Comment on 30.8.1805

Thorvaldsen arbejdede i 1805 på en Venus-statue, som en del af den russiske grevinde Vorontsovas bestilling fra 1804. Denne Venus var et forarbejde til den større udgave af figuren fra 1813-16, A12. Vorontsovas Venus blev, af uvisse årsager, aldrig leveret til grevinden, men i stedet købt 1811 af fyrst Malthe Putbus og anbragt i hans familieslot på Rügen, hvor skulpturen 1865 blev ødelagt af en brand. Se referenceartikel om Putbus´s bestilling.
Thorvaldsen fremstillede endnu et marmoreksemplar af den tidlige Venus på bestilling af den kurlandske baron Theodor von der Ropp. Om Ropps køb af Thorvaldsen-værker, se referenceartikel.

Last updated 07.01.2013