Bertel Thorvaldsen
Rom
Giovanni Raimondo Torlonia
Rom
Ingen udskrift; brevet ser ud til at være revet over, så udskriftssiden i dag mangler. Muligvis er dette sket i forbindelsen med en senere arkivering, se hertil den generelle kommentar.
Dateringen fremgår at brevet.
Thorvaldsen answers Torlonia regarding Jason with the Golden Fleece, A822, which is to be delivered according to their agreement. He assures him that the statue will be completed in one month. Since his return to Rome in December 1820, the statue has been his primary concern, and he hints that Torlonia’s reminders are not the reason for this effort. Thorvaldsen explains that one cannot operate with fixed deadlines in the world of art.
Sigr. Duca Pregiatiss[mo]. [papiret mangler]
La S.V.I.I m’anticipa le sue premureII per la Statua del Giasone appartenente al Sigr. HopeIII. Io resto sempre nella persuasione di terminarla per il tempo prefissomiIV, ma manca un Mese prima di giungervi.
Presentemente è divenuta la mia particolare occupazione, e come gl’ho significato altre volte, dal mio ritorno è stata proseguita colla massima attivitaV, prima ancora, ch’Ella m’onorasse de’ suoi pregiatissmi: eccitamentiVI.
Il Sigr. Hope che s’è mostrato si compiacenteVII per il passato sarà pago della mia assiduità a quest’Opera. Riguardo alla S.V.I. non potrà mai entrare in compromesso per la parola data, ammesso che nelle Arti di GenioVIII il tempo non puolsi esattamente circoscrivere; onde se m’urgesse un Mese di più per darli maggior perfezzione sarei in dovere di impiegarveloIX senza il minimo scrupolo.
E pieno della mia alta rispettosa stima ho il bene di dichiararmi della S.V.I.
Devmo. ed Obmo Servitore
Alberto Thorvaldsen
Roma 21 Agosto 1821
På brevets bagside er med anden hånd skrevet: “Thorvaldsen 1821”, samt “Thorvaldsen” på en papirkant, der er pålimet brevets venstre side; formentlig som en form for arkivering.
Indkøbt til Thorvaldsens Museum i marts 1938 fra Levin & Munksgaards Antikvariat, jf. j. nr. 5 8/1938, Thorvaldsens Museums arkiv.
NN
Koncipisten er endnu ikke identificeret, men er identisk med den hånd, der har skrevet brevet til Giovanni Edoardo di Pecis af 7.4.1824.
|
|
Jason med det gyldne skind, Tidligst 19. marts 1803 - 1828, inv.nr. A822 |
Last updated 10.05.2011
En forkortelse for “Signoria Vostra Illustrissima”.
Thorvaldsen havde dagen forinden modtaget et rykkerbrev brev fra Torlonia vedr. statuen af Jason med det gyldne skind, A822, som efter aftale med Thorvaldsen burde være færdig ved sommerens afslutning. Se mere om sagen i den næste kommentar eller i referenceartiklen om bestillingens 25 år lange historie.
Bankieren og kunstsamleren Thomas Hope havde tilbage i 1803 bestilt Jason med det gyldne skind, A822, i marmor efter Thorvaldsens gennembrudsværk, A52. Se evt. hertil afskrift af kontrakten fra marts 1803. Først i vinteren 1828-1829 modtog Hope statuen, jf. Hopes takkebrev af 3.8.1829.
Hope havde 6.4.1819 overdraget sagen om Jason til Torlonia, fordi hans egne bestræbelser på at få statuen udleveret ikke havde båret frugt.
For mere om bestillingens lange historie se referenceartiklen om Jason og Hopes bestilling.
Efter hvad man kan udlede af Torlonias to foregående breve (20.8.1821 og maj 1821) har aftalen lydt på en færdiggørelse ved sommerens afslutning, dvs. ved udgangen af august.
Dvs. siden Thorvaldsens tilbagekomst til Rom d. 16.12.1820 efter Danmarksopholdet 1819-1820.
Af Thorvaldsens værkstedsregnskaber, op cit., kan man se, at billedhuggerne G.B. Raggi og og Ercole Bogazzi hævede løn for deres arbejde på Jason med det gyldne skind, A822, fra hhv. 23.12.1820 til 25.5.1821 og 7.9.-15.9.1821. I alt 24 omtrentlige ugentlige udbetalinger. Thorvaldsen har altså vitterligt intensiveret arbejdet på Jason i disse år. Alligevel har der resteret så meget af arbejdet, at fristen ikke har kunnet overholdes. Se hertil referenceartiklen om bestillingen for et sammendrag af sagsgangen.
Med disse “tilskyndelser” må Thorvaldsen mene rykkerbrevene fra Torlonia af hhv. 20.8.1821 og maj 1821. Siden 1806 havde Thorvaldsen dog modtaget rykkere vedr. statuen. For et samlet overblik over disse, se referenceartiklen om bestillingen.
Hopes imødekommenhed har formentlig, i takt med at årene gik, været mere og mere påtaget, og Thorvaldsen overdriver nok noget her. I hvert fald lyser Hopes brev fra 6.4.1819 ikke just af tålmodig velvilje.
I Danmark derimod fik man en anden positiv udlægning af Hopes uendelige tålmodighed og forståelse, jf. Jf. A.: ‘Thorvaldsen.’, in: S. Soldin: Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn, 17. årg, nr. 18, 29. februar, København 1820, p. 273-176. Læs den nationalt vinklede udlægning af Hopes lange venten i referenceartiklen om bestillingen.
Thorvaldsens irritation over at blive bebyrdet med rykkere i en sag, der dels ikke længere syntes at optage, endsige udfordre ham kunstnerisk, dels, i Thorvaldsens optik, i kraft af sin kunstneriske egenart var hævet over enhver profan forretningsmæssig rykkerskrivelse er mere end tydelig her.
Selvom værkstedsbøgerne viser, at billedhuggeren Ercole Bogazzi arbejdede på statuen fra 7.9.-15.9.1821, blev statuen heller ikke færdig indenfor den følgende måned. Hope måtte affinde sig med at vente til vinteren 1828-1829, før statuen og kompenserende ekstra gaver nåede frem, for mere herom se Hopes takkebrev af 3.8.1829.