Vincenz Rüttimann
Götzenthal
Karl Pfyffer von Altishofen
Luzern
Dateringen fremgår af brevet.
Rüttimann informs Pfyffer von Altishofen that Heinrich Keller has spoken with Thorvaldsen about the monument Dying Lion (The Lucerne Lion) , cf. A119. Thorvaldsen wants the monument to be cast and has provided Keller with the relevant measurements and directions on how to execute and place the individual parts of the monument. He hopes to finish the model within two months.
Mon cher Colonel !
Voici ce que m’écrit KellerI de Rome en Datte du 20. decembreII : “Ich habe mit Thorwaldson über das MonumentIII neüerdings gesprochen. ErIV meint, wenn der LöweV nicht in den FeldVI gehauen werden könne, sonderen gegossen werden müsse, so sollte man die NamenVII auf einer Ehereres[?] Tafel unter den Löwen DichtVIII ausetzen, daβ sie dem selben gewisser massen zur Basis diente, ein wenig breiter als der Löwe selbst, die übers[c]hriftIX auf einer bleineren[?] , länglichten Tafel über der grotteX selbst; um die grösse der Buchstaben zu bestimmen müste man zweÿ breter du[xxxx] nach Bronz Art gefärbt an Ort und Stell placieren und die Buchstaben derauf s[c]hreiben. Er will das Modell des Löwen etwas grösser, als die in st: peter von CanovaXI machen, diese sind beinahe 12. PalmenXII lang, ein Palm ist die länge dieses Blatts, die Schrift benützend. Darnach mus man sich allso beÿ ausgrabung der HöhleXIII richten. Es ist besser daβ selbe zu Klein werde, weil die leicht erweitert werden kann, wenn es nöthig seÿn sollte, welches zu sehen man das ModellXIV, wenn es angekommen seÿn wird, hineinzustellen hat, welches sich, so weis, ganz herrlich aus[xxxxxxen] mus. Er Versprach mir selbes so gleich anzufangenXV und hoft, dass binnen zweÿ Monaten, der GusXVI fertig seÿn werde. ” Eh bien, Monsieur le Colonel, Voila un Prèsant de nouvel an, dont Vous devez étre content.
[...]
| Götzenthal ce 1. Janvier 1819. | : Vincent Ruttimann Ancien Avoyer |
Fra brevet er kun afskrevet de dele, der er relevante i forhold til Thorvaldsen og monumentet Døende løve (Schweizerløven), jf. afstøbning A119.
|
|
Døende løve (Schweizerløven), 1819, inv.nr. A119 |
Last updated 18.10.2014
Dvs. den schweiziske billedhugger, digter og arkæolog Heinrich Keller. Keller var, ligesom Rüttimann, bindeled mellem Thorvaldsen og bestillingen Pfyffer von Altishofen i sagen vedrørende bestillingen af et mindesmærke, der skulle opstilles i Luzern, jf. Døende løve (Schweizerløven), afstøbning A119. Monumentet skulle mindes de schweizergardister, der kæmpede for Ludvig 16. under de revolutionære styrkers storm på Tuilerierne i Paris 10. august 1792.
Se referenceartiklen om bestillingen for mere herom.
Dette brev fra Keller til Rüttimann kendes p.t. ikke, men den væsentlige del i fht. Thorvaldsens Døende løve (Schweizerløven), jf. afstøbning A119, er afskrevet i det følgende.
Dvs. mindesmærket, der skulle opstilles i Luzern, jf. Døende løve (Schweizerløven), afstøbning A119. Monumentet skulle mindes de schweizergardister, der kæmpede for Ludvig 16. under de revolutionære styrkers storm på Tuilerierne i Paris 10. august 1792, jf. også tidligere kommentar.
Se referenceartiklen om bestillingen for mere herom.
Dvs. Thorvaldsen.
Dvs. Døende løve (Schweizerløven), jf. afstøbning A119.
Oprindeligt var det planen at lade løven støbe i jern eller bronze, men Keller foreslog senere at udhugge monumentet direkte i en klippevæg på det sted, hvor det skulle opsættes, jf. brev af 20.2.1819. Undersøgelser af klippen viste imidlertid, i første omgang, at det ikke var muligt. Siden lod det sig dog alligevel gøre, og løven blev udført i kolossalstørrelse i klippevæggen. Se referenceartiklen om monumentet for mere om bestillingen.
Dvs. navnene på de i alt 42 faldne og overlevende officerer fra schweizergarden. Se referenceartiklen om monumentet for mere herom.
Keller havde gennem Rüttimann sendt Pfyffer von Altishofen et forslag til et forklarende digt om løvemonumentet i brev af 13.6.1818. Den endelige løsning blev dog mere faktuel, se referenceartiklen om bestillingen for mere herom.
Denne overordnede inskription endte med at være: HELVETIORUM FIDEI AC VIRTUTI. Se referenceartiklen om bestillingen for mere herom.
Monumentet skulle placeres i en til formålet udhugget grotte i klippevæggen over en gammel stenbrudssø i et haveanlæg uden for Luzern. Se referenceartiklen om bestillingen for mere herom.
Dvs. den italienske billedhugger Antonio Canova, der til Peterskirken i Rom 1792 havde udført et gravmæle over pave Clemens 13. (1693-1769). Se evt. hertil værkerne fra Thorvaldsens grafiksamling, der gengiver gravmælet, hhv. Raphael Morghen:
Monument over Clemens 13., E873, og Paolo Guglielmis to gengivelser af løverne fra dette monument: Sovende løve fra monument over Clemens 13., E1109, og Vågen løve fra monument over Clemens 13., E1108.
En palmo var en romersk måleenhed og svarer til 22,3 cm. Løvens længde beregnedes altså på dette tidspunkt til knap 2,7 m. Se hertil evt. referenceartiklen om datidens mål og vægt.
Dvs. udhugningen af grotten, hvori monumentet skulle placeres, jf. tidligere kommentar.
Dvs. afstøbningen i gips (originalmodellen) efter den udførte model i ler. Originalmodellen brugtes til at udføre det færdige værk efter. Se evt. referenceartiklen Thorvaldsens værkstedspraksis for mere herom.
Originalmodellen af Døende løve (Schweizerløven), jf. A119, befinder sig i Historisches Museum Luzern. Udgaven på Thorvaldsens Museum, A119, er en afstøbning af denne.
Thorvaldsen må have holdt ord mht. påbegyndelsen, da Keller 6.1.1819 skrev til Pfyffer von Altishofen, at Thorvaldsen var gået i gang med modellen, jf. Th. v. Liebenau: Oberst Carl Pfyffer von Altishofen und das Löwendenkmal in Luzern. Erinnerungsblätter zur Feier des siebenzigjährigen Bestandes der Kunstgesellschaft der Stadt Luzern, Luzern 1889, p. 28.
Dvs. ovennævnte originalmodel af Døende løve (Schweizerløven), jf. A119. Den var dog ikke færdig to måneder senere, men først 3.7.1819.