Conrad Rantzau
Breitenburg i Holstein
Ingen. Et ark af brevet er antagelig gået tabt, da afslutning og underskrift mangler (se hertil den generelle kommentar).
Bertel Thorvaldsen
Rom
Ingen. Et ark af brevet er antagelig gået tabt, da afslutning og underskrift mangler (se hertil den generelle kommentar).
Brevet kan enten være skrevet i vintermånederne 1811-1812 eller vintermånederne 1815. Brevet kan dateres på baggrund af Herman Schubarts tilstedeværelse i Danmark. Schubart besøgte Danmark i 1811-1812 med afrejse fra Montenero den 15.4.1811, hvilket kan belægges med brevet af 8.4.1811, og igen i 1815 (se brevet fra Schubart af 9.1.1815). Efter Rantzaus formuleringer angående det ønskede møde med Schubart at dømme, lader det til, at han havde afventet Schubarts besøg i længere tid (se kommentar dertil i brevet).
Rantzaus omtale af ‘de fædrelandske vintres kulde’ kunne tyde på, at brevet blev skrevet om vinteren. Da Conrad Rantzau i 1815 deltog i Wienerkongresssen og var med til at afslutte den danske kommisions arbejde i december 1815 (jf. Bobé, op. cit., p. IX), var han bortrejst det meste af vinteren 1815/1816. Dette kunne indikere, at brevet blev skrevet under Schubarts første ophold i Danmark i 1811.
Rantzau asks Thorvaldsen to assist him in listing the works which he commissioned from Thorvaldsen and other artists during his stay in Rome in 1805. Rantzau inquires about his outstanding debts to Thorvaldsen in connection with the portrait bust, A211, which he has not yet received, and about the status of his commissions to Wahl and Sabatelli. The letter begins with expressions of longing for Italy and protestations of friendship.
Ich ergreife die Gelegenheit lieber Thorvaldsen Ihnen nach einer langen PauseI einmal wieder ein freundschaftliches Wort von mir u meinem Ergehen zu sagen u Sie zu bitten mir auch von Ihnen, mein theurer Freund, einige Nachricht zu geben. Flüße, Berge u große Länder trennen uns von einander; viele Jahre sind verfloßen seit wir uns in dem glücklichen Italien unter jenem ewig heitern Himmel sahenII da wir mit einander u mit unsern Freunden Dianens heiligen Wald u Frascatis liebliche GefildeIII durchstrichen. Manche die damals mit uns waren sind nicht mehr aber meine innige Freundschaft u Achtung für Sie mein würdiger Freund hat keine Entfernung u nicht die Kälte des vaterländischen WintersIV vermindern können. Oft sehne ich mich nach Italien zurück u ganz kann ich die Hoffnung nicht aufgeben Sie dort noch einmal wieder zu sehenV. Bis zu Ausführung dieses Wunsches müßen Sie es nicht versagen mir Ihren Rath u BeistandVI in einigen italiänischen Angelegenheiten zu leihen. Ich hoffte den würdigen Herrn von SchubartVII bei seiner [Anwe]senheitVIII in DänemarkIX hier bei mir [zu]X sehen er hatte mir auch Hoffnung dazu gemacht da er aber noch nicht gekommen so fange ich an zu fürchten ihn gar nicht zu sehen u zu sprechenXI
Sie wißen, lieber Freund, daß ich in Rom allerlei Bestellungen machte da ich aber es nicht gehörig notirte, so weiß ich jetzt gar nicht wie ich mit Ihnen u den übrigen Künstlern dort steheXII. Meine BüsteXIII welche Sie von mir gemacht haben rühmen deutsche Zeitungen wie ein Meisterstück u ich bin stolz darauf meinen unbedeutenden Kopf von Ihrer Meisterhand, mein theurer Freund, bearbeitet zu sehen, aber wo die Büste ist [o]bXIV ich sie je mit meinen körperlichen Augen sehen werdeXV weiß ich eben so wenig als ob u was ich Ihnen etwa noch schuldig bin
In FlorenzXVI bestellte ich bei unserm Freunde SabbatelliXVII ein großes Gemälde u zahlte Ihm eine Summa im voraus. Seitdem habe ich nichts weitere davon gehört. Sie würden mich ausserordentlich verbinden wenn Sie sich meiner Angelegenheiten annehmen u mir einige Auskunft darüber geben wollten
Herr von Schubart hat die Güte gehabt einmal eine Summa für mich zu berichtigen, ich glaube an Herrn WahlXVIII von dem ich hier ein schönes Gemälde besitze. Es waren wenn ich nicht irre fünf hundert Reichsthaler Holsteinisch Geld.
