Jeg underlader ikke at tilskrive Dem min gode Ven Thorwaldsen disse Par Linier (med mine bedste Lykønskninger for Deres Velgaaende) her fra det skjøne Florenz hvor vi lykkeligen ere ankomne i forgaars, efter en meeget interessant og behagelig Reise. Veyen over Peruggia hertil vil være Dem bekjendt, det skjøneste jeg imidlertid har seet, var det underfulde skjøne Vandfald ved Terni, vi vare saa lykkelige at see det i det skjøneste Veir og den skjøneste Oplysning. Narni og Spoletto har de skjøneste Beligenheder. I Assisi har den skjøne Kirke og Franciskanerkloster virkeligen overrasket mig, den reene Gothiske Architectur, er dog ogsaa i sin Art meeget skjøn. I Peruggia finder man fleere høyst interessante Malerier af Pietro Perugino, iblant andet, i det saakaldte Cambio, som er decoreert med meegen Smag. Hr: Labruzzi, og Hr: Monotti, som begge beeder Dem meeget hilset, beviiste os overmaade meegen Artighed med at vise os omkring. Det er en ret Fornøyelse, naar man kommer ind i det Toskanske, at see de frug[t]bare Egne, saa vel Dyrkede, ogsaa spores her meere Reenlighed, og Orden. I Arezzo besaae vi den skjøne Domkirke, og Hr: Benvenutis Malerie Judith. Det forekomer mig, at jo meere man fjærner sig fra Rom, jo meere taber alting sin maleriske Skjønhed, men vinder i Reenlighed, Kultur og Orden. Hvad dette Florenz dog er for en deilig Stad, hvor alting dog er Grandiøst, Pynteligst og net her, saa at man ret kunde faae Lyst til at blive her, Florenz besidder ogsaa en Skat af herlige Konstværker som virkeligen er betydelige, jeg har nydt meegen Glæde ved at see saamange fortreffelige Malerier af den gamle florentinske Skole, kun ønskede jeg at have nogen, jeg kunde meddeele mine Tanker og Følelser over disse Ting, thi mine to Reisekamerater, seer og beundrer i denne Verden ikke andet en Pietro Peruggino, jeg er heri enig med Dem, saasnart Talen er om Udtryksfulde Ansigter, hvori denne Mester har den høyeste Fortjeneste, men forresten er han ikke min Mand
Paa Mandag, agter vi at giøre en liden Reise ned til Pisa, saasnart vi da er kommen her tilbage, vender vi og imod Bologna og Venedig. Fra München vil De om mueligt endnu faa et lidet Brev fra mig men noget meere Udførligt og nøyagtigt om al slags Ting saasnart jeg er komet til Kjøbenhavn. Jeg mærker alt meer og meer hvad Rom er for de skjøne Konster, jo meere jeg fjærner mig derfra, dog vil dette Savn, ey være saa smerteligt for mig, som det skjøne Forhold jeg har staaet i med Dem, min elskede Ven Thorwaldsen, saavel med Hensyn til Deres udmærkede Talent, som ogsaa den Venskab og Deeltagelse, De har beviist mig, hvorfor jeg aldrig kan ophøre at være Taknemelig, og ere vi end skildte fra hinanden, har vi dog den Trøst at kunde meddeele hinanden ved Breve, og det skal jeg vidst aldrig forsømme. Nu ønsker jeg Dem at leve lykkelig og vel, som De fortjener, og beeder Dem at hilse meeget Hr: Lund Hr: Leger, og kort sagt alle gode Venner, og især Madam Butti og Familie, Hr: Baron Brown. etc: etc:
| Florenz d. 23 May 1816. | Deres hengivne Ven C:W: Eckersberg |
Mange Hilsener fra Hr: Berger og Hr Friedlender – Vilde De give denne lille Sæddel til Madam Butti.