[udkast af Lange til Høyen:]
Hr. Professor Høyen, R. af Db.!
Af Hr. Professorens under 11te d. M. meddeelte Besvarelse af vor Forespørgsel, om De ikke, i Betragtning af de af os derimod udhævede Betænkeligheder, maatte være tilbøjelig til en Omarbejdelse af Deres Plan til Ophængelse af de Thorvaldsenske Malerier, fremgaaer, at De ikke har troet at kunne indlade Dem derpaa, idet De fremdeles anseer det som det vigtigste Princip for Opgavens Løsning, at fremdrage hvad der kan kaldes Samlingens Kjærne og sætte den i det Fordelagtigste Lys. At nu Hr. Professorens Arbeide, naar Sagen kunde ordnes fra det af Dem valgte Udgangspunkt, er fortrinligt, og at Valget af de 80 Stykker, der iblandt samtlige 356 af Dem ere udseete til Ophængelse, er gjort med særdeles Smag og Skjønsomhed, derom nære vi, som allerede bemærket. i vor Skrivelse af 2den d. M., ingen Tvivl , men det er med Hensyn til selve Planens Grundlag vi have en fra Hr. Professorens afvigende Anskuelse, hvilken vi, uanseet hvad De derimod har anført, ikke kunne fravige.
Vistnok findes der i den forevigede Kunstners Testamente ingen udtrykkelig Forskrift om, hvorledes der i den omhandlede Henseende skulde forholdes, men under denne Mangel af anden bestemt Veiledning ligger det, for saavidt vi kunne skjønne, Grundideen for Musæets Oprettelse nærmest, at ikke blot de fortrinligste Malerier, men ogsaa, saavidt Rummet nogenlunde tilsteder det, Stykker af underordnet Værd gjøres tilgjængelige for Publikum; selv paa denne Maade vil der upaatvivlelig ved Udarbeidelsen af Planen for Ophængeisen udfordres Skjønsomhed og Smag, men uden at dog Hensyn hertil indrømmes en saa overvejende Indflydelse, at det største Antal af Malerierne som en Følge deraf henvises til Magasinering, hvilket, ikke vilde kunne undgaaes efter Hr. Professorens Plan, da den Deel af Kjælderen, hvori kan skaffes antagelig Lysning, der endnu haves til Disposition, næppe engang vil blive tilstrækkelig til at rumme det Meste af de antike Afstøbninger o. s. v., der ikke kunne faae Plads i du øvrige Afdelinger.
I Betragtning heraf og da vi holde os overbeviste om, at en saadan Indskrænkning i Maleriernes Udvalg, som af Hr. Professoren er foreslaaet, vilde faae den offentlige Mening mod sig, have vi, da De ikke har fundet Dem anlediget til at komme vort Ønske imøde, anmodet Hr. Theatermaler Lund at tage under Overveielse, om og hvorvidt det kan bringes til Udførelse.
[herefter følger Collins bemærkninger til Lange:]
Etatsraad Schouw tilskrev mig Dagen efter det sidst holdte Møde, hvori jeg formedelst Upasselighed, som endnu ikke ganske har forladt mig, ikke kunde være tilstede, blandt andet saaledes: (næst efter at have berørt Pengeforholdene)
“Hvad den anden Sag (Maleri-Anbringelsen) angaaer, saa besluttede man, ligeledes efter at have confereret med Lund at tilskrive denne, at tage under Overveielse, om hvorvidt Planen kunde anlægges saaledes, at det størst mulige Antal kunde ophænges. Overpræsidenten paatog sig at concipere Brevet, som naturligvis vil blive Deres Excellence tilstillet.”
De vil altsaa, kjæreste Overpræsident, ikke kunne nægte, at jeg maatte blive overrasket ved at modtage, i Stedet for en Concept af et Brev til Theatermaler Lund, et Brev til Høyen. At man tilskriver ham et Par venlige Ord og takker ham for hans Uleilighed, kan jeg ikke have Noget imod, men at man udbreder sig om Sagen og isærdeleshed, at man lndlader sig med ham i den ham aldeles uvedkommende Fortolkning af Testamentet, det maa jeg aldeles erklære mig imod.
Da Deres Tid, gode Ven, er for Øieblikket meget og meget ubehageligt angreben, saa skal jeg – om De vil – gjerne gjøre Udkast til begge disse Breve, – saaledes som jeg i mange Aar besørgede hele Committeens Correspondance. Jeg seer Deres gode Svar imøde.
I Hast, Deres hengivne Høivelbaarne Hr. Overpræsident Lange. |
Collin |
[Langes bemærkning hertil:]
Overlades til Deres Excellence i Henhold til vores mundtlige Aftale. | Deres M. L. |
[herefter følger to udkast til hhv. Høyen og Lund, udfærdiget af Collin:]
Paa Hr. Overpræsident Langes Vegne, efter Aftale med ham, tager jeg mig den Frihed, at sende Udkast til de 2 Breve, som efter Beslutningen i sidste Møde skulle afgaae til Professor Høyen og Theatermaler Lund:
Til Hr. Professor Høyen, R. af Dbg.
