Comment on Probably early 1829
Fremvisninger af Vatikanets kunstsamlinger i skæret fra voksfakler havde været almindelige siden 1780’er. Herom kan man læse hos Goethe, der i “Italienische Reise” citerer en afhandling af sin ven, den schweiziske kunstskribent og maler Johann Heinrich Meyer (1760-1832), om denne praksis, jf. Goethe, Sämmtliche Werke, bd. 24 (Italienische Reise II), Stuttgart og Tübingen 1840, p. 155-157.
Heri nævnes fakkelskærets evne til at fremhæve værkerne enkeltvis, så man ikke distraheres af andre værker, samt til at få nuancer i marmorarbejdet til at fremstå klart, mens upassende genskin forsvinder. Yderligere kan dårligt placerede værker (mht. dagslys) komme til deres ret i fakkelbelysningen. Særlig gunstig bliver fremvisningen af værkerne ved fakkelskær imidlertid ifølge Meyer, hvis den, som fører faklen og beskueren ved “vorauf es ankommt”.
Har man skullet følge Goethes anbefaling, kunne man således næppe finde en mere passende ledsager på en fakkeltur i Vatikansamlingerne end netop Thorvaldsen.
Last updated 30.05.2020