No. 6959 of 10319
Sender Date Recipient
Heinrich Grosch [+]

Sender’s Location

Oslo (daværende Kristiania)

3.7.1836 [+]

Dating based on

Dateringen fremgår af brevet.

Bertel Thorvaldsen [+]

Recipient’s Location

Rom

Information on recipient

Ingen udskrift.

Abstract

The commentary for this letter is not available at the moment.

See Original

Christiania i Norge

Deres Hoi og velbaarenhed!

Decennier ere henrundne siden vor lille Kreds sidst var samlet, enhver af vor Midte har gjennemgaaet Omvexlinger ogsaa Deres Hoi og Velbaarenhed har havt at kjæmpe med Gjenvordigheder, dog har Deres Talent seired, og er almeen anerkjendt, som opnaaet Udviklingen hoieste Culminations Punkt.

Af Grønnegadens Kløverblad er Propstain for længe siden hensovet, vor Fritzsch’s Pensel hviler, imedens De ere i fuld Activitæt, og høre saavel som vor hensovede Ven Carstens Jtalien til, jeg vegeterer i det mørke kolde Norden, omgivet af en talrig Familie af 6 uforsørgede Piger og trende Gutter, hvoraf den eene nu er bleven Snedkersvend, og den yngste i Snedkerlære, kun den første fødte er Konstner, han har i Bygnings Faget udviklet sig i Kiøbenhavn, under Privat Veiledning af Confer:R: Hansen paa hvis Comtoir han i 4 Aar har arbeidet, som og som Formand raderet til Hansens Værk fleere Plader: ligesom og nydt Prof: Hetsch venskabelige Veiledning, og Faderlige Ynde, og er han forbleven med Ham i stadig Correspondence: Siden hans Gjenkomst til Norge 1805 har han hersteds fuldført fleere Offentlige, og Privatbygninger, og Landhuuse. – Som Bankens – Børsens – Fødselsstiftelsens – Rigshospitalets – Chemisk Laboratorium – Astronomisk Observatorium – en Kirke i Frederikshald – en Kirke i Arendal, i hvilken Alteret er prydet med en meget formindsket Copie af DHVbhds. Christus Figur og Deres Døbe Fond i Gibs. Nu er han sysselsatt i Forbindelse med den Danske Theatermaler Truels Lund, at bygge, og indrette et National-Theater; saa er og af ham projecteret, af Kongen biefaldt, og af Hoisamme for det nu forsamlede Storthing foreslaaet et Storthing Locale i Forbindelse med Hoiesterets – Ligesom Bygninger til Universitætet. – Siden 1828 er han ansatt som Stadkondukteur.

Jmidlertid var under min Søns Ophold i Kiøbenhavn det Kongelige Slotts Obbyggelse af Hans Majestæt anbetroet en Hr: v: Linstov – som havde været Candicat Juris – Candidatus Mineralogie – og i Forstvæsenet – havde været Regiments-Auditeur, endog Døgn-Kammerjunker, med Titul Slotsbygnings Jntendant; men som forud ikke havde Bygget det Ringeste!! dog er han nu saavidt fremhjulpen, ved fra Kiøbenhavn Tiid efter anden, tilkaldte Bygnings Condukteurer saa at det i Sommer under Tag. – Det var ligesaa Ham, som for en Deel Aar siden, og forinden Grundstenen var lagt lokkede den Norske Michelsen fra Italien; omtalte Michelsen lever nu i Stokholm, og ere ham af Hans Majestæt overdraget, til Trondhiems Domkirke de 12 Apostler i Stukk.

