Comment on Thorvaldsen’s Jason - Not the Jason of Antiquity
[Forfatterens note til teksten:]
Diodor fra Sicilien 4.48.1-3. Ovids lange skildring i Forvandlingerne (7-Iff) føjer intet nyt til. Det samme gælder på sin vis det senklassiske heksameterdigt (5. årh e. Kr.) Argonautika Orfika. Her fortæller sangeren Orfeus (digterjeg’et), hvordan han med sin sang maner Søvnen frem og lader den gribe dragen, som døser hen: ‘Medea skjalv ved synet og med opmuntrende ord sendte hun Aisons strålende søn hen for hurtigt at tage det gyldne skind fra grenen. Han adlød hendes ord, og da han havde taget det umådelige skind, gik han ned til skibet. De minyiske helte glædede sig meget og hævede derers hænder op mod de udødelige guder, som bor i himlen.’ (vers 1013-1021). Her er Jasons bedrift og betydning altså flyttet endnu en grad ned i rækkerne.
Last updated 28.06.2016