No. 1819 of 10319
Sender Date Recipient
Peder Malling [+]

Sender’s Location

København

3.1.1818 [+]

Dating based on

Dateringen fremgår af brevet.

Bertel Thorvaldsen [+]

Recipient’s Location

Rom

Information on recipient

Udskrift: Thorwaldsen / i / Rom

Abstract

The commentary for this letter is not available at the moment.

See Original

Khvn 3 Janv. 1818.

Hilsen og Venskab!

Uagtet jeg ikke har modtaget noget Svar paa 2de Breve jeg tilskrev Dem Høitagtede efter min Hiemkomst lader jeg ikke denne Leilighed gaae forbie for at tilstille Dem for Kunsten varme for Skriverie lunkne Ven et 3die.
Dets Indhold kan imidlertid ikke stort interessere da det ikke lader til noget tilfredsstillende Resultat i Sag af Interesse for Dem eller mig. Modnet er endnu intet af hvad vi saa ofte have afhandlet om varm Deltagelse her i Almindelighed for Kunsten. Den yttrer sig vel i det enkelte men endnu ikke til noget omfattende systematisk Formaal.
Lykkelig De kiære Thorwaldsen som i Rom finder rigelig Føde for Deres Aand og udmærkede Talent i Udøvelsen af Deres Kunst.
Omendskiønd jeg vel havde glædet mig til som vi ved Skilsmissen aftalte at see Dem her for en kort Tid indseer jeg vel at De i nærværende Stilling saa rigeligen beskiæftiget ikke vil kunne forlade Rom.
Kruse har Haabet jeg Ønsket at den skiønne Plan maae lykkes at vi her kunne komme i Besiddelse af Deres guddommelige Basrelief i Marmor eneste i sin Art paa Kloden. Selv vil han ved denne Leilighed underrette Dem om Fremgangen af sit Forehavende.
Som jeg sidst tilskrev Dem antog jeg ved Deres Nærværelse her kiære Th. som De først gav os Haab om at kunne faae Sagen oplyst der angik de 200 Scudi Academiet ansaae sig at have betalt 2de Gange for Gibsornamenterne vi besørgede fra Rom.
Jeg forstaaer ikke hvorledes dette er tilgaaet undtagen at De mueligen har antaget at hvad Schubart under Deres Ophold paa den Tid i Livorno har givet Dem var Privatsag imellem Dem og ham og at han derimod har taget Anledning til at hæve 200 Scudi her paa en Vexel fra Livorno hvilken rigtignok herfra er ham bleven udbetalt paa Academiets Conto og Deres Vegne førend jeg kom her tilbage. De erindrer at jeg betalte Dem paa Academiets Vegne Udlægget for den anskaffede Gibssamling førend jeg forlod Rom. Schubart lovede at give nærmere Oplysning efter Samtale med Dem men har siden ikke berørt denne Sag.
Den Formodning De havde om at Huths Finantzer vanskeligen lode sig arrangere i det De tvivlede om hans Forbedring har jeg desværre fundet grundet ikke fordi han manglede Ressourcer men fordi hans sædvanlige Skiødesløshed og Skiødesynd den han ikke kunde lade [xxxxxxx] berøvede ham den Velvillie han ellers havde mødt hos Regieringen som imidlertid har sørget for anstændigt Udkomme paa Landet under Formynderskab for ham og Familie men krymper sig ved at betale den Gield som De Baron Brown og flere staae i Udlæg for – pazienza. Landsmandskabet i Rom kan imidlertid glæde sig ved at være frie for videre Uleilighed af ham der.
Hetsz hilser venligst, han er vel beskiæftiget og vinder stedse ved Bekeindtskab meer og meer i Tillid Agtelse og Uafhængighed – vi bestræber os for i vor Kreds at aabne Kunsten en videre Udsigt.
Lev vel beste Thorw. Hav mig i Deres gode Erindring og forund [min] Ven Koch den velvillige og lærerige Veiledning De saa venskabeligen rakte mig under mit Ophold i Rom for den jeg stedse skal være Dem taknemmelig og trofast hengiven

Deres P. Malling

Kochs Ophold i Rom ved Siden af Dem vil give mig den glade Udsigt undertiden at høre fra Dem og meddele Dem et og andet herfra som hvor ubetydeligt det end er dog altid maae være Dem kiært som Budskab fra Fædrelandet.
Min Hilsen til hver der maatte erindre mig med Deltagelse. Baron Brown ombedes dettes Indhold meddelt forsaavidt vedkommer jeg beklager ikke at kunne give ham bedre Efterretning denne skal jeg imidlertid ikke undlade nærmere at meddele naar skee kan.

Archival Reference
m5 1818, nr. 3
Last updated 10.05.2011 Print