Potocki, juni 1821 - oktober 1821, inv.nr. A155 |
|
|
Gravmæle over Włodzimierz Potocki, forslag, 1816, inv.nr. D1591 |
|
|
Gravmæle over Włodzimierz Potocki, 1816, inv.nr. C316 |
|
|
Gravmæle over Włodzimierz Potocki, 1816, inv.nr. C315 |
|
|
Gravmæle over Włodzimierz Potocki, 1816, inv.nr. C318 |
|
|
Gravmæle over Włodzimierz Potocki, inv.nr. C325 |
|
|
Gravmæle over Włodzimierz Potocki (?), inv.nr. C336r |
|
|
Gravmæle over Włodzimierz Potocki (?), inv.nr. C336v |
|
|
Gravmæle over Włodzimierz Potocki (?), inv.nr. C337r |
|
|
Gravmæle over Włodzimierz Potocki. Muligvis også for general Stanislaw Mokronowski, 1820, inv.nr. C225v |
Last updated 03.09.2014
Dvs. den polske greve og general Włodzimierz Potocki. Potocki deltog i krigen mellem Storhertugdømmet af Warsawa og Kejserriget Østrig under Józef Poniatowski, men døde af tyfus som 22-årig i 1812.
Dvs. Tekla Potocka, der var enke efter Włodzimierz Potocki og Anna Potockas kusine. De nærmere aftaler omkring gravmonumentet kom i stand uden Anna Potockas mellemkomst i forbindelse med Thorvaldsens ophold i Polen i 1820, jf. kontrakten af 19.10.1820, underskrevet af Thorvaldsen og Tekla Potocka i Warsawa.
Thorvaldsens gravmonument for Włodzimierz Potocki endte med at få en anden og langt enklere udformning, end den, Anna Potocka visualiserer i brevet, jf. originalmodellen A155. Monumentet, en portrætstatue af Potocki, står i dag i Wawel-katedralen i Kraków.
Anna Potockas meget detaljerede beskrivelse af sin idé til gravmonumentet for Włodzimierz Potocki med både en mands- og en kvindeskikkelse samt en ørn svarer nøje til skitsen af monumentet D1591. Denne skitse er tilskrevet Anna Potocka, som man ved tegnede, og kan have været vedlagt nærværende brev, men tilskrivningen er behæftet med en vis usikkerhed. Thorvaldsen arbejdede videre med Potockas forslag i en lang række skitser, jf. C315, C316, C318, Dep.6, C325, C336r, C336v, C337r og C225v, før han besluttede sig for en kraftig forenkling af monumentet.
Det er bemærkelsesværdigt, at Anna Potocki eksplicit ønsker sig en fremstilling af Włodzimierz Potocki i antik stil. Potocki-familien var en særdeles indflydelsesrig familie i den polske adel, den såkaldte szlachta, og szlachta-værdigheden blev associeret med en bestemt klædedragt bestående af en lang, pelsbesat frakke, en żupan, og høje støvler. Szlachta’erne bar typisk sabel og havde overskæg. Disse kendetegn nævner Potocka ikke; hun ønsker sig en rent klassicistisk fremstilling af Włodzimierz Potocki.
Fædrelandet, Polen, ønsker Anna Potocka repræsenteret allegorisk af en moderlig kvindeskikkelse à la Juno, der omfavner Potocki en sidste gang, inden han træder ned i graven, og kaster en laurbærgren ned i graven som tegn på hans heltestatus. Den ørn, der omtales, er også et symbol på Polen.
Den skrigende ørn, der forsøger at modsætte sig Potockis død, og som Anna Potocka altså tænkte som et meget vigtigt element i fremstillingen, lod Thorvaldsen ikke indgå som en selvstændig figur; i stedet placerede han den som en figur på den brynje, der står for Potockis fødder.
Det oprindeligt tiltænkte placering kunne ikke accepteres af myndighederne i Wawel-katedralen, jf. oversættelsen af Sebastian Sierakowskis brev til sin fætter Józef Sierakowski af 1821.