[...] Jeg boer i et Huus med Thorvaldsen undertiden kommer han op til mig, for at see hvorledes ieg nytter min Tiid, og giver mig ofte et lærerigt Vink. –
Da ieg kom til Rom var Thorvaldsen ey fornøyet, ieg troer fordi – Dannemark blot – glædede sig over, at Han var Dansk, medens de fleste andre Nationer kappedes om Hans Arbeider, uagtet Han med Fædrelandsk Sind, og bedste Villie, endog med Opofrelse, ønskede at arbeide for det; nu er Han tilfreds, Det glæder denne beskedne Mand, at hans Fædreneland moderlig vil opbevare Vidnesbyrd om at Han levede sin Tid ey unyttig hen; – Thorvaldsen taler ofte om Dem, Han har Dem ret kiær, og ønsker med mig, at De ligesaa roelig, og med ligesaaliden checane i Kiøbenhavn som her i Rom kunde udøve Deres Kunst. Han har bedet mig bevidne Dem sin fuldkomneste Tilfredshed med Comissionens Brev, det Han fik fra Dem glædede Ham og der stod iblandt andet deri, en god Genius sagde Dem at De endnu saa hinanden, Thorvaldsen vilde ieg skulde forklare Meningen, ieg sagde Ham dertil behøvedes ingen Spaakunst, enten maatte De reise til Rom, eller Han til Kiøbenhavn, Han meente begge Deele havde sine Vanskeligheder, ieg spurgte, hvortil da dette Spørgsmaal, – Iivrig, og Alvorlig svarede Han, er det saa urimeligt, ieg gad sku – dog nok seet Hansen inden ieg Døde [sic], imidlertid endte vi med, at drikke Deres Skaal i et godt glas Orvietto. –
Med Fregatten vil i Aar intet mig bekiendt uden den unge Berthouce og endeel Porzelain Jord blive Hiemskikket; Af Thorvaldsens Arbeider kommer intet, da Han for sildigt har faaet det at vide. Han er og i denne Tiid lidt Patient, og ligger desaarsag af og til i Albano; Paa Basreliefferne til Slottet skal Han endnu ligge [sic] den sidste Haand; imidlertiid lader Han nu Merkur med andet mere afstøbe, for ved indtræffende Leylighed at kunde have det færdigt, Han har hvilket ey længer vil være Dem Nyhed faaet en interessant Bestilling som Alexander har indvilliget Polakkerne, nemlig at forfærdige Poniatowskys Statue til Hest, i samme Størrelse som M. Aureels; ligeledes blandt endeel andre Bestillinger for Bejern, Christi Levnets Historie Basrelief omtrent 250 Fod langt Figurerne 4 Fod høye, til en Kirke. – Her er saa luunt i denne Tid, at de fleste Kunstnere, blive Syge, – meest hersker Feberen, De flygte derfor deels til det Neapolianske deels til det Toskanske, og deels i Campagnen om Rom, saa at over 80 ere ey 30 i Rom i disse tvende Maaneder. [...]
[...] uagtet Thorvaldsen og Schubarth paa det kraftigste har raadet mig til denne Reise, havde ieg dog gierne havt Deres Mening herover,
Freund er beskiæftiget med at modellere en ung Pige, der siddende giver et Lam at drikke af en Skaal, en uskyldig Idee, der gandske Carakteriserer ham, ieg troer det falder godt ud, mig behager det meget, Han har og udkastet nogle Ideer til endeel af Figurerne i Nitscherne, samt enkelte af Basreliefferne, det er kun de første Tanker, Han ønsker og for det første at turde dvæle herved, stolende paa, hvis De tillader Ham det, at Han siden vil kunde Levere disse Arbeider bedre, naaer Han først har arbeidet en Tid her. – At det ey kan gaae med Kirken som i Fior, kan ieg forestille mig, da der ey ere de resorser, imidlertid glæder det mig at det gaaer som saae, og endnu mere vilde ieg ønske at med Hovedgesimsets Forsætning det hele Portal kom til at kneise, saa kunde De til næste Sommer lade den afpudse, tage Plankeværket for endeel bort, og saaledes forskiønne dette Quarteer i Staden, dog da ieg kiender de mødende Vanskeligheder, saa indseer ieg og, at ieg lettere herover kan tænke i Rom, end De handle i Kiøbenhavn. – [...]
[...] Freund har i nogle Dage været lidt upasselig – ved i Dag at besøge Ham seer ieg det er gaaet Ham som Snese andre Han har faaet Feberen – dog denne Efterretning maae ene være for Dem, da det ellers mueligt kunde komme Hans Familie for og Engstige dem. –
Thorvaldsen har i Gaard faaet Brev fra Brøndsted, hvori Han siger at Han i November vil indtræffe her. –
