Comment on 14.6.1817
Thorvaldsen restaurerede en række gavlskulpturer fra Aphaia-templet på den græske ø Ægina for Ludwig (1.) af Bayern fra sommeren 1816 til sommeren 1817. Som det fremgår af Caroline von Humboldts brev til sin mand af 16.6.1817, var det det næsten-færdige resultat, hun besigtigede sammen med Thorvaldsen denne juni-eftermiddag: “Die meisten sind vollendet”. Af brevet af 16.6.1817 fremgår det også, at Ægineterne blev restaureret i et værksted nær Piazza del Popolo (Via del Corso). Se hertil oversigtsartiklen Thorvaldsens værksteder.
Last updated 26.06.2018