Det vil være DH og Vbhd. erinderlig at jeg vexelviis dyrkede Kobberstiknings Aquatinta, og Maler-konsten, og at jeg havde begyndt at udgive Norske Prospekter efter Lorentzen; men da denne Samling af Haas og mig var udtømt, og Grev Reventlov havde givet mig Haab om Dørstykkers Maling til det nye Christiansborg Slott, hvortil jeg omsider efter 3 Aars Venten fik Maal af Conferenz Raad Hansen, havde jeg imidlertiid fra 1802 til 1805 bygget et Panorama, og forsynet Tid efter anden med 3de Scener: blev dette Anledning til da Kong Frederik 6te beærede det med sin høye Nærværelse: ikke allene gav mig Jndføds Rett men og opfordrede mig til at fortsætte den Norske Prospekt Sammling. Da nu Confer R: Hanssen efter at jeg til Slottet havde leveret 3de Jdeal Compositioner forlangte Norsk-lignende Landskaber; ligesom Konstacademiet ligesaa havde forlangt, et Landskab efter Naturen for at vorde aggreeret; vaktes hos mig Længsel for en Reise til Norge, hvortil og Fred. 6te bevilgede det Fornødne. – Ved min Ankomst i Christiania fand jeg et Selskab for Norges Væl! i største Virksomhed, og blev af samme opmuntret til, at udgive disse Landskaber (Vuer) som et Bibliotheks Værk, ledsaget med Statistisk og Topographisk Text, hvorpaa det lovede mig tilstrækkelig Subscription, ligesom det og ville sørge for Texten, – for Engelske Kobberplader og Papir, og en særskildt Commission blev ligesaa udnævnt for at arrangere alt desangaaende med Mig: Da nu efter et Halv-Aars Forløb beviislig 600 Subskribentere vare indsamlet, og fleere kunne ventes; Ligesaa og Norge havde af Fader Frederik 6te Begunstigelse paa sig egen Universitæt! reiste jeg med Familie til Norge, hvor jeg forinden havde den Glæde af Academiets Præses Christian Frederik at modtage en udsøgt vakker Samling, til at sende hid, af Hoveder, – Figurer – og Architektoniske Tegninger til og at begrunde en Tegneskole med! – Men som jeg hidtil ikke har kunnet udforske, hvor disse er bleven af. –

Men ved min og Families Ankomst hertil fand jeg alt forandret: den nedsatte Comission var opløst, og blev jeg henviist til en uvidende Boghandlings Comission – Kobberplader forefandt jeg, men Papir erholdt jeg først efter 1½ Aars Forløb; – Boepæl kunde jeg den Tid ikke erholde i Chr.; og maatte opsøge min Exil 14 Miile herfra i Frederikshald; for nu at komme i Beskjeftigelse, etablerede jeg i Frdhald først en privat, og siden en offentlig Tegne og Søndags Skole for Haandværkere. Nu da Dannemarks Pengevæsen blev underkastet en all for følelig Reform, til at kunde blive saaledes, kunde jeg for mine Subskribentere ikke foreslaae Omskrivning; og maatte forholde mig passiv. Dannemark havde 1814 afstaaet Norge til Sverrig ved Fredssluttning til Kiel; og da jeg var Gjeldbunden kunde jeg ikke Følge Fredr. 6tes Opfordring til sine Danske Undersaatte, for at komme tilbage!! Hungers Aaret indtraf, og Kriguroeligheder; de Svendske rykkede in i Norge, Frdhald og Orneredet Frideriksteen blev af Carl Johann bombarderet; men da han med Magt ey kunde tage Festningen, og ville Norge vel formaaede han Kongen til at antage, den Norge sig givne Constitution, som selvstændigt Kongerige foreenet med det Svenske. – Men min Vælfærd Plan gik op i Røg, da man nu andet havde at tage, og tænke paa!!! Bland meget andet maatte Norge have sin egen Bank; og den blev tvunget, saa at enhver maatte levere sit Quantum Sølv dertil. Representativer skulde udstædes, og nu blev jeg kaldt til Christiania for at give Raad, og arbeide for Banken.

