Rom den 6 April 1822
Kjære Ven!
Følgende er egentlig et Postscriptum til mit Brev som afgik i Dag 8te Dage jeg lovede Dem Et og andet Nyt herfra og skal her stræbe at holde Ord endskjøndt Paaske Ugens Højtideligheder, som herværende høje Personer see alt for grundigen og som jeg desaarsag ogsaa maa gjøre med i det mindste for 3dieGang, true med at forstyrre mig. Dog skal jeg gribe Pauserne og haaber saaledes om Qvæld af denne gode Paaske Løverdag at kunne afsende i det mindste et Par Smaablade som dette beskrevne med alskens novalia der [xxxxx] som Munk kalder det i Epistolæ observ: Virorum. – Jeg vil begynde med noget smukt: Sestini en god Ven af Thorv: og mig en særdeles genial Digter og den største Improvisator jeg har hørt i Italien, desuden (hvad fast end er bedre) ret representabel af en ung Mand har nyelig gjort en særdeles smuk Sonet over Thorvaldsens uforlignelige Christus, som jeg finder værd at meddele Dem –––––
Th. er nu i Færd med skizzer til Poniatowskis statua equestris. Han har ganske forandret den første Idée og mig synes særdeles heldigen Prindzen omkom i en Flod og dette har givet Thorv. Motivet til Hestens Bevægelse som er i det Moment da Rytteren tilskynder den at nedspringe fra Precipicen i Floden. Dyret synes at standse, det standser skuende ned for sig og stærk bøjende Bagbenene og stemmende det ene af Forbenene (det andet Forben er hævet) som for af at vælge det Sted hvorfra den skal vove det fortvivlede Spring. Herved og ved Rytterens Bestræbelse for at tilskynde Dyret til Springet frembringes en Livlighed og Bevægelse i det Hele som ikke lettelig kan beskrives. Paa Piedestalbasreliefen vil Th. anbringe en Flodgud med sin Urne og Han ønskede meget at af denne maatte kunne udspringe en virkelig, levende Vandstrøm med et passende Basin ved den store Grupes Piedestalfod, en smuk og god Idée hvorom Th. har bedet mig at tilskrive Commissionen i Varshav, som med Første skal skee. Hine bevægelser af Hesten har desuden den Fordel at den fatale Bronzetap eller Jernstiver, (som er uundgaaelig naar en Hestestatue i Bronze har to Been hævede og følgelig ikkun af Hvilepunkter ved Bevægelsen selv) aldeles bortfalder. Inden Th. foretager Colossmodellen vil han, for at være fuldkommen vis i sin Sag først modellere det hele i naturlig Størrelse og jeg tror, blot efter den første Skizze, vis paa Vi snart skulle see den skjønneste moderne statua equestris uden foregaaende Amazzamento dei Cavalli som visse berømte Folk have for Skik og som Italienerne med Rette moquere dem over. –––––
