Christian 8.
København
Christian 8.
København
Dateringen fremgår af dagbogen.
Plays host to Friedrich Wilhelm IV, who, among other things, is shown the Church of Our Lady, Thorvaldsen’s coffin, the entrance hall of the University of Copenhagen, the Senate House, a whale skeleton, anatomical specimens, and Thorvaldsen’s Museum.
[Dagbog 18.6.1845:]
Kl 12½ kiørte jeg med KongenI til Frue KirkeII, som han saae med højeste Interresse og Beundring. Ogsaa Thorvaldsens LiigkisteIII besøgtes. Vi gik fra Kirken over i Universitets BygningenIV og saae AulaV, ConsistoribygningenVI, den anatomisk physiologiske SamlingVII, hvor vi fandt RumVIII i Hval Ungens Hoved og saae IbsensIX udmærkede PræparaterX. Studenterne fyldte Trappegangen og vare høflige, men raabteXI ej for Kongen. Paa Hiemvejen saae vi Thorvaldsens Musee. BygningXII, som tiltrak Opmærksomheden med sin Soliditæt. – Kl 2.
Uddrag af Christian 8.s dagbog, jf. Møller, op. cit.
Last updated 24.06.2016
Dvs. kongen af Preussen, Friedrich Wilhelm 4.
Vor Frue Kirke i København, der er tegnet af C.F. Hansen og udsmykket af Thorvaldsen, jf. artiklen Bestillingen til Vor Frue Kirke.
Thorvaldsens kiste stod i Vor Frue Kirke fra den 30.3.1844 til den 6.9.1848, hvorefter den flyttedes til gravkammeret i Thorvaldsens Museums gård.
Dvs. Københavns Universitets hovedbygning på Frue Plads i København, tegnet af Peder Malling.
Universitets vestibule eller forhal var på det tidspunkt ved at blive dekoreret af malerne Georg Hilker og Constantin Hansen. Hilker stod for pilastrene og al ornamentikken, mens Constantin Hansen stod for freskomalerierne. Arbejdet med udsmykningen af forhallen blev gennemført i perioden 1844-1853, idet loftet var færdigt i 1844, medens sidevæggene først blev færdige i 1853.
Konsistorium var universitetets øverste styrende organ. Konsistoriehuset ligger i universitetsgården og er et af de ældste huse i København, opført omkring 1420.
På det tidspunkt opbevaredes i universitetsbygningen på Vor Frue Plads en samling af genstande vedrørende fysiologi og sammenlignende anatomi. Disse indgår i dag i de mange studiesamlinger under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.
Hvilket må betyde, at de fandt hvalkraniet stort nok til at stå inden i det.
Den danske anatom Ib Pedersen Ibsen (1801-1862), der var en dygtig lærer i den deskriptive og komparative anatomi, og som desuden virkede som manuduktør i anatomi og operationslære.
Ibsen udfærdigede de mest forskelligartede makroskopisk-anatomiske præparater, heriblandt knoglepræparationer af det indre øre hos normale og døvstumme samt injektionspræparater af blodkar og lymfekar.
Dvs. hyldede ham ved at råbe “hurra!”
Thorvaldsens Museum var på dette tidspunkt under opførelse. Det stod færdigt den 17.9.1848.