Jmidlertid var Portrætmaleren Capt. Munch kommet; som Muurer blev jeg, fortroelig med ham, for at virke for Kunst-Sands i Norge, og mit Forslag [gik] ud paa at man maatte begynde med en Konst Foreen. i det Smaae, saa at man samlede, de faae der havde Følelse og Smag for samme, til et slags Authoritæt, som siden kunde finde Tilgang for Kunst Skoles oprættelse. Imidlertid burde en Kunstudstilling fræmmes, for at fræmstille Kunstens Standpunkt hos Os. – Kunstudstillingen begyndte d. 10de Mai 1818 under Bestyrelse af Capt. Munch, mig, og som Litterair Assistent, Bureauchef Hansen.

Men imedens jeg tildeels med Trods stræbte at faae Kunstudstillingen i Gang, havde mig aldeles uvidende, og imod Aftale, Hr. Captain Munch foreenet sig med ovennævnte Hr. Linstov, og tvende andre Herrer af Inflydelse; søgt hos Regieringen, om, ikke mindre som en nye Bygning til en Skole opført, med tvende Attelierer, og Boepæl; og da Ansøgning kom med Protest tilbage, og DHHr. var paalagt en anden Ansøgning; i Følge hvilken en Elementair Klasse kunne begrundes, erfarede jeg først, at man havde skuppet mig til Side. Imidlertid havde hin Kunst-Udstilling til Følge at Hans Majestet Kong C: Johann kiøbte tvende af mine der udstillede Landskaber, og seenere naar han gjæstede Norge enten bestilte eller kjøbte af mine Arbeider, saalænge det til Malerier bestemte Locale havde Plads; som beløber sig til 8te. Da nu den sidste Ansøgning for en Elementair Klasse var bevilget, og Skolen i Januar skulde tage sin Begyndelse, fandtes ingen Ting at begynde med, ey heller kunde disse om Høsten fremskaffes; men da DHHr. vare underrettet, at jeg foruden de Sager, som jeg selv eiede, var i Besiddelse af den til Friderikshalds Søndags-Skole indkjøbte Samling af Tegnemønstere og Apparater var Hr. Capt. Munch saa høimodig at han af Medlidenhed med min talrig Familie tilbød sig at ville afstaae til mig denne Lærerpost imod at omtalte mine Samlinger kunde benyttes!! Allerede 1820 kunde Skolen allerede udvides; og har den nu foruden Elementair, 3de forskiellige Construktions Klasser under Navn af Ornament, – Bygnings-Berg og Maschine, og en Gibs Klasse, som dog i fleere Aar er henlagt til Alskens Brug, og allene tjenende for saaledes at vedligeholde for Capitainen tvende Lærers Gage pr. 300 Spdl. Skolens Formaal er nu især Haandværkstandens Dannelse; der læses over Geometriens Begyndelses Grunde, men og af min Søn, for de meere uddannede Geometrisk Tegne, og Skygge Lære, – samt Perspectiv, i hele dens Omfang, ligesom over enkelte Deele, af praktisk Bygnings Konst. Hvad jeg i min under 29 July afvigte Aar frygtede for, at Storthinget Bonde-Masse, vilde stræbe at faae, den heele Skole indskrænket om ikke hævet; har nu forandret sig derhen, at Skolen er saa godt som Permanent, under Navn af Normal-Skole; og jeg saaledes sikkret mine 300 Spdr. Gage; da jeg imidlertid ikke kan leve af 100 Spdl. thi 200 gaaer til Huusleie, blev jeg alt i 1824 nødsaget til at holde et Anstryge Værksted, thi andet fordres ikke, som nu i min høie Alder kaster saare lidt af sig, da jeg ikke meere kan løbe omkring for at tiltrygle mig slet Arbeide, for usle Priser. Omendskjønt Tidens Malstrøm, har vældigen tumlet omkring med mig, har den dog ikke faaet mig til at synke, og maler jeg nu i en Række af Aar for Pancosmorama Fremstillinger, i en Alder henved 75, for at fremme et høist tarvelig Udkomme, og