[...]
Jeg har de venligste Hilsener til Eder fra Thorvaldsen. Vi have sviret hos ham i nat og der laae et Huus über die Massen. Vi vare ikke mindre end 34 Personer ved Aftensbordet, Danske, Tyske og Italiænere og Du kan troe at vort Chorus modtog ved Midnatsklokkens Slag, det Nye Aar med frejdig Velkomst. Jeg kom ikke hjem før end efter Kl. 3 i Morges og jeg nægter ikke, at H. Højærv. Biskopen end, 7 Timer efter, rumsterer lidt, dog ikke slemt, i min øverste Etage.
[...]
[...]
Thorvaldsen vil endelig gjøre min Byste og minder mig daglig om at jeg snart maa sidde for ham til denne Hensigt; jeg raader ham vel til at han hellere skulde anvende sin Tid til noget bedre; men det hjelper ikke ogsaa vilde jeg ikke, oprigtig talt, at det skulde hjelpe, thi jeg er stolt af at denne udmærkede Mand elsker mig. Ikkun om én Betingelse ere vi blevne enige: at han ej maa udføre min
Byste i Marmor uden det lille Monument han har lovet mig til den indviede Jordplet på Assistenskirkegaarden er ganske færdigt.
[...]