Comment on Canonical measurements. Thorvaldsen’s Statue Jason with the Golden Fleece
[Forfatternes note i den trykte tekst:]
Praktiske øvelser i dissektion var igennem generationer en del af pensum på kunstakademierne; man dissekerede det døde for at afbilde det levende. I Haandbog i Menneskets Anatomie, udarbeidet med Hensyn til Maler- og Billedhuggerkonsten, København 1841, s.2, skrev professor S.A.W. Stein således: »Kundskaben om Legemet i denne livløse Tilstand kaldes Anatomie, en græsk Benævnelse af να-τε νω, jeg sønderskjærer. Det er nemlig nødvendigt at sønderskjære Legemet, for at betragte de enkelte Dele, og derved erholde en fuldstændigere Kundskab om det hele Legeme. Ingenlunde er det dog nødvendigt for Konstneren at kjende hele det menneskelige Legeme i alle dets Details. Han behøver tvertimod kun at studere og kjende enkelte af Legemets Systemer, og det fortrinsviis Been- og Muskelsystemet.« Bogen indgår i Thorvaldsens bogsamling, inv.nr. M681.
Last updated 03.06.2016