Rom den 27 November 1840.
Høystærede gode Ven.
Jeg haaber at det er overflødig at underrette og bevidne Dem min gode Ven; at Vi, Elise, Albert og jeg, tillige med nogle gode Venner som spiste til Middag hos os den 19’ dennes, have erindret denne Dag, og ved et Glas god Champagne foreenede vore hierteligste Ønsker for Deres Vel. – Da denne Dag som De ved ogsaa er St: Elisabettis Dagen, er jeg forsikkret om at Deres Tanker ogsaa have været nogle Øyeblikke hos os. –
Endskiøndt min gode Elises Helbred i det hele taget er temmelig got, saa lider hun dog af og til uendelig i de sædvanlige Smerter over Krydset og som desværre har megen Indflydelse paa hendes Humeur. – Vores kiære elskverdige Albert var for kort Tid noget upaslig af Halssmerte, men ved at holde ham i Sengen i nogle Dage gik det igien aldeles over, og han befinder sig for Tiden igien serdeles Vel, er meget munter, voxer betydelig, sover om Natten som en Storm, og klager bestandig over over en vedvarende Apetit, det beste Tegn paa god Sundhed. –
Vi blev da skuffet i vores behagelige Forventning at see Dem hos os denne Vinter; vi vil nu see hvem der først begive sig paa Reisen, De eller jeg Høystærede, thi Elise er eenig med mig til næste Sommer at giøre en Reise til Dannemark, da jeg ønsker, dels at see min Familie, og ligeledes at giøre Elise bekiendt med samme; – men ikkun for een Sommer, thi jeg haaber ikke at Kongen vil nægte mig igien at gaae hertil tilbage, som jeg under alle Omstændigheder har lovet Elise. – Anstilling i Dannemark ønsker jeg aldeles ikke, og troer mig ei heller dertil mere skikket, men formoder at man vil tage Hensyn til den Tieneste jeg har giort dels som Militair, dels i 11 Aar hos den Afdøde Princesse, hvorved mit Helbred i det hele ikke har lidt ubetydelig, – tilsammen og i alt i Statens Tieneste i 45 Aar – vil blive taget i Betragtning, ved de formodentlig forestaaende forventende Reduktioner til næste Nyt Aar. –
Indtil 31’ December har Kongen allernaadigst ladet mig beholde i Gage, Tillæg og emolumenter hvad jeg indtil har havt. – Hvad Høysamme vil tilstaae og bestemme for mig fra 1st. Januar næste Aar vil Tiiden vise; jeg tilskriver Kongen med det første directe i denne Anledning, og hvis Kongen af sig selv skulle tale til Dem, haaber jeg at De vil lade indflyde et Ord: at Elise paa ingen Maade for bestandig vil forlade sit kiære Rom, og hun har Ret, uagtet at det i øconomisk Henseende er et dyrt Opholdsstæd selv med en fornuftig men Standsmæssig Husholdning. Rom er formedelst de indtruffene Dødsfald af Prindsesse Borghese og Duchesse Torlonia i selskabelig Henseende meget stille denne Vinter, hvortil kommer at der her for Tiiden ere udsædvanlig faae Fremmede, hvortil Europæiske Politiske Forhold, snart her i lang Tiid grasserende Halssygdom og Smaakopper der har bortreven en stor mængde Børn tildels er Aarsag. –
Jeg har ladet Formatoren tage Formen af Elises marmor Amorino, samt ladet ham støbe 2d. Aftryk i Gips – samt ladet dette tilsammen aflevere til Herr Bravo, og he[n]vist Formatoren til denne for at blive betalt, hvorved jeg troer at have afstedkommet Deres Villie og Ønske.
Hierteligst Hilsen og Omfavnelse fra Elise – Albert og Deres med uforandret Hengivenhed og oprigtigt Venskab uforanderlige
F. Paulsen !
[Tilføjet langs første sides venstre-margin:]
P.S. Endskiøndt for Tiiden ubekiendt paa Nysøe beder jeg dersteds aflagt min ærbødigste Hilsen for Baronen og Baronessen. – I Aaret 1813 hvor jeg med min Escadron i flere Maaneder var indquartert paa Gisselfeldt, var jeg ofte paa Nysøe, som er mig i en vedvarende serdeles behagelig Erindring.