NN
Rom
Bertel Thorvaldsen
Rom
Ingen udskrift.
Dateringen fremgår af regningen.
Workshop accounts for the second week of January 1819.
Adi 16 Genaro 1819
MogliaI [tegn for scudi] michelangeloII [tegn for scudi] ScarpelinoIII [tegn for scudi] Un pieducioIV di marmo [tegn for scudi] Un Sacho di CarboneV [tegn for scudi] fachiniVI per trasporto del pastoreVII e altra robba [tegn for scudi] asogniaVIII per il cavaletto e corda per il ViolinoIX [tegn for scudi] Viagio per la cassaX portata a CasaXI dal principaleXII [tegn for scudi] FeraroXIII [tegn for scudi] LicenzaXIV per un BustoXV [tegn for scudi] |
6: 4:80 1:20 1:20 :60 :70 :05 :05 1:14 :30 ––––– 16:04 |
Værkstedsregnskabet for værkstederne ved Piazza Barberini dækker en uges udgifter, primært til løn. Det vides p.t. ikke, hvilke værker de pågældende assistenter arbejdede på. Se evt. Thorvaldsen-kronologien for en oversigt over værker i arbejde omkring 1819.
Hyrdedreng, Senest 6. oktober 1817, inv.nr. A177 | |
Józef Poniatowski, 1819, inv.nr. A249 |
Last updated 06.01.2017
Formentlig identisk med billedhuggeren Lorenzo Moglia.
Dvs. Thorvaldsens assistent Michelangelo.
Denne stenhugger er p.t. ikke identificeret.
Dvs. en fod til en buste, muligvis den buste, der omtales nederst i regnskabet; se kommentaren til busto nedenfor.
Der var tilsyneladende ingen kakkel- eller brændeovne i Thorvaldsens værksteder ved Piazza Barberini. Til gengæld havde hver arbejder, om nødvendigt, et bækken med kul til at holde varmen ved, jf. Louise Seidler (og Hermann Uhde, edit.): Erinnerungen und Leben der Malerin Louise Seidler, Berlin 1874, p. 225.
Disse dragere/arbejdsmænd er p.t. ikke identificeret.
Dvs. Thorvaldsens Hyrdedreng, A177. Der er formentlig tale om originalmodellen i gips, da lermodellen var fuldført allerede i oktober 1817, jf. Thorvaldsen-kronologien.
Meningen med dette ord er uvis – muligvis er der tale om et navn, f.eks. det italienske efternavn Assogna. Vedkommende er i givet fald ikke identificeret p.t. Asognia nævnes også i værkstedsregnskabet af 31.10.1818.
Dvs. et violinbor. Dette bor anvendtes ved udarbejdelsen af marmorværkerne til at skabe huller i f.eks. næsebor, hår m.v. Se evt. referenceartiklen om Thorvaldsens værkstedspraksis for mere herom.
Hvad indholdet i denne kasse var, vides p.t. ikke. Der har formentlig været tale om et værk, formentlig den buste, der nævnes nedenfor; se evt. Thorvaldsen-kronologien for en oversigt over værker i arbejde omkring 1819.
Thorvaldsens hjem var i Casa Buti på Via Sistina, se hertil referenceartiklen om Thorvaldsens bopæle.
Formentlig menes her Thorvaldsen, der havde det øverste ansvar for værkstedet.
Feraro er formentlig en gammel betegnelse for en smed eller jernhandler. Dette synes at være tilfældet i langt de fleste værkstedsregnskaber.
Formentlig drejer det sig om en transporttilladelse for den p.t. ikke med sikkerhed identificerede marmorbuste, som Thorvaldsen har skullet betale for en tilladelse til at sende ud af Kirkestaten. Se også kommentaren til busto. Tilladelsen er formentlig identisk med dokumentet af 14.1.1819 fra G.B. Monti, der netop omhandler udførsel af en moderne marmorbuste (un Ritratto di marmo Moderno) fra Thorvaldsens værksted.
Busten kan ikke identificeres med sikkerhed, jf. den generelle kommentar, men der kunne være tale om marmorversionen af portrætbusten af Józef Poniatowski, jf. A249, hvis modtagelse kan bekræftes af brev af 8.4.1819.