Christian Winther
København
Bertel Thorvaldsen
København
Ingen udskrift.
Dateringen fremgår ikke af sangen, men den blev fremført ved Thorvaldsens hjemkomst 17.9.1838.
This tribute to Thorvaldsen in five stanzas welcomes him back from the “south” to the “north”, and Denmark is represented allegorically as a mother who embraces him. High and low from all over the country praise him, joined by a “we”, i.e. artists of all kinds who he has inspired to seek beauty and truth.
Hilsen
til
Albert Thorvaldsen
fra
Danmarks yngre Kunstnere.
––––––––––––––––––––––
KJØBENHAVN.
Trykt i Bianco Lunos Bogtrykkeri.
1838
Mel. Vi alle dig elske &c.
Velkommen, o! Mester, tilbage til Nord
Fra Sydens sødtblomstrende HøieI,
Fra Byen, hvor Floden, den guleII, sig snoer,
Hvor Solen nedsender sit Øie
Til Rankernes Frugt, mens Orangernes Duft
Omsvæver Cypressen i mørkeblaae Luft.
Vidt førte din Hæder, den vældige Ørn,
Dit Navn paa de mægtige Vinger,
At høit det blev nævnet for Jorderigs Børn,
Hvor Kunsten sin Tryllestav svinger.
Nu Danmark, saa stolt af sin Søn og hans Navn,
Dig aabner huldsaligt sin ModerfavnIII.
Fra Høie og Sletter, fra grønnende Eng,
Fra Byer og duftende Skove,
Fra jublende Læber, fra klingende Streng,
Fra Havets høitbrusende Vove,
Fra Landboens Hytte, fra Herskerens SlotIV
Dig toner: Velkommen, o! Kunstens DrotV!
Og vi, som endnu kun i Forgaarden staae
Til Musernes straalende TempelVI,
Og færdes, saa flittigt og godt, vi formaae,
Med Pensel og Meisel og Stempel, —
Vi kunne ei tæmme Begeistringens Lyst,
Nei, ud maa den strømme af fulde Bryst!
Du aabned vort Øie, Du vakte vor Sands
For Skjønhed og Sandhed, den rene;
Du bærer med Rette den evige Krands
Af Laurens gudviede Grene!
Høit lyde vor Velkomst i jublende Chor:
Hil være vor Mester! vor Stolthed i Nord!
Christian Winther.
–––––––––––––––––––
Ved Thorvaldsens hjemkomst i 17.9.1838 blev han hyldet af yngre kunstnere med et fakkeltog og musikkorps ved hans bolig på Charlottenborg. Ved denne lejlighed blev denne sang af Christian Winther fremført.
Digtet er afskrevet efter den trykte udgave, der blev fremstillet til begivenheden. Museets eksemplar er særligt fint indbundet, givetvis fordi det var Thorvaldsens eksemplar.
Last updated 27.06.2016
Dvs., formentlig, Roms syv høje.
Dvs. Tiberen, som var kendt for sin “gule” farve.
Moderskikkelsen som allegori for den danske nation kendes fra mange digterkollegers produkter, bl.a. N.F.S. Grundtvig og B.S. Ingemann, men også visuelt fx fra maleren Elisabeth Jerichau-Baumanns Moder Danmark (1851) på Ny Carlsberg Glyptotek og Thorvaldsens egen medaljon Danmark, A550 (1840).
Fremstillingen af Thorvaldsens appel til beboere i såvel “Hytte” som på “Slot” vækker mindelser om samtidens digteres fremstillinger af guddommelige elementers/personers kontakt med høj og lav. Jf. fx fjerde strofe af B.S. Ingemanns salme Lysets engel går med glans (1837): “Sol ser ind i slot og vrå,/ ser på drot og tigger,/ ser til store, ser til små,/ kysser barnet, som i vuggen ligger.”
Dvs. fyrste, konge. Se Ordbog over det Danske Sprog.
De ni muser, døtre af Zeus og Mnemosyne, sagdes at bo på bjerget Helikon, i Pierien ved Olympen og på Parnassos ved Delfi. Når Winther skriver, at “vi” – dvs. han og andre kunstnere – kun befinder sig i forgården til disse guddommelige sfærer, underforstår han, at Thorvaldsen allerede befinder sig dér. Musernes tempel ses også brugt som betegnelse for museet.