The Thorvaldsens Museum Archives

De Udgifter, der ville udfordres til Thorvaldsens Museum, kunne henføres til følgende Hovedposter:
1. Konstsagernes Opstilling, saasom Piedestaler til Statuerne, Skabe, Rammer osv. Hertil har Th. Codicil § 6 henlagt et Fond af 25000^r. Jeg formoder, at der af denne Rente maae være oplagt mere end der hidtil er anvendt til Skabe etc., i saa Fald mener jeg, at man er berettiget til at anvende hvad der saaledes er oplagt /: skulde det være brugt til andet Øiemed f.E. Indkiøb af Malerier maatte det vel refunderes af Boets øvrige Midler :/. Men selv om en saadan oplagt Sum er til Disposition, vil den være aldeles utilstrækkelig til at udrede Omkostningerne til Opstillingen. At denne skulde foregaae saa langsomt, som den blotte Rentes Anvendelse vilde udkræve, altsaa maaskee i 15-20 Aar, vilde være i høieste Grad urimeligt og uforsvarligt. Jeg troer derfor at man kan være berettiget, ja at man er pligtig til at optage saa stort et Laan, som der behøves til strax, det vil sige saasnart Museet er færdigt til at aabnes behøves til Opstillingen. Naar kun den aarlige Rente af de 25000^r stilles til Sikkerhed for Afdrag og Renter af Laanet, skeer intet Brud paa Codicillens Bestemmelse.
2. I Codicillens §1 bestemmes at de af Th^s Arbeider som ere ufuldendte skulle fuldføres af Bissen mod Godtgjørelse af Museumsfonden. Paa Grund af disse Udtryks Almindelighed antager jeg, at her ikke er Spørgsmaal om allene at anvende Renterne, at disse Udgifter kunne beregnes Boet til Udgift. Paa den anden Side kan der vel ikke være ment andet end de Statuer og Basrelieffer, hvis Udførelse i Marmor er paabegyndt, og ikke de af Thorv^s Arbeider som nu kun findes i Gibs, men kunne ønskes udførte i Marmor til Museet. Sees nu hen til at det er paalagt Bestyrelsen at sørge for Konstsagernes Vedligeholdelse (§9) og for at Museet kan blive et hæderligt Monument for Dansk Konst, saa er der vistnok stor Opfordring til at udføre i Marmor alt hvad der ikke er colossalt, ikke ellers findes i Marmor i Khvn (Frue Kirke etc.), eller har mindre Betydning (de mange Buster) – men denne Udførelse bør vel skee successivt ved Hielp af Museumsfondets Renter. Til Konstsagernes Vedligeholdelse og Museets Forherligelse maae vist nok høre at Konstsagerne bevares i et varigt Stof istedetfor i det forgiængelige Gibs. Gibs-Arbeiderne maatte da strax opstilles men Marmor-Arbeiderne efterhaanden remplacere dem.
3. Med Hensyn til den nationale Characteer Museet har og dets Bestemmelse at fremme Konst og Konstsands, antager jeg at der i et vidt Omfang maae gives Leilighed til dets Afbenyttelse. Jeg forudsætter saaledes, at det om Sommeren (da det vil besøges af indenlandske og udenlandske Reisende) bør være aabent hver Søgnedag 3-4 Timer; om Vinteren to Gange om Ugen.

Det vil udentvivl være nødvendigt at ansætte 2 Inspecteurer (to, fordi man vanskeligen vil finde een der er Sagkyndig i de mange Brancher som Museet omfatter, og fordi der i Forfalds-Tilfælde altid kan være een i Virksomhed), hvis Gage vel ikke kan være lavere end 300^r for hver; dernæst 1 Overbetient, der maaskee bør boe i Museet og vel bør nyde 150-200 Rbd. i Løn; og endeligen 4 Betiente, der naar Museet er aabent ere tilstede for at paasee at intet Beskadiges eller borttages; Antallet kan neppe være mindre med Hensyn til Museets Omfang og mange Localer. Jeg antager at 100 Rbd. maae regnes til hver. Kommer nu hertil Opvarmning om Vinteren 2-300^r og Reengiøren samt mindre Udgifter c. 2-300^r – saa vil den hele Administration udfordre c. 1700 Rbd. om Aaret. Denne Udgiftspost er slet ikke directe omtalt i Codicillen. I Gavebrevet til Magistraten- Byen er saavidt jeg erindrer, Communalbestyrelsen erklæret berettiget til at [xxxxxxxx] tage Betaling for Adgangen til Museet, men paa en Tid, hvor næsten alle Europas Museer staae aabne -for uden Betaling og hvori man med Held har indført samme Skik hos os i Henseende til de vigtigste Konstsamlinger, vilde det have noget meget stødende at bestemme Betaling for Adgangen til Thorv. Museum, saameget mere som det oprindeligen skylder et nationalt Sammenskud sin Oprindelse. Dertil kommer at den paa denne Maade erholdte Indtægt vilde – i al Fald efter nogen Tids Forløb – blive aldeles utilstrækkelig til derved at bestride Administrations Omkostningerne.

