Carl Jacobsen forfattede den berømte indskrift, »Laboremus pro patria«, til Elefantportens facade mod Pileallé. Den præcise indskrift er: »Carl og Ottilia Jacobsen« (øverst) – »Laboremus pro patria« (nederst), der er således ingen tvivl om, hvem der arbejder for fædrelandet! Men mindst lige så vigtigt som at brygge øl, var Carl Jacobsens virke som kunstmæcen. Den unge Jacobsens modsætningsforhold til faderen, der hørte til blandt de prominente nationalliberale, er fremhævet igen og igen – senest i en TV-serie – men begge var de idealister. Hovedprojektet, drikkeligt og billigt øl, bidrog til at omlægge danskernes alkoholvaner i en positiv retning, og fædrelandets vel bidrog de til på mangfoldig vis, naturligvis set ud fra deres eget ståsted. Dahlerups bryggeri i Valby lader sig i øvrigt analysere på samme vis som Thorvaldsens Museum. F.eks. har Habermas-efterfølgerne Oskar Negt og Alexander Kluge argumenteret omkring elefanten og andre »gigantiserede dyr« som signal for »menneskets omnipotens over for naturen«. Jørgen Bonde Jensen: Carlsberg. Et københavnsk drømmebillede, København 1976, specielt s. 28-32.
Last updated 13.12.2016