Montenero den 2 Juli 1817
Endelig min bedste Thorwaldsen er jeg lykkelig og vel ankommen, ikke alleeneste i det kiere Toscana, men endog paa mit yndige Montenero hvor jeg befinder mig siden i Løverdags, og Søndagen den 29 Juni blev Lauras Bryllop fuldbyrdet, som gik ret lystigt, og glad til, da vi dandsede til Klokken to om Morgenen. Igaar drog det kiere Brudepar tilbage til Pisa, og jeg forblev i mit Paradies, hvor jeg nu agter at opholde mig det øvrige af Sommeren, undtagen den lille tour som jeg maae giøre til Genua; men som i Alt ikke vil medtage aatte Dage.
Min første Tanke, som min første Pligt ved ankomme til Livorno, har været at afbetale min Giæld til min gode Ven Thorwaldsen, og i følge deraf vil De samtidig modtage fra Torlonia saavel dette Brev som 180 Scudi. Jeg kan ikke noksom takke Dem for dette nye Beviis paa Deres Venskab. Jeg mindes at jeg engang i Kiøbenhavn i et lige Tilfælde vilde tilbage betale til en Ven en liden mig laant Penge Summe, og bad vor berømte Poet Baggesen at giøre mig et taksigelses Brev i Vers. Han skikkede mig blot de to følgende Linier:
Jeg er ikke for megen Snak,
for laante Penge mange Tak!
De kan ikke forestille Dem min kiereste Thorwaldsen hvor ofte jeg tænker paa Rom, paa Thorwaldsen, paa min lille nydelige Stue, og paa de glade Øyeblik vi tilbragte sammen i det mig saa kiere Rom, samt vore deylige Musikalske Akademie hos den gode, og elskværdige Madame Verra, som jeg beder ved Leylighed at hilse meget flittig fra mig. I Januari Maaned haaber jeg at fornye disse interessante Bekiendtskaber.
Min He[l]bred er saa overmaade god, at jeg i Anledning af Lauras Bryllop ikke ophørte med at dandse, som om jeg havde været en Yngling; ja selve endte jeg Ballet med en herlig Kehraus som fornoyede alle Menesker, og som er en Nordisk Dands. Vi havde fra Livorno nogle smukke Møer, og vore Bønderpiger ere saa yndige, og dandse saa vel, at det virkelig er en sand Fornøyelse at dandse med dem. Bettina og hendes Moder ere blevne her hos mig; men de reise idag til Pisa. Jeg beder Dem at hilse den gode Lund paa det venskabeligste. Med Fredags Posten skal jeg tilskrive ham, og endnu hosføye nogle Linier til Dem min gode Ven, og bede Dem om at bevise mig en Tieneste, som De uden hinder kan bevise mig, og hvorved De kan overmaade forpligte og lykkeliggiøre
Deres til Døden hengivne og oprigtige Ven
Baron Schubart
P.S. En flittig hilsen til Madame Uden, og et sødt Kys til min kiere lille Elisa, som dog nok vil tænke imellemstunder paa mig