At Commune-Bestyrelsen vil de overtage denne Udgiftspost anseer jeg usandsynligt, deels fordi §9 udtrykkeligen skielner mellem Bygningen og Konstværkerne og kun i Henseende til den første forudsætter at Communen sørger for Vedligeholdelsen; deels fordi Executorerne og ikke Communalbestyrelsen har Bestyrelsen af Museet. Vil altsaa Communen ikke udrede Administrations-Omkostningerne og dertil heller ikke fra anden Side (statskassen) kan faaes Hielp – saa mener jeg at Bestyrelsen baade er berettiget og forpligtet til at udrede dem af Museumsfondets Renter, thi deels behøves de til Museets Vedligeholdelse, deels vilde et Museum der ikke kunde afbenyttes, være en hensigtsløs Indretning. Vel vilde derved Midlerne til at anskaffe danske Konstneres Arbeider (Cod: §5) betydeligen indskrænkes; men at denne Anvendelse desuden har en nødvendig Begrændsning, vil nedenfor blive viist.
4. En anden Udgiftspost, som heller ikke er omtalt i Codicillen er Forøgelse af de antiquariske Samlinger, Kobber- og Bog-Samlinger. Naar saadanne Samlinger ikke forøges tabe de efterhaanden meget i deres Værd og Brugbarhed. Da imidlertid nogle af Samlingerne have endeel Doubletter, hvorved de giennem Bytte kunne forøges, saa vil der formentligen i den nærmest forestaaende Tid ikke blive Anledning til betydelige Udgifter i denne Retning.
5. Bygningens Vedligeholdelse. Denne antages Communen at overtage ifølge § 9.
6. Anskaffelse af danske Konstneres Arbeider (§ 5). Hvis man efter det foregaaende forlods udreder Administrations Omkostninger af den aarlige Rente, samt dernæst anvender en aarlig Sum, f E. 800-1000^r til at fuldføre Thorvaldsens Værker i Marmor, saa vil der især saalænge Renten af de 25000^r har en anden Bestemmelse, kun blive meget lidet tilovers til denne Udgiftspost, thi det høieste der vel foruden Renten af sidstnævnte Sum kan ventes som aarlig Indtægt er vel 3000^r (Capitalen fra Rom giver ikke engang denne Sum, men jeg forudsætter at den noget kan forøges ved Salg af Pretiosa og nogle Doubletter af Marmorarbeider, samt ved Tilgodehavende (Herkules Statue etc.).

Men denne Udgiftspost har en Grændse. Man tør vel antage at Thorvaldsens egne Arbeider og Samlinger allerede ville fylde Museets Locale; hvor skal der da blive Plads til nye Konstgienstande? Man kan dog hverken bortskaffe de gamle (mindst Thorv^s egne Arbeider) heller ikke sammenpakke Gienstandene og heller ikke indskrænke sig til udelukkende at anskaffe smaae Konstgienstande. Til at udvide Localet er der hverken Penge eller dette kan skee uden at fordærve Bygningen, og i et andet Locale kunne Konstsagerne ei heller stilles, da de skulde blive samlede. Denne Betragtning troer jeg kan forsvare at man er sparsom med at kiøbe nye Konstsager, og den hæver i Forbindelse med Museets Hovedidé, som en fuldstændig Samling af Thorv^s Arbeider og et National-Monument til hans Hæder, de Betænkeligheder man kunde have ved Udgiftsposterne N^o 2, 3 og 4.