The Thorvaldsens Museum Archives

 
No. 5457 of 10246
Sender Date Recipient
Kunstforeningen af 1825 [+]

Sender’s Location

København

25.1.1831 [+]

Dating based on

Dateringen fremgår af brevet.

Bertel Thorvaldsen [+]

Recipient’s Location

Rom

Information on recipient

Udskrift: Ingen udskrift.
Tilskrift: Høivelbaarne Hr Etatsraad Thorwaldsen, Commandeur af Dannebrogen, pp.

Abstract

The commentary for this letter is not available at the moment.

See Original

Det vil uden Tvivl være Deres Høivelbaarenhed bekjendt, at der i Kjøbenhavn er i de sildigere Aar opstaaet et Selskab, under Navn af Kunstforeningen, hvis Formaal er, – som allerede Navnet antyder, – at virke til de dannende Kunsters Tarv. Selskabets første mere offentlige Virksomhed bestod i at foranstalte i September 1828 en Udstilling, hvortil fornemmelig valgtes afdøde Juels Arbeider, men dette Middel til at oplive Sands og Interesse for Kunsten har man, især formedelst Vanskeligheden af at erholde et passende Locale, ikke fundet Leilighed til at gjentage. I forrige Aar lykkedes det derimod Selskabet, ved dets Medlemmers imidlertid tiltagne Antal, at træde i et andet Slags Virksomhed, idet man saae sig i Stand til for Selskabets Regning at indkjøbe 20 større og mindre Malerier, m.m., om hvilke derefter i sidstafvigte November Maaned, overeensstemmende med Lovene, skete Lodtrækning mellem Selskabets Medlemmer; ligesom og et Hæfte, indeholdende nogle Contourer efter bemeldte Malerier, foranstaltedes udgivet og uddelt til samtlige Medlemmer. Den nærmere Detail saavel heraf, som af Selskabets øvrige Virken, – i hvilken Henseende vi her indskrænke os til endnu at nævne Optagelsen af nøiagtige Tegninger over Roeskilde Domkirke for et paatænkt Værk over denne Kirke, – vil erfares af det Exemplar af fornævnte Hæfte med tilhørende Bekjendtgjørelse, hvilket, tilligemed Selskabets Love og Fortegnelse over dets Medlemmer den 4de: November forrige Aar, vi med første beqvemme Leilighed, som dertil tilbyder sig, skulle give os den Frihed at oversende.
Efter det Standpunkt, hvorpaa Selskabet saaledes nu er kommet, og idet vi haabe, at dets hidtidige Virken vil finde Deres Høivelbaarenheds Bifald, tør vi for Dem udtale et Ønske, som Selskabet allerede længe har næret, nemlig: at turde tælle Danmarks første Kunstner blandt dets Medlemmer, hvorfor vi herved, efter Selskabets enstemmige Beslutning, tillade os at anmode Dem om at tiltræde det som dets bestandige Medlem.
Siden den I Novbr: afholdte Generalforsamling er Medlemmernes Antal atter i den Grad blevet forøget, at Selskabet nu har omtrent 250 indenbyes og omtrent 100 udenbyes. Dets Kræfter ere saaledes ogsaa tiltagne saameget, at det er i Stand til at udvide dets Virksomhed. Efterat en i denne Anledning udkastet Plan havde Torsdagen den 13d. i denne Maaned været Selskabet forelagt, er det, blandt andet, blevet besluttet at udsætte tvende Præmier, een for et historisk Oliemalerie og een for et Basrelief i Marmor, og derhos at tilkjendegive de danske Kunstnere, som opholde sig i Udlandet, at Selskabet vilde med Fornøielse fra dem modtage saadanne af deres Arbeider, som knde egne sig til strax at kjøbes af Selskabet, for at anvendes ved næste Lodtrækning. Idet vi tilstille Deres Høivelbaarenhed nogle Exemplarer af den herom udfærdigede Bekjendtgjørelse, smigre vi os med, at De vil yde Selskabets Foretagender for at fremme fædrelandsk Kunst Deres Bistand ved deels at lade Bekjendtgjørelsen uddele blandt de danske Kunstnere i Rom, og deels at modtage de Arbeid[e]r, som ifølge samme maatte vorde indleverede til Dem, samt derefter at lade dem oversende her til Danmark. Forøvrigt overlade vi til Dem Selv nærmere at bestemme den Termin, inden hvilken Arbeiderne skulle være afgivne til Dem, for at kunne indtræffe her sildigst til den 1t. September 1831. Vi frygte saameget mindre for, ved nærværende Anmodning at berøve Dem Tiden for Deres Arbeider, som vi ikke paatvivle, at Billedhugger Bissen eller en anden af de yngre danske Kunstnere i Rom gjerne vilde ved denne Leilighed være rede med sin Tjeneste.
Saavel Betalingen for de Arbeider, der ifølge vor Opfordring hertil maatte blive oversendte og kjøbte for Selskabtes Regning, som og Udgifterne ved Afsendelsen, skulle, naar vi underrettes om disses Beløb, strax blive Dem foranstaltede anviste hos Vedkommende.
Slutteligen bede vi Dem modtage Forsikkringen om den udmærkede Høiagtelse, hvormed vi undertegne os
Administrationen for Kunstforeningen i Kjøbenhavn den 25 Januar 1831.

Collin I.P. Møller. Johnsen Holm Hetsch

Archival Reference
m16 1831, nr. 7
Last updated 10.05.2011 Print