Rom d. 8de. Januar 1840.
Idet vi ere saa langt fra Fædrelandet, men Hr Conferentsraaden opholder Dem i Danmark og ved Deres Navn og Fortjeneste staaer Thronen saa nær, tillade vi os at anmode Dem om at tolke vore Følelser for Hans Majestæt i et Øieblik, hvor ikke Statssager optage Hans Tid.
Saa smerteligt som Sørgebudskabet om vor elskede Konges Død maatte være for os Alle, saa meget maatte det ogsaa glæde os at hilse paa Danmarks Throne den Mand, der overalt havde vundet Navn af Videnskabens og de skjønne Kunsters ivrige og hulde Beskytter. Vi erkjende vel, at vor Stemme her iblandt saa mange Lykønskninger, der ere bedre udtalte, kunde synes at forsvinde som en enkelt Stemme fra fjerne Egne, men det var ikke dette Hensyn, der bestemte os: det var Hjertets Trang, der udtalte sig. Vi have Alle ved Akademiet modtaget saa mange Beviser paa Hans Naade, og som unge Mænd, der have indviet vort Liv til Kunsten, føle vi dybt, hvormeget vi skylde Ham, der med saa megen Kjærlighed og Opoffrelse stedse søgte at opmuntre og understøtte Enhver, hos hvem Han opdagede Talent til i Kunsten at ville kunne fremstille den menneskelige Aands skjønneste Ideer, for hvilke Han baade selv virkede, og hvis Udvikling hos Andre, var Hans ædle Formaal, idet Han under sin vise og milde Varetægt fredede enhver ædel Spire, der viste sig. Imedens vi derfor, gjennemtrængte af af den inderligste Taknemlighed, ønske at kunne vise hvor høit vi paaskjønne den Naade, som hidtil saa rigeligen er blevet os til Deel, fordriste vi os ogsaa i dybeste Underdanighed til at nære det Haab, at samme allerhøieste Naade af Hans Majestæt for Fremtiden maatte tilsmile os, og at den Yndest, der før gav os Mod og Lyst til at begynde, endnu fra Thronen, under den lange Regjering, som vi bede Forsynet at skjænke Hans Majestæt, maatte vedblive og give os Kraft til at nærme os mere og mere det Ideal, vi have sat for vor Stræben. At være os denne allernaadigste Gunst og Bevaagenhed bevidste vil være den skjønneste Tanke i vort Liv, at vise os den værdige vor ivrigste Attraae.
Vi have henvendt os til Dem, Hr Conferentsraad, om at være vor Talsmand, da vi saa gjerne ønskede at kunne forene vore Følelser med Kunstens Dyrkere i vort kjære Fædreland og udtale disse for Hans Majestæt og vi nære det Haab, at De som Kunstens Fader og Kunstnernes Ven ikke vil afslaae vor Begjæring, men godhedsfuld paa bedste Maade tolke disse vore, her kun saare ufuldkomment udtalte, Følelser for Hans Majestæt.
Idet vi Alle med det nye Aars Begyndelse paa det hjerteligste hilse og lykønske Deres Høivelbaarenhed, undertegne vi os
Deres ærbødigste
J Bravo St. Eddelien Const Hansen Hilcker Jerichau A. Koop
A Kückler Köbke Marstrand E Meyer A Müller J Roed
M. Rørbye J: Sonne CFF Thöming