Bertel Thorvaldsen
Rom
Conrad Rantzau
Sandsynligvis Breitenburg i Holstein.
Udskriften er ukendt. Da brevet befinder sig i et arkiv uden for Thorvaldsens Museum, har Brevcentret kun haft adgang til det i en ensidet fotokopi.
Dateringen fremgår af brevet.
Thorvaldsen tells Conrad Rantzau how work on his commissions is progressing. The portrait bust, cf. A211, is ready to be shipped, but the bas-relief Briseis and Achilleus, cf. A490, is only half finished. Thorvaldsen asks for 200-300 scudi to pay his assistants for the preparation of the bas-relief.
Roma den 23 Januarj 1807
Hochgeborner Herr Graf!
Erst spät beobachte ich meine Schuldigkeit, Ihnen auf Ihren mir so angenehmen BriefI zu antworten und für Ihre gutiges Erinnerung an mich zu danken, ich hoffe sie werden meine Nachläßigkeit gütig entschuldigen, und auf rechnung meiner übersäufte Geschäfte geschrieben habe.
Ihre BusteII habe ich schon seit einiger Zeit beendigt und habe nach ihrem verlangen durch den heren WahlIII, eine formIV machen lassen was ich zugleich mit abschiken wird und wen sie befehlen auch welche abgüsse – von di erwähnte gibs KöpfeV habe ich keine gekauft. Zum BasreliefVI habe ich ein sehr vortreflicher Stük Marmor gefunden woraus ich aber noch ein anderes machen kan.VII und ietz schon ziehmlich avansirt ist ich habe aber 200 Scudi xVIII dafür bezahlen müssen und überdieß genöthigt bin für die arbeiter auslage zu machen, so nehme Ich mir die freiheit Sie zu bitten, mir hier eine Summa von 2 bis 300 ScudiIX, anweisen zu lassen, um diese Kosten damit bestreiten zu können, so bald die arbeiter es auf den Punkt gebracht habenX, daß ich selbst hand anlegen kann werde ich anfangen es zu vollenden, und hoffe den, Ihnen bald von der Beendigung derselben Nachricht geben zu können. Ich habe die Ehre mit der größte Achtung zu seyn,
Ew: Hochgb: ergebener.
B. Thorvaldsen
NN
|
|
Conrad Rantzau, 1805, inv.nr. A211 |
|
|
Briseis føres væk fra Achilleus af Agamemnons herolder, 1803, inv.nr. A490 |
Last updated 02.03.2011
Thorvaldsen henviser muligvis til Rantzaus venskabelige brev fra medio august 1805, men svarer i brevet på en ukendt besked fra Johan Georg Wahl (se følgende kommentar). Det kan dog ikke udelukkes, at der muligvis kan være tale om en henvisning til et bortkomment brev. Rantzau lærte Wahl at kende i Rom og bestilte et maleri hos ham (se hertil Hjördis Jahnecke: Die Breitenburg und ihre Gärten im Wandel der Jahrhunderte, Kiel 1999, p. 198).
Conrad Rantzau (originalmodel A211).
Rantzau, der på dette tidspunkt befandt sig i Holstein (jf. Bobé, op. cit., p. VIII), havde antageligt overbragt Thorvaldsen en mundtlig eller skriftlig besked gennem den danske maler Johan Georg Wahl. Nærværende brev svarer sandsynligvis på denne forespørgsel. Ordet “heren” kan muligvis være en forkert stavning af “herrn”.
Betydningen af ordet “Form” er i denne sammenhæng tvetydigt. Ordet kan opfattes som synonymt med “afstøbningsform”, men i så fald skulle Rantzau havde udbedt sig muligheden til på egen hånd at lade afstøbninger fremstille af sin buste. At Thorvaldsen skulle have sendt en negativ form afsted, ville være et temmelig usædvanligt tilfælde.
Ordet “Form” kunne imidlertid også fortolkes som en distinktion mellem to former for afstøbninger. Det kunne derfor også fortolkes således, at Thorvaldsen tilbød at sende Rantzau en afstøbning af marmorbusten (originalmodel A211) forud for den egentlige marmorbuste. Om Rantzau ønskede det, tilbød Thorvaldsen også at fremstille og sende en eller flere afstøbninger af den omtalte gipsafstøbning, således at der ikke blev slidt på marmorbusten i afstøbningsprocessen.
I det følgende brev af tidligst september 1807, senest august 1810 til Rantzau berettede Thorvaldsen, at han nu havde fremstillet gipsafstøbninger af busten og tilbød igen at sende dem til Holstein, hvilket dog ikke skete foreløbigt. I et brev af antageligt tidligst december 1811, antageligt senest februar 1815 fra Rantzau til Thorvaldsen fremgår det, at Rantzau kun kendte sit eget portræt fra beskrivelser i de tyske aviser, og endnu den 1.12.1822 – efter Rantzaus besøg i Rom i 1819 – bad han Thorvaldsen gennem Cecilia Tantini om at sende ham sin buste. Marmoreksemplaret, der i dag findes på Breitenburg i Holstein, kom først til Danmark med Thorvaldsens hjemsendelse af værker i sommeren 1825 (se hertil H.E. Freunds brev til Thorvaldsen af 2.7.1825).
Her kan der muligvis være tale om gipsafstøbninger af antikker. De er dog ikke omtalt i Rantzaus brev af medio august 1805, så dette ønske er sandsynligvis blevet fremsat gennem Wahl (jf. foregående kommentar).
Basrelieffet Briseis og Achilleus (originalmodel A490). Bag på et brevudkast af 13.1.1813 havde Thorvaldsen skrevet en liste over sine værker, hvor han under omtalen af relieffet Briseis og Achilleus (originalmodel A490) tilføjede: ”Il sudetto replicato per il Baron Rantzov in Danimarca”. Af brevet af antageligt tidligst december 1811, antageligt senest februar 1815 fremgår det, at Rantzau havde glemt, at han også havde bestilt et relief hos Thorvaldsen. Rantzau modtog af uvisse grunde aldrig relieffet (Sass, op. cit., p. 124-125).
Denne tekst er skrevet til i marginen. Den påtænkte placering er angivet med et kryds, men da bemærkningen knytter sig til den omtalte marmorblok, er margintilføjelsen her indsat, hvor den indholdsmæssigt passer.
Krydset henviser til en tilføjelse i marginen (se foregående kommentar).
Den udbedte sum på 200-300 scudi svarer til den anden af tre rater af betalingen for busten og relieffet, jf. brevet af medio august 1805, hvoraf det fremgår, at Thorvaldsen allerede havde modtaget 300 piaster for værkerne, se hertil referenceartiklen Thorvaldsens værker, priser. De to møntenheder havde stort set samme værdi, jf. referenceartikel om møntenheder. Det var almindelig praksis for Thorvaldsen at opkræve betaling for værkerne i rater, efter hvor langt de var kommet i tilblivelsesprocessen. Se gerne det følgende brev i korrespondancen fra Thorvaldsen til Rantzau af tidligst september 1807, senest august 1810 angående betalingens videre forløb. Busten blev først leveret i 1825, men Rantzau modtog af uvisse grunde aldrig relieffet (Sass, op. cit., p. 124-126).
Assistenterne huggede relieffet ud af marmorblokken efter punkteringen, hvorefter Thorvaldsen selv færdiggjorde værket, se referenceartiklen Thorvaldsens værkstedspraksis.