March 1841

Sender

C.A. Reitzel

Sender’s Location

København

Recipient

Omnes

Dating based on

Dateringen fremgår af dokumentet.

Abstract

The commentary to this document is not available at the moment.

Document

THORVALDSEN

og

hans Værker.

Texten forkortet efter ThieleI

ved

F. C. HillerupII.


ProspectusIII.


Det er nu ti Aar siden, at Thieles store Arbeide:

“Den danske Billedhugger Bertel Thorvaldsen og hans Værker”

udkomIV. Af dette, som bekjendt, med megen Elegants og SmagV udstyrede Værk bleve kun 250 Exemplarer trykte i det danske Sprog og omdeelte til Subscribenterne. Den höie Priis, 30 Rbd., der var nödvendig for at dække de store Omkostninger, som dette Arbeide medförte, hindrede Mange i at anskaffe sig et Værk, som paa Grund af de Hjelpekilder, der stode til Forfatterens Disposition, og den Flid, som er anvendt derpaa, vistnok maa ansees for det Nöiagtigste og Fuldstændigste, der hidtil er skrevet om vor berömte LandsmandVI.

For nu at afhjelpe et længe fölt Savn og lette det kunstelskende Publicum Anskaffelsen af et Værk, der ved en mindre kostbar Udstyrelse, vilde finde större Udbredelse, har Undertegnede kjöbt PladerneVII til Justitsraad Thieles Skrift, for deraf at lade tage nye Aftryk, der skulle udkomme i Hefter, ledsagede af en oplysende Text, som vil blive en Forkortning af det omtalte Værk og udarbeides af Hr. F.C. Hillerup.
Der vil saaledes leveres et eller to Hefter maanedligt, hvert med sex kobberstukne Tavler i smukt Omslag og for en Priis af 48 Sk. pr. Hefte; den medfølgende Text vil blive trykt i Median-Octav. Hele Værket vil udgjöre 26-28 Leveringer.

Man vil fölge den chronologiske Orden, saaledes som det er skeet hos Thiele, og det første Hefte indeholder da sex Afbildninger af Kunstnerens Arbeider fra hans Ungdoms Dage, nemlig: En hvilende Amor, Heliodorus, som udjages af Templet, Priamus og Achilles, Hercules og Omphale, Petrus helbreder den Værkbrudne, Portrait af Thorvaldsen i hans 24de Aar, efter en Tegning af ham selv.

Med Hensyn til Texten ligger det i Sagens Natur, at den, i sin Egenskab som fortlöbende Text, ikke altid vil kunne fölge Hefte for Hefte med Pladerne, men vil undertiden være lidt forud, undertiden lidt tilbage for disse. Ligeledes vil ogsaa det Tilfælde kunne indtræffe, at et enkelt Hefte ikke vil blive ledsaget af Text, fordi de i samme værende Billeder allerede ere blevne omtalte i det foregaaende Hefte.

Hvad Pladernes Nummerering angaaer, bliver den naturligviis den samme som i Thieles Værk. Kun maa jeg her gjöre den Bemærkning, at det förste Hefte begynder med Nr. 3, og ikke med Nr. 1; Grunden hertil er, at de to Plader, der fremstille Thorvaldsens Buste og en til hans Ære slagen Medaille, og som i Thieles Værk udgjöre de to förste Nummere, ville senere fölge med Titelbladet.

Subscriptionen, der er bindende for hele Værket, modtages i samtlige Boglader i Kjöbenhavn, i Provindserne samt i Sverrig og Norge. Subscribentsamlere tilstaaes paa 10 betalte Exempl. det 11te gratis.

KJØBENHAVN i Marts 1841.

C.A. Reitzel.

General Comment

Dette prospekt er udkommet i et trykt hæfte.

Archival Reference

Thorvaldsens Museums Småtryk-Samling 1841, Reitzel & Hillerup

Persons

Commentaries

  1. Dvs. den danske forfatter m.m. Just Mathias Thiele.

  2. Dvs. den danske forfatter F.C. Hillerup.

  3. Dvs. prospekt som i plan over et foretagende.

  4. Reitzel hentyder til Thieles første biografi om Thorvaldsen, hvis første to bind (ud af i alt fire) udkom i 1831-32.
    Se mere herom i Thieles biografi.

  5. Thieles værk blev trykt i separate tekst- og illustrationsbind. Illustrationerne er såkaldte konturstik, dvs. kobberstik, der primært gengiver omridsene af Thorvaldsens værker i en linjebåren stil.
    Tekstbindet er trykt med rigelig margen, klumme med fast højrekant, og med den dengang moderne og nyklassicistiske Didot-typografi. Forrest i bind 1 ses en listen over subskribenterne, der er et tværsnit af øverste klasser, anført af kongehusets medlemmer. Alt sammen bidrager det til bindenes smagfuldhed.

  6. Thieles første biografi er stadig i dag en af de vigtigste grundbøger om Thorvaldsens liv og værk.

  7. Dvs. kobberplader til de kobbertrykte illustrationer til de to første bind af Thieles første biografi.

Last updated 22.01.2018