[...]
Søndag 1ste November, under Femern fik vi først roligere Vande, men Klokken gik til elleve før jeg, ved Kielerfjord kom op paa Dækket. De spanske Dandsere vare ombord; jeg fortalte Dolores, at Thorvaldsen havde været inspireret af deres Dands og skabt Basrelieffet Bacchant og Bachantinde. Klokken henimod eet var vi i Land, jeg tog med den unge Lieutenant Trepka Værelse sammen i »Stadt Kopenhagen«, gik med ham op til Hertugens Kavaleer og derpaa op paa Slottet til Hertugen, / Kam[merhe]rre Späth var jeg for træ[t til at be]søge; [ble]v hjemme og skrev Brev [til Faderen] Collin, Eduard og Hartmann, samt [paa et] Vesitkort til Jette Wulff. En Holstener Bünke som kjendte Falbes var ved table d’hotte. Da jeg var i Seng og Trepka afklædt, kom Indbyde[lse] til ham fra Hertugen at komme paa B[al] uagtet jeg vilde have bleven fortviv[let] over at kaldes, ærgrede det mig dog, da [jeg] havde gjort Vesit at jeg ikke blev tils[agt.] Sov ret godt.
Mandag den 2den. Klokken lidt over 6 kjørte [Trepka] og jeg i en ret smuk Morgen, med Lohn[kutscher] til Neumünster, her spiiste vi Frokost [sammen] med en dansk Ingenieur-Officeer og [Arbei]dere, der ligge her for at arbeide paa [den nye] Jernbane. – Omtrent en Miil endnu [havde] vi Chausee, og nu gik det over Hedeveie i øde, mennesketomme Egne, det mindede mig [om] Heden i Bulvers Ernst Maltravers. Husene uden Skorsteen, hvor Røgen stod ud af den store aabne Port. Veiene i Byerne førte hundrede Aar tilbage i Tiden, Alt var Dynd og Mudder. Klokken 5 kom vi til Slottet Breitenborg, hvor vi mødte en Herre der kjendte Trepka, han sagde at Greven havde sendt sin Eqvipage efter mig til Kellinghusen og at Postmesteren i Bramsted havde faaet Ordre at besørge mig derfra til Kellinghusen i een af sine bedste Vogne. Det ærgrede mig.
[...]