Comment on 14.6.1842
Dvs. Thorvaldsens relieffrise Alexander den Stores indtog i Babylon, jf. A503.
Når Stampe i det følgende formoder, at der ikke var råd til at sende frisen til København, skyldes det dens størrelse: I én udgave var den ca. 40 m lang, jf. A505, og i en anden, formindsket udgave, jf. A508, ca. 22 m. At Stampe skulle have haft plads til så stort et værk på Nysø, synes ikke muligt, så hun hentyder antagelig til et udsnit af frisens centrale felt med Alexander den Store på sin vogn, jf. fx A509.
Uanset hvad, så ses Alexanderfrisen hverken i sin helhed eller i en central del på Nysø i dag, så Stampe fik nok ikke det ønske, hun her fremfører, opfyldt.
Last updated 31.05.2015