Rud Bay
Rom
Gottlieb Schønheyder
København
Dateringen fremgår af brevet.
Rud Bay describes his first encounter with Thorvaldsen. He mentions a wild and drunken party on the occasion of the departure from Rome of the Duke and the Prince of Augustenborg.
Rom, 1. May 1819.
[...]
Jeg vil nu stræbe at give Dig et overfladisk Begreb om de vigtigste af de Høitideligheder, Kunstsager etc., som jeg her har været Tilskuer af, og for Ordens Skyld følge min Dagbogs Chronologi.
Jeg har naturligvis strax gjort Bekjendtskab med vor Thorvaldsen, som er en overmaade ligefrem, lystig og herlig mand, jeg besøger ham ofte (vi boe ganske tæt ved hinanden), har ofte betragtet hans udødelige Arbejder (om hvilke jeg ei vil indlade mig i nogen anden Dom end bruge SeydlersI Ord: Oh! brächtig! Charmant!) Jeg har megen Fornøielse af at se ham arbejde. Han har nylig fuldendt Modellen til 3 GrazierII, som have gjort en stor Opsigt i Rom, og paa den Udstilling af fremmede, især tydske Kunstneres Arbeider, som med megen Vittighed og ægte fransk Tvetydighed sagt: “les graces y manquent!” (NB. Thorvaldsens Grazier vare ei paa Udstillingen, og de fleste af Malerierne vare ej heller synderlig udmærkede). Thorvaldsen arbeeider nu paa begge vore Prindsers BysterIII, som ere lykkedes til den frappanteste Lighed.
[...]
Den 27. AprilIV rejste HertugenV og PrinsenVI af Augustenborg herfra, og i denne Anledning havde SchubartVII faaet den nydelig idee, at alle vi Danske, som ere her i Rom, skulde følge dem til den første PoststationVIII, hvor han havde foranstaltet en Diner. Det blev uheldigviis et forbandet Regnveir, og da Prindserne havde bestemt at afreise henimod Kl. 4 Eftm., rumlede vi andre afsted en Timestid i Forveien for at modtage dem. Vi maatte imidlertid vente til henimod Kl. 8 om Aftenen, inden di høie Herrer med Følge lode sig tilskue; dette bestod af en ung Grev BlücherIX Altona, Husarofficier, en Søn af den gamle Blücher Altona, Capt. BrettevilleX, og en ung Tydsker Bahrt, som agerede deres Secretair.
Her blev nu drukket først Kongens og Kongehusets skaal, derpaa drak vi Prindsernes og sang under min Direction vedlagte SangXI, som IngemannXII gjorde i den Anledning, og som efter min Mening kunde ikke være saa gandske hævet over al Critik; derpaa drak man: alle elskværdige Englænderinders Skaal! Hvad synes Du om den Betsie i et dansk Selskab? Rigtignok hedder det sig, at Schubart skal giftes med en Miss Tweet, og Prindsen har rigtignok løbet som en Abekat i Rumpen paa en Miss Bummel; men – hvorfor ikke hellere: alle elskværdig danske Pigers Skaal? eller i det mindste alle elskværdige Romerinders?
[...]
Schubart havde bragt en Snees Flasker BiskopXIII med, som nu kom for en Dag, og nu blev der da drukket noget umaneerligt og sagt en forfærdelig Hoben Svinerier (NB. jeg selv, som forudsaae, hvorledes det vilde gaae, drak i det høieste 3 à 4 Glas Viin). Lystigheden tiltog stedse, blev til Overgivenhed, derpaa til Rüdhed og endelig til reen Brutalitet, som gik saa vidt, at man under Prindsernes Anførdsel drak: pereatXIV Kongen af Sverig! og derpaa slog man Glas, Flasker, Kopper etc., hvad der stod på Bordet i tusinde mas, og da VertshuskonenXV fuld af forskrækkelse kom ind for at see, hvad det var, blev hun sat ud af Døren. Derpaa sprang man op paa Bordet og dansede og skraalede; de fleeste vare overstadig drukne, saa de næppe kunne gaa.
[...]
Nok er det, at jeg min Sjæl aldrig har været i noget liderligere Selskab i mine Dage. Endeel Fyrværkerie og Knalderie, som ScholtenXVI havde taget med sig, blev affyret i Stuen, saa at jeg troede der var gaaet Ild i Huset. En lille italiensk Drang paa 7 aar sagde meget fornuftigen til BrøndstedXVII: “Hør, veed Du hvad! Dette væsen behager mig aldeles ikke. I begynde med at slaae Glas og Flasker itu og ender med at brænde Huset af.” – Han havde sku’ Ret! Omsider faldt Gjæsterne overende paa Senge, Stole, Borde etc. i en sød Slummer, og efter megen Spectakel kom endelig høihederne afsted Kl. 3 om Morgenen, og vi andre jollede da hjem, de fleste med en god Hovedpine, jeg Gudskelov ganske frisk og vel.
