18.11.1833

Sender

H.C. Andersen

Sender’s Location

Rom

Recipient

H.C. Andersen

Recipient’s Location

Rom

Dating based on

Dateringen fremgår af dagbogen.

Abstract

Andersen describes a Ponte Molle party that he attended with Thorvaldsen and other German and Scandinavian artists.

Document

Mandag 18. [...] Om Aftenen var ponte molleI hos LepreII. En TydskerIII gav den, det vil sige trakterede Landsmænd, Danske og Svenske med Viin. – GeneralenIV, en ung KunstnerV klædt i Uniform med Papirs Stjerne, ledsaget af en anden i et Tigerskind og med et Bundt Pile og Øxe, denne forestillede Skarpretter, / nogle andre Udklædte, en TyrolerVI &, kom i et Tog ind, satte sig med til Bords og efter at have holdt en Tale om dette PonteVII molle Væsen, greb han i Guitaren, nu bankede det paa Døren og en Duet begyndte mellem Generalen derinde og Solo med Chor udenfor. Hiin spurgte hvem der bankede og det blev svaret en ung Tydsker som ønskede atVIII indlades, han kom nu, klædt somIX BurscheX med lange Lokker og malet dødbleg, man sagde ham nu om hans raae udvortes, lange Haar og Negle, og skar disse af, pyntede ham, eller rettere tog ham Dragten afXI, for at han kunde see ud som deXII Andre. – Man læste ham først 6, LoveXIII, blandt andre at han ikke maatte begjære sin Næstes Viin og han skulde elske sin General og tjene ham allene. En Hvid Fane med en Viinflaske paa og Indskrift Vive la follietteXIV ; Ordspil paa LafayetteXV. – Siden blev med Sang gaaet i Procession om Bordet, svenske og danske sang deres Sange, Tyroleren dandsedeXVI [,] een charicerede en Engelænder[,] hver opbød sit Talent. Thorvaldsen og ældre MestreXVII vare med og da de havde faaet OrdenenXVIII, den romerske BajokXIX, en Kobberskilling, bar de ogsaa den. – (gik ene hjem Klokken 11 ½); [...]

Oversættelse af dokument

Monday 18th. […] There was ponte molle at Lepre’s in the evening. A German gave, that is to say he stood rounds of wine to his country fellows, Danes and Swedes. – The General, a young artist wearing a uniform with a paper star accompanied by another person in a tiger’s skin and with a bunch of arrows and an axe, He was supposed to be an executioner, / some others dressed up, a Tyrolese &, entered in a procession, sat down for drinks and after he had given a speech about this Ponte molle fuss, he seized his guitar, Now there was a knock on the door and a duet began between the general inside and solo with a choir outside. This one asked who knocked, and the answer was a young German who wanted to be let in, he now entered dressed as a Bursche with long curls and painted pale as death. His rough appearance was now mentioned, his long hair and nails, and they were cut, he was smartened up, or rather his dress was taken off him so that he might look like the others. – First 6 laws were read to him, among others that he should not covet his neighbour’s wine and he should love his general and alone serve him. A white standard with a wine bottle and an inscription Vive la folliette ; a pun on Lafayette. – Afterwards people walked in a procession round the table while singing, Swedes and Danes sang their songs, the Tyrolese danced [,] one made a caricature of an Englishman[,] each used his talent. Thorvaldsen and old masters were present and when they had received the order, the Roman Bajok, a copper, they carried that too. – (went home alone at 11½); […]

[Translated by Karen Husum]

General Comment

Uddraget er afskrevet efter H.C. Andersens Dagbøger, op. cit. Kun de dele, der vedrører Thorvaldsen, er medtaget.

Thiele

Ikke omtalt hos Thiele.

Other references

Subjects

Persons

Works

N90 Ponte Molle-selskabets baiocco-orden, 1832, inv.nr. N90

Commentaries

  1. Dvs. fest i den tysk-skandinaviske kunstner-, drikke- og frisindsklub Ponte Molle.

  2. Dvs. en romersk restauration i Via Condotti, som Thorvaldsen ofte gæstede.

  3. Denne tysker er p.t. ikke identificeret, men vedkommende må være forholdsvist nytilkommen, eftersom skikken var, at nyankomne kunstnere fra Tyskland eller Skandinavien skulle betale vinen og gennemgå ritualer som beskrevet nedenfor, for at blive optaget i klubben.

  4. [Kåre Olsen, H. Topsøe-Jensen og Helga Vagn Lauridsens noter i teksten ved ordet Generalen]: foran er overstreget efter at ha

  5. Formentlig identisk med den tyske maler Friedrich Nerly, der netop var opfinderen af dette satiriske minisamfund, jf. Nerlys biografi og referenceartiklen Ponte Molle-selskabet.

  6. Denne tyroler / tysker / østriger / italiener er p.t. ikke identificeret.

  7. [Kåre Olsen, H. Topsøe-Jensen og Helga Vagn Lauridsens noter i teksten ved Ponte]: P først skrevet B

  8. [Kåre Olsen, H. Topsøe-Jensen og Helga Vagn Lauridsens noter i teksten ved ønskede at]: derefter er overstreget komme

  9. [Kåre Olsen, H. Topsøe-Jensen og Helga Vagn Lauridsens noter i teksten ved Bursche]: først skrevet Burzche

  10. Dvs. tysk Bursche, der både kan betyde militær opvarter, student og ung mand, jf. Jacob Grimm og Wilhelm Grimm: Deutsches Wörterbuch. Præcis hvilken betydning, der henvises til her vides p.t. ikke, men qua den følgende omtale af, at han skal tjene sin general, peger det mest på betydningen “opvarter”.

  11. [Redaktørens noter i teksten ved tog ham Dragten af]: foran står klædte,
    derefter er tog og af tilføjet over linien

  12. [Kåre Olsen, H. Topsøe-Jensen og Helga Vagn Lauridsens noter i teksten ved de]:
    først skrevet et

  13. Det nærmere indhold af disse 6 på-skrømt-love kendes ikke, på nær det i det følgende nævnte om at holde sig fra andres vin og elske og tjene sin general.

  14. Dvs. en karaffel med 1/2 liter vin, jf. Ordbog over det danske Sprog, fogliet.

  15. Dvs. den franske adelsmand og officer Gilbert du Motier, Marquis de Lafayette (1757-1834), der var en central figur i både Den Amerikanske Revolution (1775-1783) og Den Franske Revolution (1789-99) på menneskerettighedernes og demokratiets side. For mere om denne indirekte hyldning af en af demokratiets forkæmpere, se referenceartiklen Vin, fest og frihed – om en særegen genstand i Thorvaldsens samling.

  16. [Kåre Olsen, H. Topsøe-Jensen og Helga Vagn Lauridsens noter i teksten ved dandsede]: derefter er overstreget andre charikerede En

  17. Af Andersens senere udgivne erindringer, Mit Livs Eventyr, op. cit., fremgår det, at der er tale om malerne Johann Christian Reinhart og Joseph Anton Koch

  18. Dvs. den humoristiske, selvopfundne bajoccoorden, der tildeltes alle medlemmer af selskabet, jf. Ponte Molle-selskabet.
    Den medalje, der her er omtalt, er bevaret i Thorvaldsens eje, N90. Han havde sandsynligvis fået den overrakt ved en tidligere Ponte Molle-fest i foråret 1833.

  19. Medaljen bestod ganske rigtigt af den romerske mønt bajocco, jf. referenceartiklerne om datidens møntenheder og biografien om Ponte Molle-selskabet.

Last updated 05.01.2018