Enhver af os Undertegnede, som i mange Aar ofte har havt Leilighed til at kjende og beundre Hr. Professorens dybe Blik i Alt, hvad der ligger indenfor den skjønne Kunsts Enemærker, maa beklage, at Forskjelligheden i Anskuelser af den Maade, hvorpaa Bestemmelsen om den Thorvaldsenske Malerisamlings Anbringelse i Musæet burde udføres, har gjort det umuligt, at benytte Deres Bistand ved dette Arbeides Udførelse; men vi finde os derfor ligefuldt forpligtede til at bevidne Dem vor Tak for Deres Tidsanvendelse ved Forfattelsen af den af Dem under 11te Januar d. A. indsendte “Liste over Thorvaldsens Malerier” saavelsom ved de af Dem udkastede Planer til nogle af Stykkernes Ophængning.
Kjøbenhavn den Marts 1848. | Med udmærket Høiagtelse N. N. |
Til Hr. Theatermaler Lund, Medlem af det kgl. Akademi for de skjønne Kunster.
Af Executorernes mundtlige Yttringer vil Hr. Theatermaleren allerede være underrettet om vort Ønske: at De velvilligen vilde paatage Dem at udarbeide og til os indsende et Forslag til Anbringelsen i Musæet af Thorvaldsens Malerisamling. Den af Professor Høyen forfattede Fortegnelse over Malerierne sendes til behagelig Afbenyttelse.
[herefter Thieles bemærkning:]
Jeg har Intet at bemærke om disse Concepter og bifalder saaledes Expeditionen.
Den 24de Marts 1848. | J. M. Thiele. |
[herefter Clausens bemærkning:]
Jeg maa tillade mig at bemærke, at jeg troer, der finder en væsentlig Uovereensstemmelse Sted imellem Forhandlingens Resultat og Concepten til Professor Høyen, forsaavidt herved er afskaaret enhver Mulighed til at benytte Sammes Bistand. I Mødet blev det nemlig udtrykkeligt forbeholdt, at man skulde søge Forbindelsen med Høyen holdt aaben, for det Tilfælde at Lund skulde ved nærmere Undersøgelse finde, at Høyens Plan i det Væsentlige burde fastholdes, og det blev derfor, – om jeg ikke feiler, – udtrykkelig vedlaget, at Høyen blot skulde underrettes om, at man foreløbigen havde anmodet Lund om af tage Sagen under Overveielse.
H. N. Clausen.
[herefter Bissens bemærkning:]
Læst. | Bissen. |
[herefter Langes bemærkning:]
Jeg har ogsaa forstaaet, at Lund skulde anmodes om at tage Sagens Udførelse efter Executorernes Anskuelse under Overveielse, og har i Henhold hertil skrevet et Udkast til en Communikation til Hr. Professor Høyen, som jeg dernæst tilstillede Hs. Excellence til Gjennemlæsning; men da den ei fandt Hs. Excellences Bifald, har jeg ganske underkastet mig hvad han og de øvrige Herrer Executorer, der i Hovedsagen ere enige, i Henseende til Expeditionsmaaden maatte beslutte, da jeg virkelig i disse Dage er altfor beskjæftiget til at kunne anvende mere Tid paa en Sag som denne, hvorom det forekommer mig, man lettelig maatte kunne forenes.
M. Lange.
[herefter Schouws bemærkning:]
Som den, der var tilstede under Forhandlingen, kan jeg bevidne, at Resultatet var saaledes som Professor Clausen har opfattet det. Saavidt, jeg forstod Hr. Lund vilde han næppe gaae ind paa andet.
Den 25de Marts 1848. | Schouw. |
Dette vil blive klarere ved at læse hvad jeg paa vedlagte Ark nedskrev i Mødet og forelæste de andre Tilstedeværende.
[herefter Collins bemærkning:]
Jeg overlader med Fornøjelse Expeditionen til en anden af de Herrer Executorer uden Forpligtelse til at deeltage i Underskriften.
Collin
[herefter Schouws bemærkning:]
Maaske vil Professor Clausen opsætte Brevet.
Schouw.
[herefter Clausens bemærkning:]
Jeg skulde med Fornøjelse efterkomme det af Etatsraad Schouw yttrede Ønske, dersom jeg ikke maatte ansee det for et overflødigt Arbeide, eftersom der allerede foreligger en Concept af Hr. Overpræsidenten, affattet i Overeensstemmelse med det i Mødet Vedtagne, hvilket jeg antager at. være bestemt til at meddeeles samtlige Executorer.
H. N. Clausen.
[herefter Collins bemærkning:]
Da jeg i Et, og Alt maatte misbillige denne Concept og Overpræsident Lange havde overladt til mig al forandre, borttage, tilføie efter Behag, saa fremsendte jeg den naturligvis ikke.
Her er den.
Collin.
[herefter Clausens bemærkning:]
Jeg for min Deel vilde ønske, al, den indstregede Deel i den fremlagte Concept udelades, fordi Discussionen derved optages paany. Iøvrigt er jeg aldeles enig.
H.N.Clausen
[herefter Langes bemærkning:]
Jeg kan Intet have imod, at det Indstregede udelades, naar Pluraliteten er derfor; min Hensigt med den større Udførliglied var, at Sagen kunde oversees i sin Helhed, saafremt Høyen skulde lade Correspondancen trykke.
M. Lange.
[herefter Thieles bemærkning:]
Foranlediget ved de senere gjorte Bemærkninger stemmer jeg for Overpræsidentens Concept med Professor Clausens Modification,
Thiele.
[herefter Collins bemærkning:]
Vidi. Collin.
Naar Pluraliteten stemmer for at Brevet expederes efter Overpræsident Langes Concept med Professor Clausens Modification, saa er Sagen jo afgjort. Jeg kan ikke underskrive den.
Den 28de Marts. | Collin. |