Siena den 2de. September 1817
Med sandeste Glæde erfarede jeg af Deres mig saa kiere Skrivelse af 13de. August at De befinder Dem vel min bedste Thorwaldsen, og at De er indgaaet paa en saa fordeelagtig Maade i Sælskab med den fortreffelige Camucini for at forøge Deres Samling af antike Statüer og Bassoreliever, og at De paa saadan en Maade har benyttet de Penge som De unyttig og med ringe Renter havde staaende hos Torlonia, og Schultheis. Jeg er aldeles ubekymret, da De har foreenet Dem med en saa ædel og veltænkende Mand, som visselig ikke anfører Dem, hvilket let havde kunde skeet med enhver anden Italiener. Jeg længes efter Januari Maaned for at erfare hvorledes De har fuldbragt denne ikke uvigtige Sag for hvilken De har opofret saa betydelige Kapitaler, som for en stor Deel udgiorde Deres Rigdom, og som De ved Sveed og Arbeide havde fortient Dem. Imidlertid giør det mig ondt for Dem min gode Ven at De saaledes har blottet Dem for Penge; men nye Kapitaler vil ved Deres stedsevarende Fliid og Arbeyde snart indløbe. Hvad mig betreffer, saa var det blot en øyeblikkelig Forlegenhed som bragte mig til at trække en Vexel paa Dem, og havde De forstaaet Dem noget paa slige Ting, saa havde De vist ikke giort mig den Skam at lade protestere en Vexel trukken af mig. De kan ikke forestille Dem hvad Skade denne retournerede Vexel paa 500 Piastres har giort mig, foruden den Skam at see mit Navn vanæret. De kunne gierne have accepteret Vexelen som var paa 30 Dage, og tilskreven mig at De ikke kunde formedelst indløbne Omstændigheder, betale den; saa havde jeg sørget for Betalingen ved Forfalds Tiden. Nu er Tingen giort, og non vi è più rimedio – Pazienza! Vi vil aldrig meere tale om denne for mig saa hoyst ubehagelige Sag. Vi vil blot glæde os ved at samenleve i Rom Januari Maaned, og være ret fornøyede ved at giensee hverander.
Jeg har giort en Reise paa et Par Dage til Siena for at besøge den Engelagtige Familie Piccolomini. Grevinden beder Dem flittigst hilset, og erindrer sig med Fornøyelse Deres Ophold i Siena for nogle Aar siden. Hendes to Døttre ere meget vel givte. Den ældste har to nydelige Børn; den yngste er givt for nogle Maaneder siden. Begge ere lykkelige Koner, og have to riige unge Mænd Nobili Sinesi, deylige Villas, og skiønne Palazzi i Byen. En af hendes Sønner Grev Orazio vil endelig være Artist, og studerer med Livs Kræfter paa det herværende nye bagte Kunst Akademie. Det lader til at han bliver en fortriinlig Maler. Lev vel min bedste Thorwaldsen. Hils Madame Uden samt den nydelige Elisa fra
Deres til Døden hengivne Ven Baron Schubart