Mathilde Theresia von Irgens-Bergh
Dresden
Bertel Thorvaldsen
Rom
Ingen udskrift.
Dateringen fremgår af brevet.
The commentary for this letter is not available at the moment.
Min inderlig kjære Her EtatsraadI
Ved at skrive Dem disse Linier til, opfylder jeg min BerghsII sidste Villie og Øndske i hans Navn at takke Dem for Deres Venskab, Deres vennehulde Omgang og den Forekommenhed som De ved hans Ophold i Rom, havde givet ham saa mange Beviser paa. Han var stedse gjennemtrængt af den dybeste Taknemmelighed derfor, og Tanken om at han havde lært en saa udmærket Mand, baadde som Kunstner og Menneske at kjende, blev ham til hans Sidste en dyrebar Erindring. Vær altsaa takket Her Etatsraad for enhver lykkelig Time, ethvert lykkeligt Øieblik som Deres Velvillie og udmærkede Egenskaber forskaffede ham.
Iblandt fleere af min Berghs Øndsker i hans sidste Øieblik paalagde han mig i Særdeleshed at opbevare Deres Portrait i en Brystnaal, samt en lille antiq Ring, Venskabs Beviser fra Deres kjære Haand i Rom, til et FidicomisIII, og først overleveres min ælste Søn Alfred naar han er blevet myndig; maaske som vi alle haabe at han selv engang vil være istand til at vise Dem, at hans elskede Faders sidste Villie nøiagtigen er blevet opfyldt. – Overbringeren af disse Linier er den retskafne brave HermanIV som havde det Uheld først efter min Berghs Død at aftage hans BysteV. Han opfordrede min elskede Bergh den heele Vinter at udføre, sagde han, Etatsraadens Befaling at modelere ham, men min Bergh stedse beskeden fandt sig ikke værdig nok til at Etatsraaden skulle beskjeftige sig, og sagde han spilte Tiden paa et saa ubetydelig Væsen som jeg; hans Øndske blev altsaa stedse udsat, men skulle dog gaat i Værk om TirsdagsMorgen som han desværre blev farlig syg Mandag Nat. Den gode Herman har nu af Taknemmelighed for min Bergh sendt mig Bysten som, taget af en død er saa liig som mulig, men mangler det Udtryk som naturlig en Byste af en Levende besjeles af. –
Tør jeg nu bede Dem kjære Her Etatsraad at lidet af det Venskab som de saa uskrømted udviiste den elskede Hensovede maae afdrages paa hans efterlatte dybt nedbøiede Enke. I denne Tanke at De ikke afslaar min Bøn er jeg med den største Høiagtelse
Deres sande Hengivne
| Dresden 1ste April. | Mathilde T v Irgens Bergh |
| 1828. | fød Holstein. |
Last updated 03.01.2018
Dvs. Thorvaldsen, som 12.11.1819 var blevet udnævnt til etatsråd.
Dvs. brevskriverens mand Matthias Friis von Irgens-Bergh, som døde 8.3.1828 i Dresden.
Det vil, jf. Ordbog over det Danske Sprog, sige: betroet (gods), af fides, troskab, og perf. part. af committere, overdrage. Dvs. formue (gods ell. kapital), som ved testamentarisk bestemmelse båndlægges som varigt underhold for en familie (i dette tilfælde et familiemedlem), således at kun den årlige rente, ikke formuen selv, må bruges. Irgens-Bergh har antagelig brugt udtrykket for at understrege, at selvom de nævnte genstande skulle gå i arv, så var de så værdifulde for familien, at man aldrig ville skille sig af med dem.
Dvs. den tyske billedhugger Joseph Hermann.
Se også Joseph Hermanns brev af 8.3.1828.