Melchiorre Missirini
Firenze
Ubetydelige rester af rød lakforsegling under dækpapir med punktpræg.
Poststemplet: FIRENZE samt ved ankomsten til Rom: ROMA / [X] / [XXX] / 1837.
Bertel Thorvaldsen
Rom
Udskrift: All’ Eccellencissimo Scultore / Sig.r Cav.e Alberto Thorvaldson / Roma.
Dateringen fremgår af brevet.
Missirini thanks Thorvaldsen for the relief Cupid Riding on a Lion, which the sculptor has given to him. At the first opportunity, he will send him a text he has written about the painter Pietro Benvenuti’s decoration of the cupola in S. Lorenzo in Florence, M252.
Prestantissimo Sig.r Cave.re, Amico, e Padrone mio.
di Firenze 29. Gen.o 1837.
Ho ricevuto il bellissimo Basso rilievo, dell’ Amore sul LeoneI, di che Ella graziosomente ha voluto far cortese dono a me, suo antico amico, e ammiratore. Non potea venire a me cosa più cara di questo prezioso ricordo della sua benevolenza, e di questo saggio eccellentissimo della sua arte. Perchè le riferisco grazie infinite, e resterò in argomento di riconoscenza di fare onore all’ esimia opera e al chiarissimo autore. degni Ella intanto di pormi in caso ioII suoi commandi, di sdebitarmi in parte dell’ obbligo che le profitto e creda che pochi giorni passano ch’io non ricordi affettuosamente il suo valore, e quella sua ingenua bontà, e sopratutto l’onore che me ha sempre fatto di fregiarmi della sua amicizia. Al primo incontro opportuno di Persona, che a Roma si rechi, le manderò la mia dichiarazioneIII di questa grande Cupola a San Lorenzo dipinta dal nostro Cave BenvenutiIV. ScrivoV contemporaneamente all’ ottimo Sigr. BieneméVI ringraziando Esso pure della parte officiata da esso avuta in questa mia consolazione di un opera della maestra sua mano. Sono coi sensi più sinceri, e devote
tutto suo affmo
Melchior Missirini
Thiele skriver kun i sine private noter om dette brev og konstaterer lakonisk, at det ikke fremgår, om det omtalte relief er et nyt arbejde, eller om det er udført i marmor. Relieffets allegoriske motiv, viser kærlighedens styrke som selv den stærkeste og mægtigste kraftkarls betvinger, og er et motiv, Thorvaldsen har arbejdet med flere gange, jf. også relieffet Amor på løvens ryg, A388, fra 1809, og reliefferne fra 1831 med samme titel A389 (marmorversion) og A390 (gipsafstøbning efter en i dag ukendt originalmodel). Desuden optræder Amor gående ved siden af løven i reliefferne Amor på jorden, jf. A377, A382, A387 og A729.
Missirini skriver imidlertid Amore sul Leone, dvs. Amor på løven, hvilket udelukker de sidste to typer. Eftersom vi i dag desuden ikke kender originalmodellen til relieffet Amor på løvens ryg, som Thorvaldsens Museum ejer i hhv. marmor, A389, og en gipsafstøbning, A390, efter den ukendte originalmodel, kunne der være tale om netop denne. Lermodellen, hvorover originalmodellen blev støbt, blev udført 1831 i Rom, og en yderligere gipsafstøbning af denne kan være kommet i stand i løbet af de næste 6 år og altså være identisk med museets eksemplar, A390.
Originalmodeller fra Thorvaldsens hånd var tilmed af kendere anset som særligt fine, da de som regel var udført af billedhuggeren selv, i modsætning til marmorversionerne af hans værker, hvis udførelse oftest “kun” blev overvåget og eftergået af Thorvaldsen, jf. referenceartiklen om Thorvaldsens værkstedspraksis, samt evt. oplægget Frodig (over)producent eller strategisk kunstnergeni?. Derfor kunne en originalmodel formentlig i Missirinis øjne have været en særligt udsøgt gave. Se hertil evt. også billedhuggeren Heinrich Kellers brev af 14.8.1819, der fremhæver en sådan egenhændighed.
At der imidlertid også, eller måske snarere, kunne være tale om en i dag ukendt marmorversion antydes af Missirinis afsluttende omtale af et takkebrev til en af Thorvaldsens assistenter, de italienske billedhuggere Luigi og Pietro Bienaimé. Takken for vedkommendes andel i det, der kan læses som værende samme værk, kunne tyde på, at hovedparten af marmorhugningen var foretaget af en af Bienaimé’erne, som det var praksis i Thorvaldsens værksted, jf. også ovenfor. Hvor denne marmorversion i dag befinder sig, vides i givet fald ikke, og den kan ikke umiddelbart spores i værkstedsregnskaberne. Det betyder dog ikke, at den ikke er blevet udført, da Thorvaldsens eget arbejde generelt ikke blev registreret. Hvis der er tale om en marmorversion, kan der både være tale om en gentagelse af relieffet fra 1809, A388, og versionen fra 1831, jf. A389 og A390.
Alternativt er der tale om et selvstændigt, ikke identificeret værk fra Bienaimés hånd.
|
|
Amor på løvens ryg, Antagelig tidligst september 1831 - Senest november 1831, inv.nr. A390 |
|
|
Amor på løvens ryg, Tidligst 1831, inv.nr. A389 |
|
|
Amor på løvens ryg, Senest 1809 - 19. juli 1811, inv.nr. A388 |
Last updated 11.04.2020
Dette relief er ikke endeligt identificeret, jf. den generelle kommentar.
Læsningen er usikker, egentlig burde der bare stå i.
Der må være tale om et eksemplar af Missirinis Della Cappella de’ sepolcri medicei in S. Lorenzo di Firenze e della grande cupola ivi dipinta dal commendatore Pietro Benvenuti esposizione del Pr. Melchior Missirini, 2. udgave, Firenze 1836. Publikationen findes endnu i Thorvaldsens bogsamling, M252, og indeholder en håndskreven dedikation til Thorvaldsen. Missirini fremsendte som lovet publikationen med et følgebrev dateret 8.2.1837.
Dvs. den italienske maler Pietro Benvenuti.
Dette brev kendes p.t. ikke.
Dvs. en af Thorvaldsens medarbejdere, de italienske billedhuggere Luigi eller Pietro Bienaimé.