[Efter at have berettet om Uheldet med Nedstyrtningen i Thorvaldsens Atelier skriver han]:
[...] der er hidtil ey andet optaget end Amors Hoved og Ganymedes Ørnevinger, Thorvaldsen kommer nok til at lægge Sag an, imod den der har bygget dette Artelier.
Thorvaldsen ankom hertil den 16. December den 28. gav de Tydske Svenske og Danske Konstnere ham et velkomstgilde i Palaz Fiano 110 couvert Legationsraad Kästner havde forfattet en Sang og Componisten Kocker [?] Musikken hertil, første kiender Du og sidste vil Du erindre Dig, ved at huske paa disput: over den Catholske Religion, hos Lorentzo, paa Vejen til Maria Magiore – hermed modtages Thorvaldsen; over Bordet blev blant andet en tydsk Sagn afsiunget, forfattet af vor Landsmand Doctor Otto. H. H. beærede Selskabet med sin Nærværelse, en dansk velkomstsang ligeledes af Doctor Otto blev opbevaret til en anden Sammenkomst den 30. December, hvor 17 Danske vare forsamlede hos Bangs, dette var istædet for Juleaften, da alle de Danske vare indbudne af D.D.H.H., deraf kommer det at en Julegrød indfandt sig paa denne Aften, til hvis Ære Otto ligeledes rørte Harpen; denne Sang, saavel som de tvende foregaaende, skal ieg siden meddele Dig. – Her er for Tiden 32 Danske, det forstaar sig, under Tællingen er saavel de tienende, som forskiellige betitlede Personer [...]
[...] Camucini har havt den store Bedrøvelse for faa Dage siden at miste sin Kone. – [...]
[...] Thorvaldsen har begyndt paa at modellere Prindsessens Buste [...]
[...] og nu til Sangene.
Mel. Willkommen o. Seliger Abend.
1) Es liegt weit hinaus in der Ferne
Im Norden ein holdreiches Land,
Wer hinkommt verweilet dort gerne
Ja! Dänmark! So ist es genannt.
2) Es pranget stolz herrlich daneben
Ein andres, so mächtig im Thun;
Ach! da wo die Eichen sich heben.
Ist’s herrlich im Schatten zu ruhn!
3. Sagt, sind denn wohl beide verschieden,
Ob andere Sprache man spricht?
Gewiss nicht! Im Herzen verschieden
Sind Deutschland und Dänemark nicht!
4) Die Blumen die nähmliche blühen
Im Geiste so anmuthig da;
Für Recht und für Freiheit sie glühen,
und bieder sind beide doch, ja!
5) Sie lieben die Musen im Haine
Zum wackeren Streben vereint;
Die Kunst ist bei beiden nur eine,
In Ewigkeit treu ist der Freund!
6) Und darum kein Wunder, dass beide
Verehren den nordischen Mann;
Dass Deutschland mit herzlicher
herzlicher Freude
Den Dänen begrüssen jetzt kann!
7) So auf denn ein fröhlichen Runde
Ihr Freunde! und trinket und singt!
Mit feirlich jauchzendem Munde
Ein Hoch! „ unserem Thorvaldsen bringt.
1) Nys tonede Glædskabens festlige Lyd
Imøde vor Thorvald vor Stolthed og Pryd,
Da endelig atter han hilste som Mand
Beprydet med Krandsen sit Fædreneland.
2) Hvo fulgte vel Konstneren agtsom paa Vej,
Og hylded og æred i Aanden ham ej?
Hvo mindes i Danmark, at Lyset han saae
Og følte af Glæde ej Hiertet at slaae!
3) Hvad Danmark det store nys jublede der,
Gientage det lille ved Tibur nu her!
Med broderlig Hilsen, med hædrende Aand,
med Sange paa Læben, med Glasset i Haand.
4) Vel mangler os Skialden, der værdig et Quad
Kan byde vor Kunstner begejstret og Glad;
Men Thorvaldsen veed, hvad fra Hiertet der er,
Han hører dog gierne, vi have ham kier.
5) Med Smerte de Landsmænd nu savne dig maae,
Men Landsmænd i Rom ved din Side jo staae;
mens Klagerne lyde ved Afskeden der,
Saa toner ”Velkommen”! med Jubel nu her!
Landsmandskabet her, har bedet mig Hilse naar ieg skrev Dig til, blandt disse især Adler – Brøndsted – Kaas – Freund og Jensen [...]
[...] Hils Mallings paa det bedste, fortæl dem om Kunstnerfesten for Thorvaldsen, Du kunde meddele Dem Ottos Sange, det vilde maaskee more dem for Thorvaldsens Skyld, som ieg veed de holde meget af [...]
[...] Englænderen Hammilton har giort hs. hellighed det Forslag, at vilde udgrave det hele Forum, og saaledes giengive – om kun Bunden eller Grunden hine gyldne Tiders Skikkelse. – Vanskeligheden kan Du selv forelægge Dig – Du veed der er paa sine Stæder især op mod Capitol 25 til 30 Fods Fyld, og netop her staae Vaaningshuse paa Siderne – skulde det Pavelige Politii liig vort kun tillade 18 tmm. Udsparing for Trappe, saa seer ieg ey hvorledes disse Mennesker skal komme ind i Deres Huse. Planen er saaledes Der maae efter giort Beregning bortføres circa 50.000 Læs Jord, Bekostningen er anslaaet til 7000 [tegn for pund] Sterling – Actier paa 50 [tegn for pund] bliver at udstæde – kun Englændere kan deeltage – naar 100 Actier ere afsatte, skal Arbeidet begyndes – hvad der findes af løse Ting Scultur etz tilhører Deeltagerne, med Forpligtelse, at det skal forblive i Rom – alt andet løst saasom masive Steen, tegl Steen m.m. som ey hører til et heelt Monument, maa giøres indbringende for Deeltagerne. Consalvi har billiget Forslaget, Du veed det betyder meget – nu mangler kun de betalende Medlemmer – dog ere flere beredvillige; og ieg vil, for den gode Sags Skyld ønske disse mere Lykke, end dem, der vilde fiske Statuer i Tiberen [...]