Til den Kongelige Würtembergske Direction for Kunstskolen i Stuttgardt.
Vi undlade ikke herved at meddele, at vi i Overeensstemmelse med den ærede Directions Ønske i Skrivelse af 10 April dA i en under 11 D[XX]C. i afdøde Conferentsraad Thorvaldsens Bo afholdt Session have anmeldt det af Directionen formeende Krav og fremlagt samtlige os tilstillede derhenhørende Documenter.
Boets Curator har imidlertid i Henhold til en af ham forfattet skriftlig Protest, hvoraf vi lade følge vericiceret Gjenpart, modsat sig, at Kravet tages tilfølge af os som Executores testamenti eller tillægges nogen juridisk Betydning i Boet og denne Protest har Etatsraad, Høiesteretsadvocat Blechingberg, der giver Møde under Boet paa Universalarvingens, Staden Kjøbenhavns Vegne for sit Vedkommende i Et og Alt sluttet sig til.
Under disse Omstændigheder vil Kravet, dersom den ærede Direction maatte ville insistere paa sammes juridiske Gyldighed, blive at paakjende og afgjøre ved Domstolene, og ved at meddele Directionen Underretning herom, henstille vi tillige, om den maatte finde det fornødent at foretage noget Yderligere til Varetagelsen af sin Interesse.
Charlottenborg Slot d [tom plads] Juni 1845.
Execut. test. i afg. Conf.
Thorvaldsens Bo
[På den anden led i venstre margen:]
Fremlagt i Cftd Thorvaldsens Bo d 11 Juli 1845 GustBrock