Comment on Thorvaldsen at Skovgaard
Opført hhv. 1798 og 1811 for de to ældste længers vedkommende. For den trejde, endnu delvist bevarede, bygnings vedkommende er det endnu usikkert, hvorvidt Hans Puggaard om- eller nybyggede den. Dens datering strækker sig derfor usikkert over perioden mellem 1811 og tiden kort efter Puggaards køb af ejendommen i 1831, se hertil også Nørregaard Pedersen, op. cit., p. 149-152. Den fjerde og nyeste hovedbygning, der lå i forlængelse af den næstældste mod øst, blev først bygget 1885 af den danske forlægger og ejer af Gyldendal, Frederik V. Hegel (1817-1887); yderligere om- og tilbygget i 1893 af dennes søn, forlægger Jacob Hegel (1851-1918), jf. Eva Maar, op. cit., p. 5. Foto p. 4 øverst i Maars artikel viser dog ikke som angivet den nyeste fløj, men Puggaards hovedbygning.
Last updated 28.08.2018