Comment on 9.5.1818
Planen var altså, at Thorvaldsen skulle sende en “prøve-pakke”, et meget lille antal gipsafstøbninger hjem i 1818, mens resten skulle følge i 1819, og at han udfra produktionen af de første få gipsafstøbninger (dvs. udfærdigelsen af forme, afstøbningen, snedkereringen af kasser, emballeringen, håndteringen) kunne beregne, hvor lang tid det ville tage, og hvor meget det ville koste at foretage afstøbningerne af alle kunstværkerne til Kunstakademiet – det var umuligt at vide på forhånd.
Thorvaldsen ville gøre alt, hvad han kunne for at optimere processen og minimere udgifterne, og Christian (8.) Frederik kunne dermed, udfra den første “prøve-pakke”, vurdere prisen for det hele.
Last updated 10.10.2016