| London, Leicestersquare, Sabloniere | |
| Hulde Ven, | Hotel den 22 August 1827. |
De to unge Hrrer. Rennie, hvis tvende ældre Brødre ere mig nøje bekjendte (alle fire Sønner af den berømte, nu afdøde Architect Rennie, som bygte Waterloobridge og saa mange andre fortrinlige Værker i dette Land) bede mig om nogle anbefalende Linier til Dig, elskte Ven. Baade mit Venskab til deres Brødre og mine gode Tanker om dem selv som begge ere velopdragne, beskedne og opvakte unge Mennesker, paalægge mig det som Pligt at opfylde deres Begjæring i det jeg herved anbefaler Dig dem paa bedste Maade at Du ville tillade dem at nyde dine herlige Værker og ellers at raadføre sig med Dig under deres Ophold i Rom, om Du maaskee paa en eller anden Maade kunde være dem til Gavn og Anvisning.
Endskjøndt denne især er Hensigten af disse Linier og jeg maa nedskrive den temmelig udførligen, da jeg først nu i Aften erfarer at Brødrene Rennie maae rejse imorgen aarle, saa kan jeg dog ikke sætte Pen til Papir under en Adresse til Dig, elskte Thorwaldsen, uden at sige Dig et Par Ord om vort kjære Danmark og om mig selv. – Jeg forlod mit dyrebare Iselingen ved Vordingborg den sidste Dag i July Maaned, og Kiøbenhavn 8te Dage tilforn, efter at have henbragt 10 Maaneder i hiint kjære Land som jeg ikke havde gjenhilset i 8 Aar. Endskjøndt nu vistnok Meget i Danmark kunde være meget bedre (ak ja visseligen!) saa glæder det mig dog at kunne yttre med Sandhed at jeg dér fandt Meget over min Forventning og at i det Hele vort Fædreland efterlod et dybt og elskeligt Indtryk i min Sjæl. Det faldt mig tungt denne Gang at forlade Danmark. – Hvorlunde Du dér er elsket og beundret af Alle, fra Landets Øverste indtil den simpleste Borgerklasse, det forestiller Du Dig neppe. Dine Arbejder, især de som ere bestemte for Frue Kirke, ventes ad Aare med stor Forlængsel. –
Jeg ankom til denne herlige Stad den 6te August (over Hamborg med Dampskibet) især for at paasee min Interesse ved en engelsk Udgave af mit Værk, som en af Londons nyelig anseeligste Boghandlere Whittaker havde entrepreneret paa en for mig temmelig fordeelagtig Maade. Men saa gav Knægten sig til at spille i Americanske Mineactier, i fonds – og hops – (Humle) speculationer, tabte uhyre Summer og blev banquerot og incapable til at betale mig og saa mange Andre han havde contraheret med. Jeg gav ham nu vel ifjor Udsættelse til iaar, men jeg finder ham end i Fittefadet og maa nu, ifølge alle mine Venners Raad, see mig om en anden Udgiver. Her ere nok som hellere end gjerne ville contrahere med mig men ikke paa de Vilkaar jeg allene anseer for sikkre i dette Babylon. Hiin Udeblivelse hidtil af henved 1400 Pund Sterling som Whittaker skulde have betalt mig, er Skyld i at jeg endnu ikke har kunnet remittere Dig dine to tusinde Scudi, da jeg har en betydelig Deel af mine Capitalier staaende i Materialierne til mit Værk; men Du skalst faae dine Penge, saa sandt hjelpe mig Gud og hans hellige Ord, og jeg haaber om føje Tid.
