William Russell
Firenze
Bertel Thorvaldsen
Rom
Ingen udskrift.
Kun dag og måned er anført i brevet, men det kan med sandsynlighed dateres til 1824 fordi det indeholder bekræftelse på, at Thorvaldsen har købt et Marcellus-hoved, hvilket afsenderen bad om i et tidligere brev af 7.4.1824. Dette emnesammenfald og tidslige overensstemmelse taler for, at også dette brev stammer fra samme år.
Russell thanks Thorvaldsen for having bought the Marcellus head for him. However, he is annoyed that he has to leave Rome and go to England without knowing the exact state of the things which Thorvaldsen is to restore and ship for him. He is also dissatisfied with Thorvaldsen’s price for the restorations. He asks him to arrange matters with Torlonia and Chiaveri. Finally, he sends him a copy from Poniatowski’s collection to be used in the restoration.
J’ai recu Monsr par les moyens de notre bon ami M. KnutsonI, les nouvelles de l’emplette de la tête de MarcellusII, que vous avez fait pour moi.
Je vous en rends mille graces – Je suis pourtant bien fachéIII d’etre obligé de quitter l’Italie sans connoissance du depart des objets diversesIV – aussi bien que du montant du Prix pour les RestorationsV – vous avez la complaisance de me donner une petite note, quand ils seront touts finis – en même temps que vous faites le traité sur M.M. TorloniasVI – & si vous vous donneriez la peine de la confiez a M. ChiaveriVII, il s’en chargera. – Je vous envoie au dedans l’impression d’une intaglio tiré d’une medailleVIII dans la possesion du P. PoniatowskjIX qui servira de modèle pour la ressemblance dans les Restorations – vous ne manquerez pas a ce que je crois de trouver les points de Ressemblance sur tout dans le Bas du Visage – le nez est absolument different & même tout autre chose – le tout ensemble a dans le ProfileX une Physiognomie beaucoup plus doux & agréeable que dans le marbre – on fera bien attention d’avoir egards a ces defauts – qui tiennent aux restorations qu’on a jadis faitXI – & mal fait.
Je pars de suite pour l’Angleterre, mais je serois de retour a Rome pour l’Hyver prochain en attendent le plaisir de vous y voir
Agreez l’assurance de mon estime &c &c &c
W Russel
Florence 29 Mai
Last updated 06.01.2017
Thorvaldsens nære ven, den norske købmand Jørgen Knudtzon.
Dette brev dokumenterer, at Thorvaldsen fuldførte købet af det såkaldte Marcellus-hoved, som Russell i brev af 7.4.1824 udbad til sin bror John Russells skulpturgalleri på Woburn Abbey, jf. referenceartiklen herom. Endvidere lader det til, at hovedet blev sendt til England, jf. forhåndenværende brev samt fragt-kvittering af 31.5.1824. Af disse grunde må det formodes, at hovedet altså endte i Woburn Abbeys samling. Det er dog p.t. vanskeligt med sikkerhed at jævnføre det med et eksisterende hoved i samlingen.
At dømme på tonen her, var Russell irriteret eller decideret vred over ikke at kende status på tingenes afsendelse, og endvidere også over den pris, som Thorvaldsen forlangte for restaureringsarbejdet, jf. brev af 7.4.1824.
Der var her givetvis tale om i al fald de to hoveder, som Russell omtaler i brev af 7.4.1824 samt det førnævnte hoved, som afsender identificerer som en Marcellus. Endvidere skriver Francesco de Sanctis at han sender tre hoveder på vegne af Russell, jf. brev af 31.5.1824. Russells formulering er dog “objets diverses”, så muligvis var der tale om flere genstande end blot disse tre hoveder.
Russell har her stavet det franske ord “Restaurations” forkert, dvs. med en engelsk stavemåde. Men herudfra kan vi udlede, at Thorvaldsen skulle udføre nogle restaureringer for ham. Det tidligere brev af 7.4.1824 indikerer, at Thorvaldsen havde rolle som tilsynsførende for Giuseppe Pacetti.
Den italienske bankier Giovanni Raimondo Torlonia, som ordnede mange af Thorvaldsens pengesager.
Thorvaldsens italienske bekendte Luigi Chiaveri.
Dvs. aftrykket af en udskåret sten trykt fra en medalje, jf. omtale af samme genstand i brev af 7.4.1824. Tilsyneladende skal Thorvaldsen bruge gengivelsen af motivet til at restaurere efter. Det er imidlertid vanskeligt at afgøre præcis hvilken slags genstand, det drejer sig om. På trods af, at brugen af ordet medaille peger på, at der er tale om en medalje eller mønt, henviser ordet intaglio til gengæld til en genstand med en udskæring. Ordet bruges ofte om en gemme, dvs. en lille sten med et udskåret motiv. Der er endvidere tale om en genstand der tilhørte Stanislaw Poniatowski, der undertiden blev kaldt prinsen i betydningen fyrste. Han havde en omfattende samling af gemmer, hvilket yderligere peger i retning af en gemme. Muligvis har gemmen været indsat i et smykke eller lignende, som foranlediger Russell til at kalde det for medaille i betydningen medaljon.
Den polske adelsmand og kunstsamler Stanisław Poniatowski, der, som her, undertiden kaldtes prins i betydningen fyrste.
Efter “Profile” er der i brevet et mærke, som ligner et punktum. Dette giver dog i sammenhængen ikke mening, og er her ikke afskrevet.
Hermed indikeres, at det omtalte hovedet allerede tidligere var blevet dårligt restaureret, og at Thorvaldsen skulle udbedre dette.