The Thorvaldsens Museum Archives

Dyrebareste Ven!
Det er nu næsten Elleve Aar siden at jeg ved min Tilbagekommelse fra Neapel i Sælskab med Landskabsmaler Lund, Lægen og Kammerjunker Rawner havde den Fornøyelse paa nyt at giøre Deres Bekeiendskab i Rom. Der forgaaer faa Dage hvor jeg ikke med Fornøyelse erindrer mig tilbage i disse glade tilbragte Timer mitten imellem saa værdige Landsmænd, dog aldrig forud jeg en skikkelig Leylighed for at kunde oversænde Dem Forsikkrelsen af min Hengivenhed og Venskab til Deres Person; Men nu da en god Ven af mig Lieutenant Grev Paar reiser til Italien, paa hvilken Reise han ogsaa passerer Rom, saa tager jeg mig den Friehed ved ham at skrive et par Linier, saavel for dermed at forsikkre Dem min stedseværende Høyagtelse som ogsaa for at bede Dem /: saavidt Beskiæftigelserne tillader det :/ at være Grev Paar behielpelig, paa det at han kunde lære at kiænde alle Roms Mærkværdigheder.
Da tilligemed Grev Paar ønsker aa[t] giøre Bekiændskab med en i Europa saa berømt Mann som De er, saa benyttede jeg denne Leylighed for at skrive Dem. –
Hvad mig selv angaaer saa befinder jeg mig ret vel og det gaaer mig godt. Jeg haaber naar Grev Paar kommer tilbage, at høre at ogsaa min høytagtede Ven Thorwaldsen befinder sig sund og vel. –
Hvad vores Landsmænd Kammerherre Brockenhausen, Bron Bülow, Doktor Schönberg Fleisc Kaufmann Fleischer Konsul Mehldahl Dr Hoves og andre i Neapel giøre og om De endnu leve veed jeg ikke da jeg siden min Tilbagekommelse fra Neapel ikke har hørt det mindste fra Dem Alle. Skulde De bedste Ven! viide noget om Dem saa beder jeg hvis Beskiæftelserne tillader det, med et paar Linier at lade mig vide det, og med dette Ønske saavelsom med Bøn at De altid maatte værdige mig Deres Venskab og Erindring forbliver jeg med den største Høyagtelse

Jeg beder at undskylde mig at jeg har skrevet saa uforstaaeligt Dansk men det er meere end som tyve Aar siden at jeg ikke har skrevet mit Modersmaal