Af den første ifjor udkomne Afdeling af mit Værk, som er bleven imodtaget med langt mere Roes og Bifald end jeg ventede mig, vilde jeg med hr: Rennie have sendt Dig et smukt Exemplar som jeg haaber Du ej forsmaaer, men jeg er her, efter at have løbet derom hos fem eller sex Boghandlere, ikke istand til at faae et Exemplar af den tyske Udgave, og jeg maa opsætte at sende Dig min Bog indtil jeg om en 14 Dages Tid kommer til Paris, da jeg skal sende Dig den med vor gode Ven den engelske Billedhugger Campbell som jeg her har truffet til min største Fornøjelse; han fortæller mig meget som jeg ønskede at erfare om Eder mine Kjære i Rom, og sandsynligvis reise vi sammen til Paris. Med ham sender jeg ogsaa 24 Scudi til Mme. Buti for den Plads mine Kasser optage paa hendes Loft; ligesaa meget skal jeg endydermere selv bringe hende, naar jeg om Gud fremdeles giver Sundhed, henimod Slutningen af næste Aar gjenhilser det gamle Roma. Men beed Hende for Himlens Skyld passe paa at Rotterne ikke æde min Lærdom (jeg mener mine Papirer og Bøger). Pas mig endelig paa mine græske Mynter, bedste Thorvaldsen, at man ikke stjæler dem fra Dig.
Jeg haaber i dette og næste Aar at fremme baade 2den. og 3 die. Afdeling af mit Værk; for denne Hensigt var Kongen saa naadig at forlænge min Permission fra min Post i Rom indtil Efteraaret 1828. Hs. Majestæt behagede desuden i Foraaret proprio motu at udnævne mig til virkelig Etatsraad med Benævnelse af Geheimelegationsraad; deslige ansees der hjemme (mærkede jeg) som en Sag af Vigtighed; thi naar saadant skeer siger man om Vedkommende at han er i Naade. – Noget af det Allerskjønneste i Danmark er Billedgalleriet nu opstilt (og ganske fortreffeligt) i øverste Etage af Christiansborg Slot. Intet Menneske (saa at sige) vidste at vort Land ejede en saadan Skat af ypperlige Malerier. Justitsraad Spengler har især megen Fortjeneste baade af Maleriernes Conservation og Opstilling, og hans nys udkomne Catalog over hele Samlingen er et godt Skrift og paalidelig Vejledning. Om en Forening til Udgivelse i Steentryk efterhaanden af de bedste Stykker, vil Du erfare Mere af vedlagte Kundgjørelse som jeg opsatte kort før min Afreise fra Kjøbenhavn. De historiske Angivelser har jeg paataget mig at levere i en hvert Hefte medfølgende Text, og de fornødne duelige Steentrykkere for denne Plans Udførelse haaber jeg ogsaa, ifølge meddelt Fuldmagt, at engagere i Paris; jeg troer nok at dette gode Foretagende kan lykkes. –
Hils hjertelig vore Venner, især Linckh, Br. Stackelberg (hvem jeg maaskee tilskriver nogle Linier) Reinhart, Wagener og Brødrene Riepenhausen, for hvis delphiske Lesche (som behager mig meget i mange Ting) jeg her skal gjøre Alt hvad jeg formaaer; jeg har talt derom med Campbell – jeg faaer ej Tid til Mere – Gud velsigne Dig, elskte Ven! Du behøver ikke at svare mig (jeg vil dog have den Fornøjelse at give Dig en Tilladelse som Du nok ellers alligevel tog Dig selv) blot Du immer vedbliver at elske
Din
uforanderlig, trofast hengivne
Brøndsted.
P.S. Jeg kom til dette Land for at see en stor Mand døe – ak! desværre – den ædle højmodige Canning er ogsaa samlet til sine Fædre det er umueligt at forestille sig den dybe, inderlige Bedrøvelse som dette Nationaltab har aarsaget vidt og bredt blant dette mandige Folk – For Resten kan Du og hver Humanitetens Ven være ganske rolig for at det af Canning udtænkte og indrettede politiske System vil blive trolig fulgt af hans Efterfølger Lord Goderich og hele Cabinettet – Grækenlands Befrielse er nær! omsider! Grev Capo d’Istrias er her, jeg tvivler ikke om at denne udmærkede Mand er udkaaret baade af det Engelske og Russiske Ministerium til at hjelpe Grækerne deres Ting i Orden –
Addio! carissimo amico, mille volte addio!