Af brevet citeres kun de dele, der har med Thorvaldsen at gøre. Brevet er gengivet i sin fulde længde hos Calusen og Rist, op. cit.
|
|
Gratierne og Amor, april 1819, inv.nr. A29 |
|
|
Christian Carl Friedrich August, april 1819, inv.nr. A204 |
|
|
Friedrich August Emil, april 1819, inv.nr. A206 |
Last updated 18.10.2014
Den tyske maler, Louise Seidler, som Bay så meget under sin tid i Rom.
Dvs. Thorvaldsens skulptur Gratierne og Amor, A29.
Bays omtale af værket dokumenterer tidspunktet for originalmodellens færdiggørelse.
Dvs. Thorvaldsens to portrætbuster af brødrene, hertugen og prinsen af Augustenborg, hhv. Christian Carl Friedrich August, A204, og Friedrich August Emil, A206.
De fleste af de nedennævnte gæster ved gildet 27.4.1819 har skrevet i Thorvaldsens stambog, N213. For gengivelse af deres hilsener, se referenceartiklen Thorvaldsens Stambøger.
Hertugen af Augustenborg Christian Carl Friedrich August.
Friedrich August Emil, prins af Nør, lillebror til af Augustenborg Christian Carl Friedrich August.
Thorvaldsens mentor og ven baron Herman Schubart.
Dvs. den første poststation på vejen fra Rom til Firenze: poststationen La Storta.
Grev Gustav Blücher, Altona (1798-1864).
Kaptajn og kammerjunker Louis le Normand de Bretteville (1780-1847).
Formentlig sangen Afskedsfest i Storta. (Den 27de April 1819),som Ingemann publicerede i værket Smaadigte og Reiseminder, København 1832, p.196-199. Første del af teksten, p. 196-197, lyder:
End er Danske stærk i Roma:
Skandinaver gaae og komme;
Dog – den gamle Krands opløftes,
Dens afrevne Blade flagre
I den vilde Verden om.
Men med Glands fra høie Norden Kongeørne fløi mod Syden.
Nys en Sangfugl til os flyede
Livsglad fra barbarisk Kyst•
med de milde Hjertetoner,
Som fra danske Pigelæber
Skjønt genklang i Vang og Høisal
Her han smelted Romerhjerter,
Som Barbarer hist han rørte,
Som han glæded danske Mænd.
– Nu fra nye Vaar-Gurilande
Friske Blade sig løsrive,
Svinge sig, som muntre Fugle,
Over Bjerg og Dal og Flod.
Lystelig kom Reiseskaren,
Kampberedt med blanke Vaaben,
Fyrstelig med Glands og Følge –
Kom med frejdig Ungdomsglæde
Og med Sang til Glædens Land.
Lystelig det Tog bortdrager:
Sorgen sidder ei paa Bukken;
Ingen langsom Mule slæber
Karmen gjennem Hedens Sand.
Rask Cureren foran sprænger;
Pidske knalde, Hingste vrindske,
hjulet gnistrer, Karmen flyver,
Trindt Escortens Vaaben blinke –
Fyrstelige Reiseskare
Farer fort med Lyst og Mod.
Nu ved Storta Toget Standser;
Landsmandskabet hatten svinger;
Høit fra Osteriet klinger
Glassets klang og Sangens Toner;
Og med gamle danske Hurra
Feires nordisk Baccanal.
• Netop brevets forfatter, Rud Bay.
Den danske digter B.S. Ingemann.
Blandingsdrik af rødvin, sukker m. m., hvis navn hentyder til bispedragtens violette farve.
Dvs. ‘Ned med’.
Værtinden i det værtshus, hvor festen blev afholdt. Festen må være afholdt i et værtshus med navnet La Storta, beliggende ved den første Poststation, også med navnet La Storta, udenfor Rom.
Der må være tale om den Emil Scholten, som samme dato har skrevet en hilsen i Thorvaldsens stambog, N213, se evt. referenceartikel herom. Denne person har imidlertid ikke kunnet identificeres. Udgiverne af Rud Bays efterladte papirer Julius Clausen og P.Fr. Rist, mener i deres udgivelse Memoirer og Breve. Af Rud. Bays efterladte Papirer, Bd. II, København 1920, p. 110, mener, at der kan være tale om Frederik Scholten (1796-1853), men heraf tillader jævnføring med Thorvaldsens stambog en klar udelukkelse.
Den danske arkæolog P.O. Brøndsted.