Comment on Thorvaldsen's Small Silver Head - A Ruined Tondo Portrait
[Forfatterens note i teksten] For portrætter af Trajan og hans stab, se W. Gauer, Untersuchungen zur Trajanssäule I, Berlin 1977, p.60ff. Tilsvarende forskelle mellem de enkelte personportrætter mødes på andre statsrelieffer. Et slående eksempel, som også viser kejserbilledets bundethed, finder vi i sammenstillingen af Marcus Aurelius med svigersønnen og generalen Pompeianus på ni ud af elleve relieffer fra en i øvrigt forsvundet triumfbue fra 176. Pompeianus bærer en hår- og skægmode med angivelse af enkeltlokker, der svarer til, hvad vi møder i kejserportrættet efter Caracalla, altså næsten to generationer senere; for Pompeianusportrættet, se I. Scott Ryberg, Panel Reliefs of Marcus Aurelius, New York 1967, p. 77ff., cf. også A. Bonanno, Portraits and Other Heads on Roman Historical Relief up to the Age of Septimius Severus (= B.A.R. — S6), Oxford 1976, p. 117ff. og N. Hannestad, ’The Liberalitas Panel of Marcus Aurelius’, Analecta Romana VIII (1977), p.79ff. med henvisninger. Løsrevet kan et portræt helt fejldateres, hvis det alene bedømmes ud fra frisuren. Dette gælder således portrætterne af Aelius Caesar, der normalt er blevet anbragt i højantoninsk tid, skønt næsten alle bevarede portrætter ret sikket kan dateres inden for året 137/8, se N. Hannestad, ’The Portraits of Aelius Caesar’ Analecta Romana VII (1974), p. 67-100.
Last updated 14.01.2016