Comment on The Pictorial Expression of the Golden Age in Philosophical Perspective
[Forfatterens note i teksten] Således beskriver Hegel maleriets to-dimensionalitet på en helt ny måde. Det er for ham ikke en svaghed ved maleriet, at det er fladt og må illudere den naturlige verdens dybde ved hjælp af linearperspektiven. Det er tværtimod billedfladens force, at den mangler en dimension. Herved bliver den nemlig mere abstrakt. I logisk forlængelse af denne synsmåde vurderer Hegel maleriet højere end skulpturen, som er for “konkret”. Se i øvrigt Anders Raahauge: Den anskuelige ide. Om Hegel og billedkunsten, i Kritik nr. 83 (1988) s. 89-103.
Last updated 10.03.2016