Cathrine Elisabeth Kurtzhals
København
Rødt segl med prikmønster.
Bertel Thorvaldsen
København
Udskrift: Høivelbaarne / Hr: ConferenceraadI Thorvaldsen / Storkors af DannebrogII.
Dateringen fremgår af brevet.
Kurtzhals asks Thorvaldsen to help his daughter and her fiancé so that they can get married.
d. 8 May 1841
Ved min MarieIII har jeg faaet flere kjærlige hilsner fra Dem, gode Hrr ConferentsraadIV, som stedse har glædet mig meget, da jeg deraf seer at De endnu stedse venligen mindes Deres gamle, hedengangnen VensV Kone, og jeg haaber derfor at De heller ikke vredes fordi jeg uleiliger Dem med disse Linier. De har havt den store Godhed, at Love at ville tale for min Datters Forlovede, Student SpeerVI tillad mig derfor at forsikkre Dem at han er denne Deres Godhed værdig, jeg har nu i 14 Aar kiendt ham som et godt og retskaffen Menneske og er overbeviist om at min Datter ved ham vil blive lykkeligVII Gode Her Conferedsraad i min fremrykkende Alder er det mit kiæreste Ønske at see midt Baren forsørget og jeg vover derfor at forene min Bøn med mine Barens i den tillidsfulde Fortrøstning, at Deres Venskab for FaderenVIII vil bevæge Dem til med Varme at tage dem af Datteren Endnu engang Gode Hrr Conferensraad tilgiv mig min Bøn og vær forsikkret om min og mine Børen inderligste Tak og Velsignelsen stedse vil følge Dem
Deres forbindtlige
C:E: Kurtzhals’ Enke
Denne bønskrivelse fra Cathrine Elisabeth Kurtzhals synes at skulle forstås som den frustrerede mors bøn om den store mands hjælp til at få anbragt datteren, Marie Kurtzhals’ (ca. 1803-1880) forlovede i en fast stilling, så et ægteskab kunne indgås. Den kommende svigersøn Frederik Ferdinand Speer (1798-1871) synes at have været en evighedsstudent, da han i folketællingen over København i 1840 – som ca. 42-årig – omtales som Candidatus philosophiæ uden anden beskæftigelse. Det var sandsynligvis Speers manglende faste stilling, der forhindrede ham i at kunne gifte sig med Marie og dermed forsørge hende, som moderen håber på her.
Det knap så unge par kom først ud af suppedasen på et tidspunkt efter 1845, for først i folketællingen i 1850 optræder Speer som universitetspedel, og først på dét tidspunkt er han og Marie Kurtzhals registreret som ægtepar, antagelig efter at have været forlovet i omkring 20 år, siden slutningen af 1820erne, jf. de 14 år, som nævnes her.
Om Thorvaldsen fik talt Speers sag før sin død 24.3.1844, er uvist, men det er ikke utænkeligt, at han lagde et godt ord ind for ham hos sine kontakter på Københavns Universitet som fx teologiprofessoren H.N. Clausen, hvis far stiftsprovst H.G. Clausen (1756-1840) kendte familien Kurtzhals, se 11.6.1829.
Hvis Thorvaldsen spillede en rolle i denne langtudtrukne og biedermeiertypiske forlovelseshistorie, har det sikkert moret ham at optræde som en frelsende Hymen, dvs. som ægteskabsguden fra græsk mytologi, som han fremstillede mange gange i sine værker fra hans senere år.
Last updated 01.04.2020
Thorvaldsen blev 10.9.1838 udnævnt til konferensråd.
Thorvaldsen blev 18.11.1839 udnævnt til storkorsridder af Dannebrog.
Cathrine Elisabeth Kurtzhals’ datter Marie Margrethe (ca. 1803-1880).
Ifølge folketællingen over København 1840 levede hun stadig ugift hos sin mor på dette tidspunkt, som det også fremgår af det følgende.
Thorvaldsen blev 10.9.1838 udnævnt til konferensråd.
Dvs. Thorvaldsens ungdomsven, den danske murermester Niels Schønberg Kurtzhals.
Dvs. den senere universitetspedel Frederik Ferdinand Speer (1798-1871), der ifølge folketællingen over København 1840 betegnes som Candidatus philosophiæ.
Marie Margrethe Kurtzhals og Speer blev først gift efter 1845 og før 1850 ifølge folketællingerne over København, da de begge var oppe i fyrrerne, og på tidspunktet for dette brev havde de antagelig været forlovede i de 14 år, som Kurtzhals senior her omtaler.
Dvs. Thorvaldsens ungdomsven, den danske murermester Niels Schønberg Kurtzhals.