Comment on 22.3.1827
Amor med lyren (originalmodel A786). Rantzau hentyder senere i brevet til skulpturgruppen Gratierne og Amor (A29), hvori den lille Amor-figur indgår (se nedenstående kommentar). Else Kai Sass mener, at skulpturen aldrig kom til at stå på Rantzaus gods i Breitenburg, og antyder, at den omtalte skulptur muligvis kan være identisk med den marmorudgave af Amor med lyren, som i dag befinder sig på Statens Museum for Kunst, København (jf. Kai Sass: Thorvaldsens portrætbuster, vol. III, København 1963-65, p. 139, note 467). Hjördis Jahnecke skriver dog, at der ved en besigtigelse i 1996 forefandtes en siddende Amor i Rantzaus samling af Thorvaldsens afstøbninger (Hjördis Jahnecke: Breitenburg und ihre Gärten im Wandel der Jahrhunderte, Kiel 1999, p. 210). Det kan dog ikke endeligt afgøres, hvorvidt der er den, der omtales i brevet.
Last updated 26.02.2009