IndemXIX
Brevet er antagelig ufuldstændigt, da det mangler både afsluttende hilsner og underskrift. Det allersidste ord i brevet er “Indem”, som står helt alene i nederste højre hjørne. Dette træk er typisk for samtidens brevskik og for Rantzaus ellers temmelig sjusket udformede breve. Gentagelsen markerer, at brevet fortsætter enten fra en side til den næste, som i brevet fra Rantzau til Thorvaldsen af 27.3.1827 og 20.3.1828, eller fra et ark til et andet, som i brevet af 20.4.1829. Det sidste forhold kunne gøre sig gældende for nærværende brev, da ordet “Indem” står på den fjerde og sidste side af det på midten foldede brevark. Denne praksis var alment udbredt i samtidens brevkultur, men stammer helt tilbage fra middelalderens håndskrifter. Gentagelsen af det første ord ved sideskift benævnes kustode (jf. Ordbog over det danske Sprog samt Svend Dahl: Forsøg til en ordbog for bogsamlere, København 1954). Når brevet således slutter med en typisk indledning til en ny side, må det antages, at brevet er overleveret i en ufuldstændig stand.
Conrad Rantzau, 1805, inv.nr. A211 |
Last updated 07.01.2013
Pausen var antageligt ganske lang, da det seneste kendte brev fra Rantzau til Thorvaldsen er fra medio august 1805.
Rantzau mødte Thorvaldsen i Rom i sommeren 1805 og rejste med ham til Montenero, som det fremgår af brevet af medio august 1805.
Rantzau henviser til lokaliteter omkring Rom, som var yndede udflugtsmål. Dianas hellige lund ligger ved Nemi, ca. 30 km uden for Rom, og Frascati ligger 20 km fra Rom. Rantzau kunne muligvis henvise til en særlig udflugt til området, som Thorvaldsen og han kunne have foretaget i sommeren 1805.
Omtalen af ‘den fædrelandske vinters kulde’ kunne tyde på, at brevet blev skrevet i vinterhalvåret.
Dette skete dog først i 1819, da Rantzau igen opholdt sig i Rom og bl.a. fulgte Thorvaldsen fra Rom den 14.7.1819 til Firenze den 16.7.1819 på dennes rejse til Danmark, jf. Thiele III, p. 2.
Det vides ikke, om og hvordan Thorvaldsen svarede på denne forespørgsel, da der ikke kendes noget svarbrev.
Thorvaldsens ven, diplomaten Herman Schubart, som Rantzau besøgte primo august 1805 i hans sommerbolig Montenero sammen med Thorvaldsen.
Teksten i kantede parenteser mangler, da et hjørne af brevet er afskåret.
Første gang, Schubart besøgte Danmark, var i 1811-1812 efter en rejse til Holland, hvor han forhandlede med den danske stats kreditorer. Schubart rejste fra Montenero den 15.4.1811, hvilket kan belægges med brevet af 8.4.1811, og vendte hjem den 17.2.1812 (jf. Bloch, op. cit., p. 16). Andet besøg var i 1815 (se brevet fra Schubart af 9.1.1815), hvor opholdet i Danmark kom til at vare halvandet år, blandt andet på grund af sygdom (jf. Bloch, op. cit., p. 29).
Teksten i kantede parenteser mangler, da et hjørne af brevet er afskåret.
Formuleringen kunne tyde på, at Rantzau havde afventet Schubarts besøg i længere tid, og at brevet blev skrevet mod afslutningen af Schubarts ophold i Danmark. Under Schubarts andet besøg i Danmark i 1815 må Rantzau med stor sandsynlighed have mødt ham, da Schubart var til stede ved Frederik 6.s kroning den 31.7.1815 (Bloch, op. cit., p. 29). Dette kunne også tyde på, at brevet er fra vinteren 1811-1812 (se hertil desuden dateringsbegrundelsen).
Rantzau synes at have glemt sin bestilling af relieffet Briseis og Achilleus, A490, som ellers blev omtalt i de to foregående breve fra Thorvaldsen af 23.1.1807 samt Tidligst september 1807, senest august 1810. Heller ikke i den næste besked fra Rantzau i brevet fra Cecilia Tantini af 1.12.1822 blev relieffet omtalt. Muligvis kunne Thorvaldsen og Rantzau være kommet til en overenskomst under Rantzaus ophold i Rom i 1819 (jf. Thiele III, p. 2). Rantzau modtog aldrig relieffet (Sass, op. cit., p. 124-125).
Portrætbusten Conrad Rantzau (originalmodel A211).
Teksten i kantede parenteser mangler, da et hjørne af brevet er afskåret.
Marmoreksemplaret, der i dag findes på Breitenburg i Holstein, kom først til Danmark med Thorvaldsens hjemsendelse af værker i sommeren 1825 (se hertil H.E. Freunds brev til Thorvaldsen af 2.7.1825). Rantzau synes at have glemt alt om Thorvaldsens tidligere tilbud om at fremsende såvel busten som afstøbninger af denne, se hertil de foregående breve fra Thorvaldsen af 23.1.1807 samt Tidligst september 1807, senest august 1810.
Af C.F.F. Stanleys brev af 16.8.1805 fremgår det, at Thorvaldsen og Rantzau rejste over Firenze til Montenero. Bestillingen kan muligvis være afgivet under deres korte ophold i Firenze i august 1805.
Den florentinske maler Luigi Sabatelli.
Den danske maler Johan Georg Wahl.
Ordet “Indem” i hjørnet markerer, at en ny sætning påbegyndes med dette ord på den følgende, men nu bortkomne side (se hertil den generelle kommentar).