31.12.1828 (1835)

Sender

Karl August Nicander

Sender’s Location

Rom / Örebro

Recipient

Bertel Thorvaldsen

Recipient’s Location

Rom

Dating based on

Dateringen fremgår af digtet, men det blev dog først publiceret i Nicander, op. cit. 1835.

Abstract

Nicander praises Thorvaldsen and his art as a union of the Nordic and the Greek.

Document

Nyårsnatten 1828.
(Hos A. Thorwaldsen^I, på slaget Tolf.)

God natt, du gamla år! Sof^II tryggt och roligt —
Om ock du ej på lagrar^III hvila får,
Du slutar nu åtminstone förtroligt:
Och då ditt hjerta sista slaget slår,
En skål för gamla året må vi tömma;
Hvad gammalt är må menniskan ej glömma!

God morgon, Nya år! Välkommen vare
Du, Tidens yngste son! Vid nöjets bål
Vi helse dig, men intet mer; vi spare,
Till dess du tjenat tiden ut, din skål.
Den må vi dricka nästa nyårsnatten,
I vin, som detta, eller ock — i vatten,

Men nu en skål, vår bästa skål, för Värden!
Hell!^IV Albert Thorwaldsen! På tidens elf^V
Går allt i ständig vexling^VI — hela verlden
Byts om; du^VII varit, är och blir Du sjelf.
Din far var Guden Thor vid Urdas floder^VIII,
Och Greklands skönsta Grazie^IX var din moder.

Och samma Kraft och samma Grazie^X stråla
I dina bilder, som ej höggos^XI blott.
Dig lärde Grazien att med mejseln måla,
Ett högre mål af dig Sculpturen fått;
Förr var den kall, ur hårda marmorn skuren —
Du gjort den varm, poetisk som naturen^XII.

Ett godt nytt år för Dig! — Din vunna ära
Af årens gång och skiften ej beror:
Och Du är trogen Konstens högsta lära:
Din själ är öm, liksom din ära stor.
Fastän din själ sin flygt^XIII mot höjden spänner,
Du är på jorden^XIV glad, bland glada vänner.

Skål för den ungdomseld, som från din panna^XV
Så mäktigt strålar i din mandoms lif^XVI,
Och brinner för det stora, sköna, sanna!
Så rik på dagar, som på ära, blif^XVII!
En skål för höga Norden, som dig födde,
Der först, bland snön, ditt skaparsnille^XVIII glödde!

–––––––––

General Comment

Dette er et trykt digt, som optræder i Karl August Nicanders værk Hesperider, 1835, op. cit. Som det fremgår, blev digtet til i anledning af nytårsaften 31.12.1828. Digtet synes ved nærmere betragtning at være en senere refleksion over festen, men det kan dog ikke afvises, at det var skrevet i forvejen og muligvis blev fremført ved lejligheden – og måske endda sunget som en lejlighedssang.

Nicanders nytårsdigt udvikler sig fra at være en skildring af en festlig lejlighed til at blive et lille kunstfilosofisk fragment:
Digtet anslår til en begyndelse temaet tidens gang ved i de to første strofer at hylde det forgangne år og byde det nye velkommen. I “tidens elf”, dvs. i tidens strøm, er alt “i ständig vexling”, som digtet fastslår i strofe 3, men heroverfor står Thorvaldsen, der trodser tidens omskiftelser. Han er ikke afhængig af “årenes gang og skiften” (strofe 5), men repræsenterer en konstant. ”... du varit, är och blir Du sjelf” – han har været / er / vil altid være sig selv i fortid, nutid og fremtid (strofe 3).

Nytårsfesten i Thorvaldsens hjem giver altså digtet anledning til at præsentere to temaer: Tiden, der går, og Thorvaldsen, der står – uden for tiden. Og det synes nu at være digtets pointe, at denne Thorvaldsens eviggyldighed gør ham i stand til at forene ellers uforenelige modsætninger i sin kunst: Det nordiske og det græske, kraften og gratien, skulpturen og maleriet, det kolde og det varme m.m., jf. de metaforer, der bruges i strofe 3 og 4. Den kunstfilosofiske kerne – “Konstens högsta lära” – er altså, at god kunst er skabt som en syntese af modsætninger. Og digtets afsluttende metafor pointerer da også, at Thorvaldsens kunst brød frem som gløder i Nordens sne (strofe 6).

Digtet blev også trykt i Barfod, op. cit.

Archival Reference

Thiele

Other references

• Frederik Barfod: Thorvaldsensk Album, København 1844, p. 95-96.
• Karl August Nicander: Hesperider, Örebro 1835, p. 294-295 (sidetallet 295 er fejlagtigt trykt som 395, se scanningen af originalen).

Subjects

• Poems for Thorvaldsen
• On Familiar Terms with Thorvaldsen
• Idolizing Thorvaldsen
• Norse Mythology
• Thorvaldsen as Jupiter
• Thorvaldsen as Thor

Persons

• Bertel Thorvaldsen

Commentaries

1. Nytårsfesten foregik øjensynlig i Thorvaldsens lejlighed i Casa Buti 31.12.1828.

2. Dvs. sov. Sof er en gammeldags staveform på svensk.

3. Dvs. pluralis af det svenske lager, laurbær.

4. Dvs. Hil!

5. Dvs. älv, på dansk en elv / flod. Elf er en gammel stavemåde på svensk.

6. Dvs. i konstant forandring. Vexling er en gammel staveform for växling på svensk.

7. Det er et udslag af poetisk frihed, at digtet tiltaler Thorvaldsen med du. Nicander var nemlig Des med billedhuggeren, som stort set alle andre i den senere del af hans liv, se hans brev af 12.5.1835.
   Se i øvrigt også Dus med Thorvaldsen.

8. Dvs. nornen Urds kilde ved livstræet Yggdrasils fod i nordisk mytologi. Urda er en gammel stavemåde for Urd.

9. Gratierne er gudinder for ynde, glæde og skønhed i græsk mytologi.
   Nicander får modsat mange andre hyldestdigte her smeltet den nordiske og den græske mytologi sammen som ophav til det særligt thorvaldsenske.

10. Kraften og gratien peger på hhv. det nordiske og det græske iflg. Nicander.

11. Datidsform af hugge på svensk.

12. Nicander mener altså, at Thorvaldsen har løftet skulpturen til en ny dimension ved at fusionere billedhuggerkunsten med maleriets “varme” og “poesi”, der har opblødt og beriget det hårde marmor.
    Denne synæstetiske tænkning kendetegner et “romantisk”, malerisk blik på “nyklassicistisk” skulptur, der antagelig var åndsbeslægtet med Thorvaldsens eget kunstsyn.

13. Dvs. flugt som i udtrykket fantasiens flugt, her sjælens flugt.

14. Thorvaldsen uprætentiøse, enkle, jordbundne omgang med alle bliver ofte fremhævet af hans samtidige.
    Se fx emneordet Thorvaldsens beskedenhed.

15. Her sammenlignes Thorvaldsen indirekte med den antikke gud Jupiter, hvis datter Minerva udsprang af hans pande.
    Se i øvrigt emneordet Thorvaldsen som Jupiter.

16. Dvs. liv. Lif er en gammel stavemåde på svensk.

17. Dvs. bliv. Blif er en gammel stavemåde på svensk.

18. Dvs. dit skabergeni.

Last updated 14.02.2020