Jørgen Sonne
Antagelig Rom
Bertel Thorvaldsen
Antagelig Rom
Kvitteringen er udateret, men da den sandsynligvis omhandler betaling for et af de to malerier (B291 og B292) af Sonne, som i dag findes i Thorvaldsens malerisamling, stammer brevet antagelig fra Sonnes ophold i Rom 1834-1838. Dette underbygges af, at betalingen fandt sted i den romerske møntenhed, scudi romani, jf. referenceartiklen om datidens møntenheder.
Sonne acknowledges receipt of payment for a painting, either A Battlefield on the Morning after a Battle, B291, or Roman Country People outside the Osteria at Ponte Mammolo, B292.
Undertegnede har af EtadraadI Thorvaldsen
erholdt for et MaleriII
120 ScudiIII
som herved bevidnes
J: Sonne
Kvitteringen dokumenterer Thorvaldsens køb af et af Sonnes malerier – enten En valplads morgenen efter et slag, B291, eller Romerske landfolk udenfor osteriet ved Ponte Mammolo, B292, der begge stadig befinder sig i Thorvaldsens samling.
Brevet er ikke en del af Thieles oprindelige brevfund (se Arkivets historie). Det er først erhvervet til Thorvaldsens Museum i 1958, jf. journal-nr. 5-11/1958.
|
En valplads morgenen efter et slag, 1833, inv.nr. B291 |
|
Romerske landfolk uden for osteriet ved Ponte Mammolo, 1835, inv.nr. B292 |
Last updated 02.08.2016
Dvs. etatsråd. Thorvaldsen var 12.11.1819 blevet udnævnt til etatsråd i Danmark, se hertil referenceartiklen omhandlende Thorvaldsens udnævnelser.
Det vides p.t. ikke med sikkerhed, hvilket maleri der her er tale om – der findes to malerier af Sonne i malerisamlingen, nemlig En valplads morgenen efter et slag, B291, og Romerske landfolk udenfor osteriet ved Ponte Mammolo, B292.
Førstnævnte var udstillet i Rom i januar 1834, jf. H.C. Andersen, op. cit.
Dvs. scudi romani, jf. referenceartiklen om datidens møntenheder. Betalingen i den romerske møntenhed underbygger, at er er tale om et indkøb foretaget, mens Sonne opholdt sig i Rom.