Pisa den 9de. Januari 1818
Min kiere gode, og elskede Ven Thorwaldsen! Indlagt sender jeg Dem et Brev fra min fortreffelige Søster Søn Grev Reventlow paa Brahetrolleborg, samt den værdige Præst Knaps Indvielses Tale ved Deres herlige Døbesteens Pladsering i Templen. Alt dette har jeg ikke kunde læst uden at fælde Taarer; thi disse eyegode Menesker have bestræbt Dem at ære Deres Mesterværk, og disses reene Hierter have hædret det bedre, end nogen Jordisk Fyrste havde kunde giort det. De vil vist med Interesse gienemlæse denne ligesaa ypperlige som aandrige Taler.
Fortæl mig noget om Prinds Poniatowskys Statue Equestre som er Dem bleven overdraget, og om andre Deres Konstværker. Jeg længes saa meget at see disse, og Gud være lovet, vi nærmer os med skyndte Skridt den lykkelige Epoche hvor jeg kommer til Rom at besøge Dem, og ret at samenleve med min kiere gode Thorwaldsen i hans smukke lille Boelig. Blot at jeg ikke giør Dem Uleilighed. Jeg medbringer de laante Lagener, og hvor glad er jeg ikke ved, paa ny at kunde sove i den Seng under Raphaels Haandtegning, og at see Dem arbeide, og skabe i den Stue hvor Dandserinden stod, som nok nu har maattet dandse ud, for at giøre et andet Mesterværk Plads.
Den 1e Martz reiser jeg fra Florentz, og aatte Dage derefter er jeg tilforladelig i Rom. Oh Gud, hvor glæder mig denne Tanke! Bare at jeg ikke er Dem til Uleilighed! Jeg vilde ikke ombytte mit smukke lille Kammer for det skiønneste Palads i heele Rom. Jeg reiser i Sælskab med en elskværdig og agtværdig Dame, min gode Veninde Duchessa d’Elchingen, som har til Sælskabs Dame Angelica Pio Datteren af Madame Pio som vi besøgte i Rom. Disse Damer sørge selv for Deres Boepæl, og skiøndt de havde ønsket at jeg boede med dem, saa hverken kan, eller vil jeg opfylde dette Ønske. Denne interessante og ulykkelige Enke af Marechal Ney som døde Politisk Offer, er en fortreffelig Kone, og skiøndt Fransk af Fødsel, er hun saa god, som solid, og saa elskværdig at hun fortiente at være Nordisk af Fødsel. Hun har 4re Børn, og er den kierligste Moder. De tre af hendes Drenge opdrages i det herlige Luchesiske Institut; da hun ikke vil lade dem opdrage i det fordærvede Frankrig. Hun er en stor Kunstelskerinde, synger som hun var født i Italien, da hendes Mestere har været Crescentini og Paer.
Angelica er en med Smag og Talent begavet Pige, og er alskens god, saa at min Reise vil være behagelig. Dog for at ikke tabe min Uafhængighed, medbringer jeg min Vogn og Heste; thi frit maae man aande, naar man vil nyde Livets Velgiærning. Ah hvilken Nydelse at boe og sammenleve med min Thorwaldsen!
Gud velsigne Dem! Hils den gode Madame Udden og Elisa Carina fra
Deres oprigtige Ven
Baron Schubart
