No. 10016 of 10319
Sender Date Recipient
C.M. Winther [+]

Sender’s Location

København

10.12.1845 [+]

Dating based on

Dateringen fremgår af brevet.

Eksekutorerne for Thorvaldsens bo [+]

Recipient’s Location

København

Information on recipient

Ingen udskrift.

Abstract

The commentary for this letter is not available at the moment.

See Original

I Anledning af H. Ex. Overpræsidentens til mig rettede Opfordring vedlægger jeg herved Gjenpart af en Skrivelse fra Th. til Comiteen for hans Musæum, der er det eneste [Bilagt] til Skifteprotocollen vedkommende den Brøndstedske Sag. Derimod er der i Sessionen den 8de Juni f A tilført Protocollen, at 6 Documenter, hiint Mellemværende betræffende, den 5te Sp 1840, altsaa samtidigen med Skrivelsen, ere Comiteen overleverede. Imidlertid maa jeg [i] Henseende til Formen tillade mig den Bemærkning, at Fordringen i levende Live af Th. er overdraget Comiteen, og denne Sag altsaa Boet uvedkommende, hvorfor det ogsaa synes mig rigtigst, at der Intet herom tilføres Skifteprotocollen. Hvad Realiteten angaaer, da kan jeg, efterat jeg har bragt i Erfaring, at det er in confesso, at de manglende Mønter ere bortstjaalne, medens de vare i Th’s Besiddelse, ikke indsee at man kan udstrække sin Fordring videre end til den tilbageblevne Del af Pantet. Møntsamlingen er som en Heelhed givet til Sikkerhed for den hele Fordring, ikke de enkelte Mønter for en bestemt Sum hver, og det vilde vistnok være aldeles uden Hjemmel, dersom man nu vilde ansætte den for[g]aaede Deel af Pantet til en bestemt Værdi, og for denne Sum frafalde Fordring paa Brøndsteds Bo og dermed affordre samme Resten, og det selv om det var muligt paa det Nøiagtigste at angive Værdien. Dette Sidste kan imidlertid som Pr. Schouw har bemærket ikke skee uden Vilkaarlighed, med ligesaa megen Føie som vi ansætte de borteblevne Mønter til 200r skjøndt ikke med saa megen Sandsynlighed, kunne Skiftecommissairerne i Brs Bo vurdere dem saa høit, at der endog vilde tilkomme dem et Overskud, hvis ikke 5-7-1 havde afskaaret dem Ret til at [opstille] en Fordring herpaa, men den større eller mindre Sandsynlighed kan naturligviis ikke komme i Betragtning under en Retstvist, og det vilde derfor vistnok være utilraadeligt om Th. Musæum som Beviisbyrden i denne Henseende paaligger, vilde begynde en saadan. Hertil kommer, at Skifteretten i Brs Bo har erklæret, at der ingenlunde vil blive fuld Dækning til Creditorerne i sidstnævnte Bo, og om Fordringen endogsaa anerkjendtes, vilde det dog blive tvivlsomt, om der erholdtes en Dividend, der kunde opveie en Proces. Idet jeg endnu tilføier, at Br’s Gjeldsbevis er udstedt den 26de Mai 1823 og at jeg, der kun har den nævnte Gjenpartsskrivelse, ikke kan have nogen Mening om hvorvidt Handlinger ere foretagne, der kunde hindre Fordringens Proscription, forsaavidt den skulde strækkes ud over Pantet, og at jeg har talt med Pr Kraft, der ikke har fundet nogen Indestaaelse for de bortstjaalne Mønters Erstatning, men jeg aldeles slutte mig til det af Hr Conferentsraad Collin fremsatte Forslag til denne Sags Afgjørelse.

Kjøbenhavn den 10de Dec 1845

Ærbødigst
[C. W.] Winther

Efter at have læst Hr Winthers og CfR. Collins Paategninger, maae jeg i Henhold til mit foregaaende stemme for at gaae ind paa Forslaget om blot at modtage beholde Pantet. Det bemærkes at den oprindelige Thorv. Comitée har overdraget sin Myndighed til Bestyrelsen af Thorv. Museum (Executorerne) i et i den Anledning afholdt Møde.

d 12 Decb 1845. Schouw


Det hvorpaa det under denne Sag væsentlig vil komme an, er om det kan ansees givet at de formentlig manglende Mynter ere givne som Pant eller ikke, men dette skiønner jeg dog ikke [under] Sagen at være in confesso, saaledes som af Kurator angivet, og maatte vel af Brs Boe beviises, [hvorved] at nogen Be[talin]g for Tabet kunde fordres. Da jeg imidlertid kun kender Sagen af de vedliggende Akter, og mine 2de Herrer Colleger som ere bedre bekiendt med Forholdene, og navnlig Confer. Collin, tilraade at modtage Overenskomsten, saa vil jeg ogsaa stemme herfor, For naar det heele Anliggende som Kurator meener, ligger uden for Skifte Behandlingen i Thvs. Boe.

d. 17e December 1845. A.C. Kierulff
Archival Reference
Thorvaldsens Museums Oprettelse, 260b
Subjects
P.O. Brøndsted's Loan from Thorvaldsen · Thorvaldsens Museum, Establishment of
Last updated 01.03.2016 Print