efter min Hedengang ved Salget af disse Sager hvorpaa ingen Gield hviler, lidt Indtægt for Familien. Herved og ved Reminiscenser om Fortidens Forholde hvoriblandt jeg fræmmest henregner, den med Carstens og Vor lille Kreds! hvis Forhold fornyet er oplivet, ved DH og Vbhd, Levnets Løb af Professor Thiele, er en Jnderlig Længsel vedligeholdt, og steget i høi Grad for at see noget af Deres fulendte Mesterhaand; saa at jeg allerede 1821 vovede i Skrivelse til DH og Vbhd. at yttre, støttende paa det mundlige Svar som jeg af vor Fælleds Ven Carl Heeger modtog 1819 at turde fra Jtalien modsee noget, som den Høistcommandere for en Norsk Orlogs Brigg modtog fra mig, ligemed Foranstaltning om at medbringe det for mig Bestemte, levede jeg i fleere Maaneders glade Haab for min nærede Attraae, men erhold jeg ovennævnte Brev ubrækket tilbage, som Skibet ikke var kommet til Jtalien. Da jeg siden formedelst Legemlig Brøst, ikke tør vove en Reise til Kiøbenhavn for at nyde Deres Samling der, og ligesaa lidet til Trondhiem for at beundre Deres Christus bliver for mit Ønske intet andet tilovers end herigjennem, uforskammet at bruge Frihed at anmode om Deres Velvillighed for en Afstøbning af Basreliefene Dag og Natten som kunne fryde mig, ved efter Tidens Løb, sandsynlig nær forestaaende Døds-Leie.
Norge eier hverken Malerier, eller Skulptur hvorhved i Forbindelse med Bygnings-Kunsten Smagen kunne fræmmes og udvikles. Den paa Nationens Bekostning opførte Kongeboelig kommer i Aar under Tag, og Storthinget har foreløbig bevilget Pengesummer til dens Prydelse. Slots-Bygnings-Jntendant Linstov er siden afvigte Høst paa en Opdagelses Reise i Kiøbenhavn, Berlin og München for et Decorations Studium, at reise til Paris siger Rygtet Kongen skal have formeent ham. – Da Kongen vil have alt Grandios, og hans Norske Appanage forbliver, deelt i Norge, er der rimelig Formodning om, at Majestæten af egne Midler vil bidrage til at faae sin Boepæl Kongelig Udstyret, naar her fandtes noget, der kunne vidne om Smag, og som tillige kunne bidrage til Kunstens Grundlæggelse – og efter min Anskuelse det Fuldkomste ikkun er tjenlig hertil, da jeg holder for at intet er bedre, en maadelig, da bliver dog i det mindste den der søger Raad ikke vildlete!!
Men til dette fromme Ønskes Opfyldelse kan jeg fra min Side intet bidrage da min Formues Tilstand er yderst svag, og faae det have forblivende ved Ønsket.

Har mine Livets Veie især i tiltagende Alderdom været vel knudret, saa har dog stondum Glædens Lysstraale frydet mig! saaledes er i Løbet af disse Dage Huusvennen Thomas Feranley, som med min Søn var samtidig i Kiøbenhavn efter fleere Aars Fravær kommet hjem for paa en Tiid at gjæste sit Fødeland, ved Ham kan jeg for en stund nyde den Restauration, i at drømme mig tilbage i Fordums Tider!
Fræmdeles har i disse Dage et Kunst-Foreen constitueret sig, hvortil Jndbydelse for et par Maaneder var publiceret; det tæller nu alt, vel saa mange Deeltagere som det Kiøbenhavnske begyndte med; saa kan jeg dog paa min Aften opleve, at nyde Erfaring om, at mit Kampesteens Fundament, ikke blev lagt forgjæves.

Vale!! totus tuus
  Br: 76
Christiania d. 3d Juli H. Grosch.
1836.  


[I brevets margin p. 4 ud af i alt otte sider; formentlig med Thorvaldsens hånd:]

Je l’honneur d. et. d’eter voter Ami

Archival Reference
m21 1836, nr. 34
Persons
Jacob Munch
Last updated 19.10.2012 Print